A Beautiful Melody <3 (JB)

En historie, jeg også har sat ind på GSM. Julia lever et normalt liv med sine mange søskende, imens hendes forældre sjælden er hjemme. Hendes liv ændre sig, da Justin kommer ind i hendes liv.

8Likes
18Kommentarer
3555Visninger
AA

1. Ny Start. Kap. 1.

Hovedperson: Julia 15 år
Veninde: Mary 15 år
Veninde: Madeleine 15 år
Veninde: Amy 15 år
Mor: Stephanie 38 år
Far: Robert 40 år
Søster: Kelly 12 år
Søster: Sarah 8 år
Bror: Alex: 12 år
Bror: David: 12 år
Bror: Oscar 1 år

Historien forgår i USA!

Ny Start. Kap. 1.

”Tjek ham lige!” råbte Mary. Hun pegede på en dreng, som stod ude ved vandkanten ved stranden. Han var solbrun, med six-pack og det hele. Han kiggede hen på Mary, som havde råbt det ud over hele stranden.
”Hvad syntes I om ham?” spurgte hun. Hun lod, som om hun ikke havde råbt noget. Hendes kinder var helt røde.
”Lækker,” sagde Madeleine og smilede til ham.
”Nuttet,” sagde Amy med hendes lille, lyse, uskyldige stemme, imens hun rettede på hendes hvide bikini.
”Ikke min stil,” mumlede jeg. De alle stirrede på mig.
”Tag dig sammen! Ingen er din stil!” sagde Madeleine halvt irriteret.
”Han er bare lidt … Jeg ved ikke. Han er bare ikke min stil.” Jeg trak på skuldrende og tog mine solbriller på.
”Hvad med ham?!” sagde Mary igen lidt for højt. Hun pegede på en anden dreng.
”De er helt ens! De er nok tvillinger, ”mumlede jeg.
”De er ikke ens! Han har en større næse, end ham den anden,” mumlede hun og rettede på hendes hår.
”Du finder aldrig en mand, hvis du skal være så negativ,” mumlede Madeleine lavt, men nok til, at vi alle tre kunne hører det.
”Jeg er hundrede procent sikker på, at Julia nok skal finde sin eneste ene en dag!” forsvarede Amy mig. Jeg smilede taknemlig til hende. Hun var altid på min side og ville altid, havde hun lovet mig. Mig og Amy havde været bedsteveninder siden børnehaven.
”Jeg må gå. Jeg skal over og fodre mine søskende.” Jeg havde fem søskende. To piger og tre drenge. Den ene på 12, der hed Kelly og en på 8, som hed Sarah. Min ældste bror hed Alex, som var trillinger med Kelly og min anden bror, David. Og så var der Oscar på et år. Jeg elskede alle mine søskende over alt på jorden. Selvom jeg passede dem dag og nat – da mine forældre aldrig var hjemme – blev vækket hver nat af Oscar og gav dem mad og vand og alt det, de havde brug for, elskede jeg dem.
Jeg skyndte mig hjem, imens jeg tænkte på, hvad jeg skulle give dem at spise.

”NEJ! Hvorfor?” stortudede Kelly. Hun sad på køkkenbordet, imens jeg stod op og lavede mad. Hun sad med min mobil klamrende til øret og snakkede i telefon.
”Men, mor ...” Hendes stemme knækkede over. ”Må jeg ikke nok gøre det med Maja? Ikke Julia!” Jeg fnes, selvom jeg ikke anede, hvad det var, hun snakkede om. Jeg vidste dog, at Maja var en af hendes gode veninder. ”Eller dig!” tilføjede hun ned i telefonen.
”Oh!” kom det fra Oscar, som sad op i sofaen i stuen.
”Så der mad!” råbte jeg og hældte grønsager ned til pastaerne. Jeg satte skålen på spisebordet. David var i gang med, at dække bord.
”Sarah, hent lige Alex,” sagde jeg til hende. Hun nikkede og dansede op på værelset.
Kelly slukkede mobilen. ”Du skal ringe til mor, siger hun,” mumlede hun og satte sig til bords.
”Jeg ringer senere.” Jeg smilede til hende og nev hende blidt i kinden, inden jeg satte mig ned.
Jeg kunne lavt hører Sarahs skridt ned af trappen. ”Han har låst døren!” råbte hun til mig og løb ned og satte sig.
Jeg rejste mig op. Stolen skræppede mod flise gulvet. Jeg løb op af trappen og bankede på hans dør. Alex, Kelly og David sov på samme værelse.
”Skrid!” sagde han med en lav, hæs stemme.
”Der er mad. Lås op.” Jeg bankede tre gange mere.
”Gå!”
”Jeg sparker døren op, hvis du ikke låser op!” halvråbte jeg. Der blev stille, indtil jeg kunne hører, han låste op. Og dér stod han. Man kunne se, han havde næseblod. Han havde ridser og blå mærker i ansigtet.
Jeg gik direkte over til ham og krammede ham.
”Hvad er der sket, søde?” spurgte jeg, satte mig på hug foran ham og strøg hans blonde hår væk fra hans øjne.
”En af mine gamle venner ...” Hans stemme knækkede over. ”Slog mig.”
”Det skal nok gå, Alex. Det skal nok gå,” gentog jeg igen og igen. En helt normal hverdag.

