En mening med livet


3Likes
3Kommentarer
1038Visninger
AA

4. D. 10/04-2020

Over tre måneder er nu gået, siden jeg kom hertil. Siden sidst har oberst Miles kontaktet mig og sagt, at han og hans mænd vil komme og vælte hjemstavnstræet, hvis jeg ikke snart får flyttet navierne. Det vil være nemmere at flytte dem, hvis jeg får min sidste manddomsprøve færdiggjort, da de dermed vil betro sig til mig, havde jeg sagt. Han ville vente fjorten dage, og i går blev den sidste prøve afholdt, nemlig ceremonien, ved det hellige træ, Eywa. At hjælpe obersten med at flytte navierne, føler jeg ikke mere, er det rigtige at gøre. Jeg har været egoistisk og tænkt udelukkende på mig selv og de ligegyldige ben. I Pandora har jeg ben, men vigtigst af alt, jeg har Neytiri. Jeg elsker hende mere end noget andet, og vil leve sammen med hende resten af livet i Pandora. Tanken om jeg snart skal vende tilbage til jorden er rædselsfuld, da jeg intet har at gøre der mere, nu føler jeg mig som ét med min avater.
Der er sket så meget her på det sidste, som jeg sikkert allerede har sagt, så føles det som om jeg lever i en drøm, der er umulig at vågne af. Det er ligesom mine øjenlåg er så tunge, at de ikke kan åbnes fra den drøm, jeg befinder mig i. Jeg elsker Neytiri, men hvordan kan jeg tro, at det er virkelighed? Jeg lever i to verdener; en der er rædselsfuld ensom, en anden, som er så lykkelig, at jeg selv har svært ved at tro på det. Min lykkelige drøm kan ikke vare ved. Ingen drømme her i verden eller på Pandora varer ved. Men jeg er ikke i stand til længere at skelne nat fra dag, Pandora fra jorden, menneske fra avatar, drøm fra virkelighed, til trods for, at jeg har min dagbog. I den har jeg troen på livet, beviset på min eksistens. I den har jeg det hele. Det er dagbogen, der i den sidste periode, har holdt sammen på mig, det er den, der har gjort mig tryg, det er den der har vist mig vejen til meningen med livet.
Godnat elskede Pandora.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...