At leve sin drøm? JDB.

Josephine........ jeg elsker dig!<3

7Likes
54Kommentarer
7349Visninger
AA

54. Hospitalet, og bagefter<3

Før alt blev sort for mig. Jeg vågnede op, i et helt hvid rum, næsten. "Josephine.. Kan du hører mig?. Hun er ved at vågne.. Jooosephine?" en masse stemmer, prøvede vist at komme i kontakt med mig. "Jeg kan godt hører jer.." min stemme var ret hæs, men det var også svært at få det frem. Justins ansigt, og en eller anden dame, klædt i hvidt, stod også og kiggede på mig. Også stod der to andre mennesker, klædt som sygeplejsker. "Hvor er jeg?" spurgte jeg forvirret. "Josephine.. Du er på hospitalet.. Du besvimmede.. Du har været væk i 5 timer.." svarede sygeplejsken. Jeg kiggede op på Justin, som havde tårer rendene ned af kinderne. "Slap af skat.. Jeg har det okay.. Tror jeg nok" Hviskede jeg, og krammede ham blidt. Jeg kunne mærke han stadig græd. Jeg fik det rigtigt dårligt.. Han skulle ikke græde, på grund af mig. "Justin du må ikke græde.." hviskede jeg, og trak mig ud fra ham. "JOSEPHINE!" Chris kom løbende ind, sammen med Caitlin, Chaz, og Ryan. De allesammen så virkeligt trætte ud. "Har i ikke sovet?" jeg kiggede undrende på dem, og de grinte "arrgh, du er tilbage!" grinte Chris, og jeg sukkede "Jeg har da også savnet dig!" Jeg smilte, og de allesammen kom over og krammede mig. Chris, sukkede lettet op, da han krammede mig. "Er du okay, sweety?" han kiggede bekymret på mig, og jeg nikkede. "Allesammen, gå væk fra hende!" Sygeplejsken kiggede nervøst på mig, og derefter blev alt sort igen. "HVAD GJORDER DU?!!" kunne jeg liepludseligt hører Justin råbe. Det var rigtigt lavt, men aligevel kunne jeg hører ham råbe det. "Justin.. Jeg er okay." jeg kunne knapt nok hører min stemme, men det kunne Justin vidst. "JOSEPHINE!" jeg åbnede øjnene, og kunne se hans ansigt. "Hallo, Jeg er træt.. Ikke råbe." jeg smilte drilsk, og satte mig op i sengen. "men jeg er ret forvirret." jeg kiggede rundt, og sukkede "Jeg hader hospitaler." Justin begyndte at grine, og tog min hånd "Jeg har savnet dig.." han smilte, og jeg grinte bare. "Må jeg godt gå nu?" jeg kiggede op på sygeplejsken, som stirrede underligt på mig. "Det er op til dig." hun gik ud af rummet, og jeg rejste mig op. "Let's go.." de andre stirrede bare underligt på mig "Hun er skuda underlig!" Chris grinte, og jeg spurtede bare ud af rummet "Kan i komme ud til bilen, hurtigere end mig? JEG ER HYYPPER!" skreg jeg, og grinte. De andre rystede på hovedet, og grinte. Derefter løb vi kamp, inden på hospitalgangen, og ud på parkeringspladsen. Jeg kom først, derefter kom Chris, så kom Justin, så kom Caitlin, også kom de to sidste. "Justin kører.." Jeg satte mig grinende op på forsædet, og Justin startede bilen. "Hvaaa Chris, blev du slået af Josephine?" Justin vendte sig kort om, og kiggede på Chris, som grinte "hun er for dejlig.. Men hun er hurtigere end mig.. Det er ikke godt!" han grinte, og kiggede på mig, som rystede på hovedet. "Skulle jeg være bange?" jeg fniste, og Chris slog mig blidt på skulderen. Lidt efter var vi der. Vi havde kørt de andre hjem, og lå sådan set oppe i Justins seng, og kiggede på hinanden. "Justin.. skulle du ikke på tuné, eller hvad det nu er?" jeg kiggede væk. Jeg hadede den tanke. "Jo.. undskyld.. Jeg skal afsted imorgen.." han fangede mit blik, og tog min hånd. Jeg gav stille slip. "undskyld.." jeg gik med hurtige skridt ned af trapperne, og tog mine converse på. Justin løb efter mig, og fik fat om livet på mig. Han stod bagved mig, og holdte mig om livet. "Du må ikke gå." jeg vendte mig om, og krammede ham. "Vi skal kæmpe for kærlighed, hver time, hvert sekund. Hvis vi kæmper med hjertet, er der stadig et håb.." jeg hviskede det stille. "jeg bliver nødt til at gå en tur.." jeg kiggede på ham, med tårer ned af kinderne. Hvorfor græd jeg?. Han blev jo nødt til at tage afsted. "Josephine du må ikke gå.." Justin lå med sit hoved på min skulder. Jeg kunne mærke hans ånde, på min hals. Jeg kunne mærke han græd. "Justin.. du skal ikke græde.." jeg blinkede et par tårer væk, og fangede hans blik. "Josephine, jeg har savnet dig. Vil du ikke nok blive.." jeg nikkede stille, tog mine converse af, og trak ham derefter ind på hans værelse. Jeg lagde mig ved siden af ham, i hans seng igen, og tog derefter hans hånd. Jeg lagde mig helt ind til ham. Jeg kyssede ham stille på munden, i lang tid. Efter lidt tid, trak jeg mig ud fra ham, og lagde derefter mit hoved på hans skulder, og begyndte at synge Just the way you are. Jeg kunne stille hører hans vejrtrækning. Da sangen var færdig, kunne jeg mærke Justin nussede mig på ryggen. "Jeg elsker dig." han hviskede det stille, og jeg gav hans hånd et klem. "Jeg elsker dig mest." derefter kunne jeg hører han faldt i søvn, og efter lidt tid, faldt jeg også i søvn. Men.. Justin skulle afsted imorgen. Åh nej.. Mere?(:


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...