Efter aftensmad, ringede jeg til min mor efter at have sat børnene i seng. Det tog ikke langtid, før hun tog den.
”Hej, mor. Det er mig,” mumlede jeg og satte mig på min seng.
”Hej, skat. Godt du ringede.”
”Hvad vil du ringe om?” spurgte jeg utålmodigt.
”Om en koncert, Kelly gerne vil med til. Kan du ikke tag med hende? Det er på fredag.” Jeg kiggede på kalenderen, der hang bag mig.
”Mor, det er der, hvor jeg skal hjem til Madeline ...”
”Denne koncert har Kelly ventet længe på. Nu har vi fået billetterne.”
”Fint.”
”Tak, skat. Du den bedste. Kelly ved, hvad tid, det er. Hov, jeg har lige fået et opkald. Jeg er nød til at lægge på. Ses, min skat.” Og så lagde hun på.
”Hm,” mumlede jeg skuffet. Min mor var dommer i landets retssal og min far var advokat. Jeg skar ansigt af at tænke på min far. Både min mor og far blev sendt til alle mulige lande, som de skulle arbejde ved.
Jeg gik op på Kellys værelse. Hun sad i sengen og lavede lektier sammen med David, og Alex spillede computer.
”Kelly?” Jeg satte mig ved siden af hende.
”Det mit navn. Vil du købe det?” Jeg lo af hendes dårlige joke.
”Næh, men hvad er det for en koncert, vi skal til?”
”Du behøver ikke at komme med. Mig og Maja tager derover.”
”I to, som kun er 12 år skal ikke et sted hen, hvor der er så mange mennesker.”
”Jeg får heller ikke lov til noget!” Hun sukkede irriteret.
Jeg valgte at skifte emne, da jeg ikke gad diskutere det med hende. ”Hvem holder koncerten?”
”En, som hedder Justin Bieber.” Jeg nikkede langsomt.
”Han er bøsse,” kom det fra David, som åbenbart har fuldt med i vores samtale.
”Nej!” sagde Kelly.
”Må jeg se ham?” Jeg kunne se Alex gik ind på Google billeder og søgte på navnet. Han fandt et billede frem. Jeg gik tættere på. En dreng med brunt hår, lilla trøje, sort armbåndsur og lavede peace tegnet med fignerne var på billedet.
Men det var ikke dét, som tiltrækkede min opmærksomhed. Det var hans brune, smukke øjne og hans helt igennem fantastiske smil. Smilet så så nuttet ud!
”Hvad var det, han hedder?” spurgte jeg.
”Justin Bieber.”
”Justin ...” hviskede jeg for mig selv og rynkede panden.

”Hvem er enige med mig om, at alle vores lærer skal dø?!” spurgte Madeleine og skar tænder.
”Mig!” sagde Mary og satte sig ved siden af mig ved kantine bordet ved skolen.
”Hvorfor?” spurgte Amy.
”Altså, har du lagt mærke til, hvor mange lektier, vi har for?”
Amy trak på skuldrede. Mary vendte opmærksomheden mod mig. ”Noget nyt?”
”Der er intet nyt med hende Julia,” mumlede Madeleine. Jeg var ved at blive irriteret på hende.
Jeg ignorerede hende. ”Jeg skal til koncert med Kelly på fredag.”
”Hvem holder den?” spurgte Amy og tog en bid af hendes banan.
”Justin Bieber.” Alles kæber røg ned til bordet. Amys store stykke banan, som var i hendes mund, røg ned på gulvet.
”Oh, God! Det mener du ikke?!” råbte Madeleine. Jeg trak på skuldrende.
”Er han virkelig så berømt?”
”Ja!” råbte de alle i kor.
”Han er verdens kendt. Den hotteste fyr i verden!” sagde Mary.
”Han er nuttet!” sagde Mary.
”Han er lækker!” sagde Madeleine.
De fortsatte med at diskutere om Justin Bieber. Jeg hørte med i deres – faktisk meget uinteressante snak – snak om Justin Bieber.


