Justin Eller Christian?

Det er min søster der skriver den her novelle!!!

-Hey :D!
Den her novelle handler lidt om mit liv her for det seneste!
Jeg har bare sat nogen andre personer med ind (;

-Håber i ka li den ii; -

5Likes
85Kommentarer
6069Visninger
AA

28. Hvad sker der med ham?

Der var nu gået 3 måneder, og Justin havde holdt rigtig mange koncerter her på det sidste. Hvilket betød at vi så mindre til hinanden. Men i den tid hvor at jeg ikke var sammen med Justin, var jeg sammen med Chris. Vi havde det super hyggeligt sammen. Justin havde lagt mærke til at Chris 'Flirtede' med mig, men det synes jeg ærlig talt ikke? Men Céline var næsten aldrig hjemme, hun var heele tiden sammen med Niklas. Faktisk var de næsten flyttet sammen, så jeg boede bare hjemme hos Justin. Mig og min mor havde fundet et super fedt hus i Canada, og vi skulle snart ned og se huset, og jeg glædede mig helt vildt meget til at komme væk fra dumme Danmark.. (Jeg tror ikke at jeg har skrevet det, men jeg går på en engelsk skole, da min far er halv englænder, men vi bor i Danmark da min far flyttede her over med min mor) Og nu hvor at vi taler om min far, så har mig og Céline overhoved ikke set ham. Men det gjorde ikke særlig meget, da vi ikke tænkte på ham.
'Riiiiiiiing' Det var min mobil der ringede. jeg trykkede på den grønne og tog den op til mit øre.
"Hej" Sagde jeg
"Hej søde Det er Céline" sagde hun
"Hvad så?" Spurgte jeg glad
"Jeg ville bare spørge om dig og Justin ikke kommer over og spiser sammen med mig og Niklas, altså hjemme hos Niklas" Spurgte hun med håb i stemmen
"Joo, jeg spørger lige om Justin skal noget" svarede jeg "Vent lige" Tilføjede jeg inden at hun nåede at svare, jeg gik ind til Justin som sad og så tv,
"Hvad skal du lave nu og resten af aften?" Spurgte jeg ham og kiggede ned på ham.
"Hm.. Ikke noget" Smilede han
"Fedt! Vil du med over og spise hos Niklas, med mig?" Spurgte jeg ham og smilede et sødt smil til ham
"Ja, det lyder da hyggeligt" Svarede han
"Suuper"
Han grinte et lille grin og jeg gik tilbage til min mobil og snakkede videre med Céline.
Vi skulle over hos dem kl 6 og kl var halv 6. Jeg var sådan set klar så jeg satte mig bare ned i sofaen sammen med Justin. Vi sad bare i tavshed og kiggede på tv'et. Det var ret akavet bare og sidde kigge, det var ligesom om at han ikke ville tale med mig, han sad bare dér, og kiggede på tv'et, det var overhoved ikke noget særlig spændene vi så?
"Justin?" Spurgte jeg ham
"Hvad?" Spurgte han bare kort uden at kigge på mig. Det såede mig.
"Er der noget galt?" Spurgte jeg ham stille.
"Næ"
"Sikker?"
"Sandra der er ikke noget galt, ok!?" Råbte han næsten
Jeg fik et chok.. Hvorfor var han nu sådan? Havde jeg gjord noget forkert? Nææ, ikke hvad jeg ved? hvad Fanden skulle jeg nu sige?
"Justin jo der er jo noget galt, det kan jeg se på dig"
"Hvorfor spørger du så?" Råbte han mig lige ind i facet. Jeg kunne mærke tågende presse på. Og jeg gjorde virkelig alt for at holde dem inde.
"Justin.. jeg.." Stammede jeg og kiggede op på ham med tåge i øjenkrogen
"Sandra, kan du ikke selv se det? Chris prøver at tage dig fra mig, og du gør ikke noget ved det?" Sagde han en smule roligere.
"Hvorfor skulle Chris tage mig fra dig?" Spurgte jeg dumt, jeg tænkte ikke lige over at Chris jo faktisk godt kunne lide mig?
"Han er sq da helt vild med dig, kan du ikke se det?"
"Nej? han opføre sig normalt?"
"Prøver du at beskytte ham eller hvad?" sagde han og hævede stemmen.
"nej, Justin,, je.." Stammede jeg og begyndte at græde. Hvorfor græder jeg? Er der overhoved noget grund til at jeg græder? Nej? Så hvorfor græder jeg? Årh! tudefjæs! Jeg tuder da også bare over alt?
"Hvorfor fanden græder du?" Spurgte han og kiggede underligt på mig.
jeg svarede ikke med løb derfor op på mit/Justins værelse og kastede mig i sengen og begravede mit hoved i puden. HVORFOR GRÆDER JEG? Fxck et tudefjæs jeg er? Jeg kunne høre nogen komme op ad træppen og tog fat i håndtaget ind til værelet.
"Sandra, jeg ved ikke lige hvorfor du græder, men jeg gætter på at det har noget med mig at gøre" Sagde Justin og kom over og satte sig i sengen ved siden ad mig. Jeg satte mig op og tørrede mig under øjnene.
"Altså.. jeg ved faktisk heller ikke hvorfor at jeg græder" Tilståede jeg og kiggede ned på mine hænder.
"Sandra, nu må du ikke blive sur vel?..." han holdte en pause og tog en dyp indånding...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...