Jake Sully's Dagbog

Dette er Jake Sully's dagbog fra filmen, Avatar.

1Likes
4Kommentarer
607Visninger
AA

1. d. 7/1- 2020

Kære dagbog.

Min første dag i Pandora var utrolig. Efter jeg nær var blevet ædt af en ualmindelig stor puma og angrebet af nogle underlige hunde, mødte jeg na’vien, Neyteri. Hun reddede mit liv, uden selv at vide hvorfor. Hun sagde jeg havde et stærkt hjerte, og derfor kunne hun ikke dræbe mig. Jeg fulgte efter hende af ren nysgerrighed, og blev ved med at undre mig over, hvordan hun kunne vide at jeg var af et stærkt hjerte, når hun slet ikke kendte mig. Hun løb over nogle meget tykke træstammer, og idet jeg kiggede ned, blev jeg forskrækket da jeg opdagede, hvor højt vi var oppe. Neyteri vendte sig om, og sagde at jeg skulle lade hende være i fred, men lige da hun så allermest vred ud, kiggede hun pludseligt op. Nogle hvide vandmand-lignende ting dalede ned fra himlen, og satte sig på mig. Jeg skubbede til en af dem, men Neyteri sagde med vred stemme, at jeg skulle holde op, da det var frø fra en eller anden ved navn Eywa. Jeg synes, det var utroligt, at de satte sig på mig, og hurtigt derefter, lettede de, og fløj væk igen. Neyteri kiggede overrasket på mig, tog fat i min arm, og sagde at jeg skulle følge med. Jeg blev forvirret over at hun pludselig ombestemte sig, men gjorde hvad hun sagde.

Vi kom til et kæmpe stort udhulet træ, som jeg blev ført videre ind i. Der stod en mand, som godt kunne ligne en slags høvding. Han kiggede undrende på mig, og lugtede til mig. Neyteri talte et underligt sprog til manden, som jeg ikke forstod. Men da jeg spurgte hvad han sagde, tyssede Neyteri på mig, og hviskede at manden var i gang med at beslutte, om jeg skulle dø. Derefter tiede jeg stille. Lige pludselig, kom der en kvinde ned fra den lange vindeltrappe. Hun bevægede sig rundt om mig, og stak en lille nål ind i brystet på mig, for at smage på mit blod.
Hun kiggede underligt op på mig, og sagde efter hendes lange overvejelser til Neyteri at hun skulle tage sig af mig, og lære mig, at leve som dem. Jeg kiggede smilende på Neyteri, som ikke umiddelbart virkede specielt glad for opgaven. Hun tog hårdt fast i min arm, og slæbte mig hele vejen op til kronen af træet, hvor der var nogle hængekøjer af blade. Hun lagde sig i en af dem, og faldt i søvn. Jeg lagde mig i en anden og lukkede mine øjne.

Da jeg vågnede stod Grace og Norm, og lyste mig i øjnene på laboratoriet. jeg kiggede på dem, og fortalte, jeg var ved Navi’erne. Grace virkede utroligt glad, og stolt og hun pralede af mig til de andre.


-Jake.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...