Jake Sully's dagbog

Dette er 3 udsnit fra jakes videolog som er skrevet over til en dagbog. Håber du kan lide den:)

0Likes
6Kommentarer
693Visninger
AA

1. 2/1 2020

Kære dagbog 2/1 – 2020
Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Dr. Grace og Norm tog mig ud til Pandora, hvor Norm og jeg var i vores avatar kroppe, imens Grace var et normalt menneske. Vi fløj over Pandora. Det hele var ikke kun flad jord med træer. Nej, der fløj klumper af jordoverfladen rundt omkring. Og da vi ankom, landede vi på et fortryllet sted. Dr. Gra-ce og Norm havde godt nok fortalt at Pandora så anerledes ud end vores jord, men jeg havde ikke regnet med at det sådan ud! Hver gang jeg tog et skridt på den grøn-blålige jord, lyste stedet op. Træerne var 15 meter høje, og havde en mægtig stamme og den bredeste krone. Planterne som voksede vildt omkring, var ikke kun grønne. Nej, de var også lyserøde, blå, gule og sommetider også lilla!
Vi gik ikke målrettet efter noget, for Norm og jeg skulle først kende denne verden. Men da Norm og dr. Grace stoppede op for at studere en plante, gik jeg bare videre. Og der! Lige pludseligt! Stod et dyr, som var 3-4 meter høj, var blå, grøn og lilla, og havde en næse som en hammerhaj og fjer i nakken som en fugl. Jeg greb hurtigt mit gevær og rettede det imod dyret, men Grace sagde at den ikke gjorde noget hvis ikke rørte mig. Den begyndte at brøle og komme tættere på mig. Jeg blev mere og mere bange, jo mere den kom hen til mig, men jeg prøvede ikke at vise det. Da jeg synes den var alt for tæt på mig, begyndte jeg at råbe ad den. Og lige pludselig stak den halen mellem benene og løb væk.
Jeg blev helt vildt glad og stolt over at jeg kunne skræmme et kæmpe dyr væk, ved hjælp ad min stemme og aggressivitet! Men ikke så længe efter opfattede jeg at det ikke var mig, men et andet dyr som havde skræmt den væk. Straks fik jeg af vide, at dette dyr skulle man ikke bare stå og råbe ad. Nej, her skulle jeg løbe med vindens hastighed for at slippe væk. Jeg satte i løb og prøvede at finde mulige genveje, som den ikke kun-ne slippe igennem. Men dette dyr var rigtig stærkt og stormede alt og alle. Mit hjerte galoperede, og mine ben løb som aldrig før. Den var lige i hælene på mig og for enden af ”vejen” var der kun et vandfald. Dér tog jeg chancen om liv eller død. Jeg sprang og faldt flere meter ned, og landede med et slag ned mod vandets overflade. Lidt efter kravlede jeg op på bredden. Jeg følte mig ensom, rædselsslagen og tom.
Det var ved at blive mørkt og jeg var faret vildt inde i Pandora. Hele tiden kunne jeg høre små bevægelser i buske og træer. Jeg lavede en fakkel, og lyste vejen op med den. Lige pludselig sprang en misdannet hund op, som begyndte at hvæse af mig. Jeg prøve-de at skræmme den væk med faklen, men der kom flere og flere! Til sidst stod jeg om-ringet med hvæsende hunde, som var frygtløse. De begyndte at springe på mig. Jeg prø-vede at kaste dem væk, men efter et stykke tid var mine kræfter opbrugt. Heldigvis skød Neytiri med en dødbringende pil, og skræmte de andre væk. (Neytiri er en Na’vi fra Pandora). Jeg sagde tak til hende, men hun afviste mig. Hun satte sig ved siden af den døde hund, og sagde en remse eller digt til den. Jeg fattede ikke noget og spurgte hvorfor. Det eneste hun sagde, var at ingen fortjener at dø.
Derefter gik hun, hvor jeg prøvede at følge efter hende, for jeg turde ikke være alene længere. Hun stoppede op. Midt ude på en træstemme. Hun sagde at jeg kæmpede som et spædbarn og at jeg burde været slået ihjel nu. Idet hun vender sig om, kom små hvid-lysende ”totter” og jeg spørger hvad det er. Neytiri fortalte at det var frø fra Eywa, og de satte sig kun på mennesker med stærke hjerter.
Jeg fulgte med hende hjem til hjemstavnstræet, hvor hun viste mig til hendes familie. I starten ville de slå mig ihjel. Men det endte ud i, at jeg måtte blive i deres stamme og blive oplært af Neytiri til at kende denne verden. Og fra nu af hedder jeg Jakesully i Pandora. Det sidste jeg husker, var at vi gik i seng. Sengen var lavet med en slags spind, som sad oppe i træet, så jeg havde lidt svært ved at komme op i den.
Jeg synes dagen har været spændende og rædselsslagen, men en ting er sikker. Jeg vil udføre denne mission, som et nyt kapitel på mit liv.


Lykke er, hvad man somme tider finder, når man søger noget andet. (Coco Chanel)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...