Jeg skyndte mig hjem. Jeg gik i et rask tempo på cykelstien.
Jeg kunne se mit store, hvide hus. Jeg løb derover, men stivnede. På vores store parkeringsplads var der en rød Poche. Min mors bil. Min mor og far tjente mange penge, så de brugte dem på dyre ting.
Jeg løb hen til døren, imens jeg kiggede på min mobil, for at se klokken. 15.18. Jeg skulle hente mine søskende om 5 minutter.
Jeg åbnede hoveddøren, og skulle lige se, om det ikke var en drøm, at min mor var her.
Jeg kunne hører Oscars barnlige latter ude i stuen. Jeg løb over til stuen. Mit hjerte bankede hurtigt. Det kunne jo være, jeg havde glemt at sætte ham i vuggestue.
Men da jeg åbnede den store, hvide dør til stuen, sad alle børnene i de mange sorte og hvide sofaer sammen med min mor.
”Mor?” spurgte jeg og kiggede nærmere på hende. Hun havde fået en ny frisure: hendes hår var stadig blondt, men var blevet glattet og gik hende til skuldrende.
”Hej, Julia! Kom her over. Jeg har både en god nyhed og en dårlig.” Hun smilede over hele ansigtet. Hendes blå øjne lyste af lykke.
Jeg satte mig imellem David og Kelly. Oscar sad oppe på skødet på min mor, som var over for os.
”Jeg har fået det fedeste job! Det er ikke så langt herfra, men det er på et af USA´s største retssale.” Hun smilede.
”Tillykke!” sagde jeg.
”Og den dårlige ...” Hun sukkede. ”Mig og far skal skilles.”
Der var en tung tavshed. Jeg tænkte mig lidt om. Det vil ikke lige forandre hele mit liv. Altså, min mor kunne godt være kritisk hvis det gælder mænd. Min mor tror på, at andre mennesker sagtens kan blive perfekte. Som en perfekt mand, men det findes desværre ikke.
”Hvorfor?” spurgte Alex tøvende.
”Jeg har fundet en anden. Han hedder Jeremy.”
Igen var der tavshed. En meget ubehagelig tavshed.
Oscar sad og pillede ved min mors armbånd. Han fattede intet, når han kun var 1 år.
”Fedt!” sagde Alex. ”Så længe, du er glad, er vi også glade.” Jeg smilede til ham. Han var altid så positiv.
”Enig!” sagde David.
”Enig!” svarede jeg glad. Mest af alt, ville jeg bare slippe fra min far.
”Enig!” sagde Sarah.
Kelly forholdte sig stille. Hun vippede til side til side i sofaen og tøvede lidt.
”Enig, så,” sagde hun endelig efter et stykke tid.
”Hvad med far?” spurgte jeg. Jeg havde ikke engang ondt af ham. Han må have det hårdt, men jeg var ligeglad. Min far elskede ikke min mor. Jeg var den eneste, som vidste det. Han ville kun have vores penge, så han ikke skulle bede om lønforhøjelse.
”Han har det fint. Vi havde alligevel ikke et særlig godt forhold. Han skal nok komme videre og finde sin lykke en dag.”
”Det er jeg helt sikker på, han gør, mor,” sagde jeg og gik over og lagde armen om min mor og Oscar.
”Hvornår skal vi se ham?” spurgte Sarah, imens hun flettede sit lange, krøllede, brune hår.
”I aften, faktisk. Det er derfor, jeg har taget tidligt fri. Fra nu af, vil jeg være mere sammen med mine dejlige, smukke unger. Jeg for fri klokken 16 hver dag.” Jeg smilede bredt. Det betyd, at jeg kunne være mere sammen med Madeleine, Mary og Amy, når jeg ikke skal passe mine søskende hele tiden.
”Han har også tre børn; Justin på 16, Jaxon på 6 og Jazmyn på 4 (Jeg aner ikke, hvor gamle Jazmyn og Jaxon er!). Jaxon og Jazmyn er bare i Californien, så vi ser dem en anden dag.”
”Sejt! Flere søskende!” jublede Sarah. Kelly holdte stadig munden lukket.
”Vi har for mange ...” mumlede jeg.
Dagen gik med at vi hyggede med, at se film og snakke til klokken blev 18, og Jeremy skulle komme snart.
Kelly løb op på værelset. Jeg løb lige i hælene på hende.
”Jeg fatter det ikke! Hun kan da bare ikke lige få en eller anden mongol! Argh!” brokkede hun sig og sprang ned i hendes seng. ”Jeg gider ikke se ham!”
”På et eller andet tidspunkt skal vi. Han er sikkert helt vildt sød. Det er trods alt mor, som har valgt ham.”
”Uden set hvad, er han ikke lige som far, ved jeg.”
Jeg kunne hører nogle banke på hoveddøren, selvom vi var oppe på anden etage. Mit værelse lå oppe på tredje.
En åbnede døren.
”Hej!” lød min mors stemme. Man kunne hører, hun var nervøs.
”Hej,” lød en rolig, mørk fremmed stemme. Man kunne hører nogle fodtrin, og så lukkede hoveddøren.
Jeg kunne hører alle give ham en god velkomst, så jeg besluttede, at gå der ned.
En mand på omkring 30 stod med en arm om min mor. Han havde en hvid skorte på og nogle sorte bukser, en mase tatoveringer og et smil på læben.
”Hej. Julia.” Jeg rakte min hånd imod ham. Han tog venligt imod den.
”Hej. Jeremy.”


