Justin Eller Christian?

Det er min søster der skriver den her novelle!!!

-Hey :D!
Den her novelle handler lidt om mit liv her for det seneste!
Jeg har bare sat nogen andre personer med ind (;

-Håber i ka li den ii; -

5Likes
85Kommentarer
6057Visninger
AA

20. En Undskyldnig? NEJ TAK!

Jeg rejste mig og gik ned til de andre.
"Hvor gik Justin hen?" Spurgte Ryan da jeg kom ned med tåre i mine øjne.
"Der oppe" Mumlede jeg og satte mig ned ved siden af Chris som sad i sofaen.
"Hvad sagde han?" Spurgte Chris.
"Ikke noget, ikke andet end at han spurgte mig hvad der var sket" Mumlede jeg.
"Ej!" sagde Chris.
"Hvor sover du så henne?" Spurgte Ryan
"Hos jer" Mumlede jeg.
"HOS OS?" Råbte Ryan
"Ja?" Sagde jeg og kiggede underligt på ham.
Jeg begyndte at græde da jeg kiggede op på Ryan.. Jeg ved ikke hvorfor?
"Jamen Søde! du må da ikke græde." Sagde Ryan og satte sig ved siden af mig og krammede mig.
"Nej" mumlede jeg og kiggede op på ham med helt våde øjne.
"Skal vi gå op?" Spurgte Ryan.
"Jeg kommer om lidt, gå i bare op" Sagde jeg og prøvede at smile til dem, men det gik ikke så godt så der kom en underlig grammasse ud af det istedet.
De gik op og 3 minutter efter kunne jeg høre nogen der kom ned af trappen.
"hvad er der sket?" Spurgte en stemme bag mig,
Jeg vente mig om og self stod Justin der.
"det ved du jo godt selv?" sagde jeg koldt.
"Nej, men vil du ikke nok fortælle mig hvorfor du er så ked af det?" Spurgte han og satte sig ned ved siden af mig.
"Hvis du ikke selv kan se hvad der er sket, så beviser det bare hvor ligeglad du er med mig." sagde jeg og kiggede ned i jorden.
"Hør her. Hvis det handler om den SMS du så, så ved jeg godt at det sårede dig. Jeg ved bare ikke hvad der gik af mig, det var som om at jeg var blevet tvunget, jeg kunne ikke selv styre min hjerne." svarede han og kiggede op på mig.
"Nå Okay! Så det var også derfor at du var ude og gå en lille romantisk tur med Loise, var?
Det havde du vist ikke lige forberedt en undskyldning for? Justin. Hvis det ikke er mig du vil have, så værd sød at sige det til mig, istedet for at jeg går og tror at du har noget kørende med en, imens at du har mig, for så har jeg ivertfald ikke det at tænke på!" Svarede jeg og kiggede surt op på ham.
"det er jo dig jeg vil have. Men jeg ville ikke skuffe Loise." Svarede han og kiggede ned på sine hænder.
"Det var jo dig der spurgte hende om hun ville med ud og gå en tur? Havde du helt glemt det?" Spurgte jeg ham,
"Nej. Men jeg havde ikke troet at du ville gå så meget op i at jeg var sammen med andre piger end lige dig" Svarede han.
"Jeg går ikke op i det! men jeg har et lille bitte problem med at du skrev Din Justin."Svarede jeg og kiggede trist op på ham.
"Undskyld søde." Svarede han trist og kiggede mig lige ind i øjnene.
#han viste nemmelig godt at jeg ikke kunne modstå hans øjne.# Tænkte jeg men skynde mig at kigge væk.
"Du kan ikke rede det her bare ved at sige undskyld Justin. Godnat sov godt" Sagde jeg og rejste mig op.
"Godnat" Mumlede han og kiggede på mig. Han kunne godt se at jeg var ked af det, så han rejste sig op og gav mig et kram. Jeg trak mig væk selvom at der ikke var noget andet jeg heller ville end at være i Justin's arme hele natten.
Jeg gik op til drengene og de havde allerede lagt sig ned. De havde lagt min dyne i mellem dem og jeg gik ud og gjorde mig klar til at sove.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...