Blodige Kys

Når et ungt hjerte følger instinkt og dumskab, pga den manglede livserfaring, kan det få katastrofale følger. Da Daria i fortabt kærlighed, flygter fra et undertrykt liv sammen med sin elskede Zoan, i håb om at der findes noget bedre derude i verden, indser hun, at livet er en stor mundfuld at sluge, hvis man prøver at tage munden for fuld.

4Likes
8Kommentarer
3014Visninger
AA

5. Tisfordriv

Han sad sammenbøjet og afkølede fødderne i det kølige vand. Sommervarmen buldrede fra den orange himmel og luften var tyk. Han sad og kiggede på sit spejlbillede i vandet. En ung knægt med vilje strålende ud af de blå øjne. Vandet i bækken vislede beroligende og han lukkede øjnene, for rigtigt at tage lyden til sig. Hun skulle have været her for længe siden, og han var efterhånden sikker på at hun ikke ville dukke op. Men han kunne ikke få sig selv til at rejse sig og gå. Noget drev ham til at blive siddende, noget sagde ham, at det ville være en kæmpe fejltagelse at vende ryggen til. Han sukkede og lagde hovedet tilbage. De grønne trætoppe kronede højt oppe, og solens stråler varmede ham. Hun er sikkert oppe at skændes med sin far igen, tænkte han. Det ville ikke overraske ham. Den stakkels pige. Aldrig havde hun et øjebliks fred. Hendes far stak altid næsen i hendes sagde. Han ville så gerne hjælpe hende, men hvad skulle han gøre? Faren havde jo forbudt ham at komme i huset, det var derfor de blev nød til at mødes i smug i deres lille hytte, tæt inde i skoven. Hvad hvis han havde opdaget deres hemmelige møder? Det ville være en katastrofe. Hvad ville han ikke gøre ved hende? Han fortrak en mine ved tanken. Han så i den retning hun burde være kommet fra for længe siden. Han havde efterhånden mistet modet. Skulle han tage tyren ved hornene og tage hen og konfronterer hendes far? Nej. Det ville ikke gøre nogen godt, og specielt ikke Daria. Hans elskede Daria. Tanken om hende varmede indeni. Han smilede frem for sig, og kiggede igen i hendes retning. Men der var ingen. Kirsebærtræerne stod langs stien og den søde duft fik hans mave til at knurre. Han rejste sig og gik over mod stien, for at plukke et par af de overmodne kirsebær. De smeltede som smør på tungen og smagen af den forførende saft, der langsomt gled ned i spiserøret, fik det til at krible ned af ryggen på ham. Han opfangede en puslen bag sig, og vendte sig om i en bevægelse.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...