Varmen i kulde

Den her historie er ikke rigtigt en kærlighedshistorie. Mere bare en historie om at elske noget umenneskeligt. Ikke som i overnaturligt...

1Likes
5Kommentarer
1672Visninger
AA

3. Lyden

En ukendt, eller i det mindste glemt, lyd fyldte hendes ører med sur musik. Forbandet. Larmende. Langt fra sødt. Ville bare ønske en uforstyrret død. Var det nu også for meget forlangt? Hun snøs i sindet. Rørte sig ikke. De blinkende lys ramte hende, men hun spekulerede ikke over dem. Deres formål. Tænkte ikke, at de var beregnet til hende. Tænkte ikke, at nogen havde været ignorante nok til at vide, at hun ikke ville reddes.

Da fremmede i ensformige uniformer fik hendes overvægtige korpus bakset op på en bårre, gik det op for hende, at de rent faktisk havde tænkt sig, at prøve at redde hende. Det fyldte hende med en underlig eufori, og en mærkværdig trang til at skrive om det i sin urørte dagbog. Den hun havde fået foræret af sin nu afdøde mormor, da hendes mor døde. Det havde været første og eneste kontakt. Nogensinde. Kliché!

I bilens evigt rungende bevægelse, faldt hun i søvn. En stemme fortalte hende, at hun ikke måtte. Hun var ligeglad med hvad nogen som helst sagde. Hun gjorde hvad hun ville. Selv hvis hun havde kunnet kontrollere sin søvn, ville hun have sovet. Hun ville konfrontere sine dystre drømme. De fandt aldrig sted, så hun konkluderede, at hun måtte have sovet ind. Fredeligt.

En bippende lyd fortalte hende, at døden var abnormt irriterende. Frustrerende. Helvede. Mørke, proppet med en taktfast bippen a la japansk tortur teknik. Hendes trommehinder vred sig i smerte. Ordet stop blev formet på hendes læber, og blev sendt ud i mørket med en hjerteskærende katterjammerværdig falskhed. Det vækkede hende brat.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...