Blodige Kys

Når et ungt hjerte følger instinkt og dumskab, pga den manglede livserfaring, kan det få katastrofale følger. Da Daria i fortabt kærlighed, flygter fra et undertrykt liv sammen med sin elskede Zoan, i håb om at der findes noget bedre derude i verden, indser hun, at livet er en stor mundfuld at sluge, hvis man prøver at tage munden for fuld.

4Likes
8Kommentarer
3009Visninger
AA

2. Fortid

Mine øre opfangede det sluprende "smask" da mine tænder nåede igennem kødet. Den røde væske fugtede min gane og løb langsomt ned gennem halsen. Varmen begyndte at sprede sig i min ligblege og kolde krop, og jeg trak med en blanding af tilfredsstillelse og væmmelse mine tænder til mig. Jeg slikkede mig om munden og frigav en grimasse af frastødelse der antydede et smil i mundvigen. Den livløse krop faldt til jorden med et hult bump da jeg med en pludselig forskrækkelse spjættede baglæns. Hvad var det jeg havde gjort? Den metalliske smag syntes at vokse i munden på mig, og spærrede luftvejene. Jeg hev panisk efter vejret og spyttede arrigt i et forsøg på at fjerne den kvælende smag. Jeg trådte et skridt baglæns, vendte om på hælen og spurtede mod den åbne dør, der lod månens stråler danse triumferende hen over det ru trægulv. Jeg tumlede ud af døren og faldt på knæ i det fugtige græs. Bladende blafrede i vinden, hviskede til mig, bebrejdede mig mine umenneskelige gerninger. Et fortrængt minde passeredes bag mine lukkede øjenlåg, og jeg kneb øjnene sammen ved tanken. Før denne tid, før mine så trygge skridt blev vaklende og upræcise og valgte at gå af forkerte stiger, før jeg som egoist glemte at tænke mig en ekstra gang om, før alt blodet, drabende, de søvnløse nætter. Før min forvandling. Månen kærtegnede mine kinder og trak mig ind i dens magnetfelt. Jeg følte mig pludselig varm indeni. Jeg åbnede mine øjne og lod dem hvile på himlens konge. Min konge. Mine pupiller udvidende sig, så mine øjne blev sorte. Det var som om mit hjerte holdt op med at slå. En ensom ulv hyllede i natten. Lyden gennemtrængte den ellers så døde stilhed og vækkede min krop igen. Før alt det her.


"Jeg siger det kun den ene gang til, Daria: Du må under ingen omstændighedder se den uvorne dreng igen! Han hører ikke til i vores familie, og det kommer han heller aldrig til"
Min fars grove stemme trængte ind i mit hoved og smeltede min hjerne. Jeg så op på ham med en ligegyldig mine, der syntes at provokerer ham. Inden i mig boblede et raseri, der fik min krop til at dirre. Jeg skar tænder bag min sammenknebede mund, og bed mig selv i tungen for ikke at lade svineriger og forbandelser strømme. Jeg vendte mig arrigt, gik mod mit værelse, og smækkede døren hårdt efter mig så vinduerne knirkede. Jeg kastede mig på sengen og skreg ned i puden. Lod frustrationerne strømme ud på en hvis fornuftig vis. Jeg satte mig lettet op i sengen og stirrede ondskabsfuldt på billedet af min far der stod på natbordet, ved siden af min seng. Jeg greb ud efter det og lod det flyve gennem værelset og ramme væggen i den anden ende. Det klirrende glas faldt til jorden og jeg fremgav et lille suk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...