At leve sin drøm? JDB.

Josephine........ jeg elsker dig!<3

7Likes
54Kommentarer
7370Visninger
AA

27. Jeg forstår dig ikke?

Næste morgen vågnede jeg ved, Chris ruskede i mig. "Josephine, er du okay?" han kiggede uroligt på mig. Jeg blinkede, og kunne mærke jeg havde grædt. "Jeg savner Justin.." Jeg kom til at græde lidt, og lænede mig over, og lagde mit hoved på Christians skulder, og snøftede lidt. "Bare rolig sweety, han kommer hjem imorgen." han sad og trøstede mig. "Du er virkeligt, virkeligt en rigtigt god ven, Chris. Jeg er glad for, det var dig jeg skulle være her med!" jeg omfavnede ham, og smilte. Han smilte til mig, og kyssede mig på kinden, venskabeligt. "Bare rolig, Justin kommer imorgen. Du savner ham virkeligt var?" Han smilte til mig, og jeg nikkede ret ked. "Jeg kan ikke undvære ham. I nat da du sov, tog jeg min mobil og hørte lidt musik, men da den slog over på Justin, begyndte jeg at græde. Jeg kan virkeligt ikke undvære ham." Jeg kiggede på ham. Han kiggede ned på sin mobil, og op på mig, med et smørret grin. "Du ved godt den er på medhør, ikke? jeg snakkede med Justin, fordi jeg syntes det var syndt, du græd. Justin har hørt, alt det du har sagt!" Han smilte. "Savner du mig skat?" det var Justin's stemme, som grinte. Jeg kom til at fælde en tåre. "Shut up, jeg savner din stemme, dreng!" jeg fniste. "Nueh, jeg savner da også dig skat!" Jeg kom til at græde. "Vil du ikke nok skynde dig hjem?" Christian sad og holdte mig i hånden, og fulgte med i vores samtale. "Hun savner dig, Justin" Vi sad med telefonen imellem os, og snakkede med Justin på medhør. "Undskyld, jeg vil virkeligt også gerne hjem. Jeg savner også Jer." Jeg kunne ligepludseligt hører en pigestemme i bag ved Justin's stemme. Han var sammen med en pige. "Skaat, kommer du? jeg savner dig?" CAITLIN!. "Josephine, det er ikke.." mere nåede han ikke at sige, før jeg lagde mit hoved på Christians skulder, og begyndte at græde. "Justin, du ved ikke hvor meget du sårer hende. Hun ved jo godt de beskeder var dig og Caitlin. Hun er ikke dum? du sidder og hygger dig med min søster, imens hun sidder og græder i søvne, fordi hun savner dig. Du er virkeligt unfair!" Christian lød sur. Jeg kiggede op på ham, og kunne se han havde tårer i øjnene. "Godt nok er du min bedsteven Justin, men at sidde og lege med Josephines følelser, kan jeg ikke tage!" jeg kunne se han fældede en tårer. Jeg tørte den væk, og kiggede på ham. Christian var VIRKELIGT en ven. "Er Josephine der stadig?" justin's stemme var skrøblig. "Ja." Chris kiggede ned på mig. "Josephine?" det var Justin. "Justin. Hvor mange gange vil du ødelægge det her? jeg bliver virkeligt såret. Jeg kan ikke forstå dig. Skulle jeg være dig utro med Christian, fxcking 3 gange?" jeg begyndte at græde. Christian tog min hånd, og klemte den. "Josephine, jeg vil være her for dig. Men det er op til dig, om du vil blive ved." Chris hviskede det til mig. Jeg nikkede, og smilte stille. Jeg kunne hører Justin sukke. "Josephine, jeg elsker dig.." han lød som sig selv igen. Ligesom når han sagde det til mig, face2face. "Hvorfor gør du det her imod mig Justin? Du ved godt, hvad min udvej er. Og jeg kan snart ikke holde til det her mere. Jeg siger det ikke for du skal komme tilbage til mig.. faktisk bare for at sige det." Christian kiggede mig i øjnene, og jeg kunne se på ham, at han forstod hvorfor justin sagde jeg ikke måtte være alene. Han kiggede ned på min arm, og fik tårer i øjnene. "Jeg lægger på, Justin." Christian lagde på, og kiggede på mig, med tårer i øjnene. "Hvorfor gør en fantastisk pige som dig, det?" han kiggede på mig, med et uforstående blik. "Det er bare sket nogle ting, i mit liv.. jeg ikke har kunne takle." jeg sukkede. Jeg rejste mig op. "Josephine, du skal ikke gå. Du regner ikke med jeg er dum, vel?" Christian rejste sig op, og tog fat i mig. "giv slip" jeg sagde det stille, men skrøbligt. "Christian, du lader hende ikke gører det." Justin stod bag ved mig. "Wtf. Hvad laver du her?" Christian kiggede på Justin. Jeg stod med ryggen til ham. Jeg kunne bare ikke se ham i øjnene, igen. "Jeg ved jeg er ubehøvelig, jeg ikke vender mig om, men jeg nægter at se dig i øjnene. Jeg gider virkeligt ikke at leve mere!" jeg kiggede på Christian. "Josephine. Sæt dig." Christian kiggede på mig, og tog fat i mig. Justin stod stadig bagved mig. Jeg skubbede til Christian, med tårer rendene ned af mine kinder. Jeg kunne se Chris fik tåre i øjnene igen. Jeg kiggede ned i gulvet, og tog mig sammen, og vendte mig om. Chris gav slip, fordi han troede jeg ville snakke med Justin. Jeg kiggede på Justin. Jeg kunne mærke jeg græd. Typisk tudeprinsessen her, man. "Undskyld." han hviskede det næsten. Jeg skubbede til ham, og prøvede at komme forbi, men Justin tog fat i min arm. Bare at kunne mærke ham igen, fik mig til at græde endu mere, bare lydløst. "Josephine, jeg kan ikke lade dig gøre det.." Justin tog fat i mig, og fik mig skubbet ind på han's værelse, hvor Christian sad i sengen, igen. "Skynd dig hjem, til Caitlin Justin." jeg kiggede på ham, med tårer i øjnene. Jeg vendte mig om, og så synet af Chris, som græd. Han tog fat i mine skuldre, og skubbede mig over til Justin. Jeg fulgte mit blik, på Chris, som sad i sengen. Jeg kunne mærke Justin, som vendte mig om, og kiggede mig i øjnene. Jeg prøvede at undgå han's blik. "Josephine, kig mig i øjnene" Jeg kiggede ham i øjnene, og kunne mærke mine øjne blev våde. Han trak mig ind til sig, og bare at kunne mærke og dufte ham igen.. Var utroligt. -
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...