Vi sad alle syv ved vores spisebord. Min mor og Jeremy snakkede løst. Det så så lykkelige ud! Hver gang deres blikke mødes, lyste de begge op i et smil.
”Du har nogle søde børn. Men har du ikke fem …?” spurgte han og kiggede rundt på os alle sammen.
”Vi mangle Kelly,” sagde min mor, som havde haft alt for travlt med Jeremy, end at tænke over Kelly.
”Hun har hovedpine!” røg det ud af munden på mig.
”Nåh … Hun er ikke sulten, vel?” spurgte min mor og kiggede på den tomme tallerken, som var der, hvor Kelly skulle side.
”Nej,” mumlede jeg.
Min mor droppede emnet. ”Hvor er Justin henne?”
”Han er i Manhattan og giver koncert,” mumler han, inden han tage et slurk af hans vand.
”Er han sanger?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Han er en meget kendt sanger,” sagde han stolt.
”En verdens kendt?!” spurgte David højt. Lidt for højt. Jeg sparkede ham på skinnebenet under bordet.
”Ja.” Jeg kiggede overrasket på Jeremy.
”Er det sådan, at paparazzierne render efter ham?” spurgte jeg.
”Ja,” sagde min mor, ”men han klarer det godt.”
”Kender jeg ham?” spurgte Alex.
”Justin Bieber?” spurgte han. Min krop gav et lille ryk i sig, og så var den stivnet. Jeg var total overrasket. Havde min mor scoret en mand, som havde en søn, som var verdenskendt?! Skulle paparazzierne så også rende efter mig?! Bare, fordi, at jeg var hans halvsøster?!
”Wauw … Den var svær, at sluge,” sagde jeg chokket.
”Han kommer i morgen … Gør han ikke, skat?” spurgte min mor spørgende.
”Måske. Han havde lidt svært ved at forstå, at jeg havde fundet en anden. En meget smuk dame.” Han tog hendes hånd, som lå på bordet. De smilede lykkeligt til hinanden.


Efter at have spist, skyndte jeg mig i seng. Jeg traskede op af trappen og smed mig i min dejlige, bløde seng.
Men kom så i tanke om, at jeg skulle med koncert med Jeremys søn om to dage.

Jeg vågnede klokken 6.00. Jeg skyndte mig i tøjet: et par stramme jeans til knæene og en løs, mørkeblå trøje.
Jeg skyndte mig over i mit eget badeværelse, børstede tænder, rede hår og løb ned af trappen.
Jeg skulle lige til, at vække børnene, da jeg kom i tanke om, at min mor var hjemme og nok selv kører dem i skole, børnehave og vuggestue. Idet mindste havde jeg en god undskyldning til ikke, at følge dem derover …

Jeg havde ikke fortalt Mary, Madeleine eller Amy om Justin Bieber. De ville ikke tro mig. Det lød så latterligt i mine ører.
Mine tre veninder plaprede løs om et eller andet, imens jeg gik tavs bag dem.
”... Justin Bieber ...” kunne jeg hører Marys stemme sige. Mit hoved røg op med ét.
”Hvad?” spurgte jeg.
”Jamen godmorgen, Julia,” lo Amy.
”Jeg har bare hørt Justin Biebers far har fundet en anden. Det er så synd for ham!” sagde Madeleine. Jeg sank en klump.
”Nå ...” mumlede jeg og prøvede lyde ligeglad.
Dagen gik normalt; sure lærer, mange lektier og skrigene teenager.

Da jeg kom hjem, var min mor og søskende der. De sad i stuen og spillede kort.
”Hej,” sagde jeg, da ingen bemærkede, at jeg var her.
Min mor løftede hovedet og kiggede på mig. ”Du kommer lige til tiden! Jeremy og Justin kommer om lidt,” smilede hun.
”Okay ...” mumlede jeg. Jeg gik op på mit værelse. Jeg åbnede min dør til mit værelse, men stivnede med det samme.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...