Varmen i kulde

Den her historie er ikke rigtigt en kærlighedshistorie. Mere bare en historie om at elske noget umenneskeligt. Ikke som i overnaturligt...

1Likes
5Kommentarer
1659Visninger
AA

4. Lægen

Et smørret smil mødte hende. Det var klistret, og udstrålede en større falskhed end alle hendes falske smil gennem livet tilsammen. Det væmmede hende til kuldegysninger genem hele hendes rygrad.
"Frk. Sandberg?"
Hun nikkede. Lukkede øjnene. Det føltes næsten som om hun lige havde løbet et maraton. Hendes puls bankede gennem hele hendes krop, hun svedte.
"Frk. Sandberg, er de klar over hvilket under det er, at de overlevede?"
"Nej," svarede hun. "Jeg er kun skuffet."
Manden stirrede på hende med vantro øjne, rullede med dem for at lægge skjul på overraskelsen, og drejede om på hælen.
"Hr. Læge, hvad ville du sige," spurgte hun træt. Egentlig gad hun ikke høre på ham, men det var vel almindelig høflighed?
Han smilede og sagde, "Du er klar til at komme ud herfra om to dage. Du var under høj nedfrysning, men du overlever højst sandsynligt uden men. I din krop, var der en utroligt høj promille, der burde have dræbt dig. Du er heldig at overleve."
Det kommer an på hvordan man ser på det, tænkte hun syrligt.

Dagene kravlede af sted. Med kun en tiendedel hastighed i forhold til en skildpadde. En snegl ville være hurtigløber ved sammenligning med sekundviseren, der agspejledes i hendes øjne. Hvert et slag tordnede som en kirkeklokke i hendes ører. Hvert et ryk tog en time. Folk gik bare forbi hende. Sådan fandt hun det bedst.
I sengen ved siden af hendes, var en overvægtig, gammel mand. Han fik kun halvt så meget mad som hun, så de byttede. De udmagrede hans mavesæk, og hun ville gerne tabe sig.

Lægen kom jævnligt på besøg med sit perfekte smil, der afspejlede den reneste falskhed. Den var næsten facinerende. Under hans sidste besøg, før hun tog hjem til intet sted, slog han alle rekorder i sleskhed. Det fik hende næsten til at smile.

Da hun forlod stuen for altid, hørte hun to suk bag sig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...