(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
14994Visninger
AA

29. Tourné!

"Hvorfor kan du så ikke huske Frankrig?", spurgte han skuffet.
"Jeg ved det ikke", mumlede jeg og kiggede ned.
"Jeg skal snart på tour", sagde han og skiftede emne.
"Hvornår?", spurgte jeg.
"I morgen faktisk", sagde han.
"Hvornår kommer du tilbage?", spurgte jeg og kiggede på ham.
"Om en måned", mumlede han og nussede min kind med hans frie hånd.
"En måned? Skal jeg undvære dig i en måned?", spurgte jeg irriteret.
"Det er en del af mit liv, Medina. Du kan ikke bede mig stoppe med at optræde", sagde han ligeså irriteret som mig.
"Det har jeg heller ikke sagt".
"Men du tænkte det", sagde han og løftede øjenbrynene.
"Nej jeg gjorde ej!", sagde jeg. Jeg tænkte det sgu ikke! Bums........!..........
"Som om", sagde han dumt.
"Justin vil du skændes eller hvad?!", spurgte jeg surt. Jeg rev hans hånd væk fra mig og satte kurs mod hans værelse. Jeg skiftede tøj foran ham, fordi han påstod vi havde været i seng sammen. Hvis vi havde gjort dét, kunne jeg ligeså godt skifte tøj foran idioten.
"Lad vær med at være sur på mig. Jeg lavede bare sjov", sagde han og kiggede på mig.
Jeg trak blusen op over hovedet og tog min mobil som lå på sengen.
"Det var ikke sjovt", mumlede jeg og åbnede døren. Jeg gik ned af trapperne, og tog sko og jakke på.
"Medina! Hold nu op!", sagde han bag mig. Han greb min arm, og det mindede mig om... Dean?.. Dean der greb min arm den aften....
Jeg så ham i øjnene og prøvede lade være med at tude, men det mislykkes.
"Undskyld", sagde han og tørrede mine kinder.
"Det er ikke dig", hulkede jeg og lagde armene om hans mave. Jeg krammede ham og han lagde armene om mig.
"Hvad er der så?", spurgte han stille.
"Dean", græd jeg.
"Hvad er der med den idiot?"....
"Ikke noget", løj jeg og græd ikke mere.
"Medina?... Er du godt klar over, at du kan fortælle mig alt?", spurgte han og strøg sin hånd hen over min ryg.
"Hmm", mumlede jeg bare og snøftede. Jeg trak mig væk og så ham i øjnene.
"Vi ses", sagde jeg og krammede ham hårdt.
"Jeg kommer til at savne dig, søde", sagde han.
"I lige måde"; hviskede jeg og kyssede ham hårdt på kinden. Da jeg skulle til at trække mig væk, hev han mig ind til sig og kyssede mig på munden.
Jeg var i halv chok og halv død! Ej...
Han trak sig væk og kiggede på mig efter min reaktion.
"Husk det nu... Jeg elsker dig", sagde han. Jeg svarede ikke, men kiggede bare på hans læber.
Jeg kunne ikke fatte, han havde kysset mig på munden!!!!!!
"Jeg... Jeg ved ikke om jeg kan sige det samme", hviskede jeg og kiggede på ham.
Jeg vidste det var løgn.. Jeg kunne bare ikke sige det til ham!
"Hvad?"... Han kiggede på mig med et skuffet og såret ansigt.
"Undskyld, men...", begyndte jeg, men bremsede mig selv i at holde en dum tale.
Jeg åbnede døren og smuttede hjem.

NÆSTE DAG!
"Hvor er du duuum?!", kom det fra Jane.
"Jamen tak", mumlede jeg. Vi lå på min seng og jeg havde fortalt hende det med Justin...
"Du skulle ha' kysset med og sagt det samme", sagde hun surt.
"Men jeg ved ikke hvordan jeg skulle sige det", sagde jeg.
"Jeg talte med ham i går, men han sagde ikke noget om det. Han sagde bare han tog afsted.... om en time"; sagde hun.
"Hmmm", mumlede jeg bare.
"Og på én time kan du ændre hvad du sagde til ham", sagde hun.
Hvad fablede kvinden dog om?!
"Jeg kan køre dig til lufthavnen, så du kan snakke med ham og sige du elsker ham", forklarede hun utålmodigt.
"Det tror jeg ikke", sagde jeg dumt, men hun rev mig op fra sengen.

"Vent!", hvinede Jane. Vi var i lufthavnens parkeringsplads og løb mod en stor flok.
"Er han der?", spurgte jeg hende.
"Ja! Jeg kan se ham", sagde hun. Jeg stoppede med at løbe, fordi jeg gik i panik.
"Hvad nu hvis han hader mig?!", spurgte jeg.
"På et døgn? Det tror jeg ikke", grinte hun og trak mig gennem flokken. Hun skubbede mig ind i Justin, som stod med ryggen til mig.
"Justin", sagde jeg højt.
Han vendte sig overrasket om og smilte.
"Jeg er nød til at tale med dig", sagde jeg.
"Kenny? Kan du hjælpe os her? Jeg skal tale med.. Victoria", sagde han og kiggede på en stor sort fyr.
"Okay", smilte han og kiggede på mig. Han fik os væk fra pigeflokken og hen til et sted hvor der ikke var nogen.
"Tak", sagde Justin til ham.
"Jeg kommer tilbage om fem minutter", sagde Kenny og smuttede. Jeg kiggede omkring og så vi stod.. På en gang??
"Hvad er det du vil tale med mig om?", spurgte han og lagde armene over kors.
"Det du sagde i går...........", begyndte jeg og kiggede atter på ham.
"Hmm?"...
"Jeg elsker også dig", sagde jeg. Hans ansigt lyste op og han smilte.
Han trak mig ind i sin favn og krammede mig i laaang tid.
"Jeg har noget jeg skal fortælle dig", sagde han og skubbede mig lidt væk.
"Hvad?", spurgte jeg.
"Justin det er nu", kom det fra Kenny.
"To sekunder"; sagde Justin hurtigt og kiggede stadig på mig.
"Hvad er der Justin?", spurgte jeg. Han kyssede mig blidt på munden og trak sig ud af kysset.
"Vi har aldrig været i seng sammen. Det var bare noget jeg sagde for at du skulle bliver irriteret", hviskede han og løb væk sammen med 'Kenny'.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...