(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15214Visninger
AA

11. Paris.

EFTER FESTEN!!! (Undskyld mange gange, fordi jeg springer den over, men orker bare ikke skrive hvordan festen gik).....
Jeg var på vej hen i skole, da min mobil ringede. Justin!!!
"Hey dejlige", sagde jeg og lød forpustet.
"Hejsa min smukke prinsesse. Hvad laver du siden du er forpustet?", sagde han.
"Går hen til skolen med en tung taske og ødelagt knæ", grinte jeg. Jeg droppede krykkerne og gik med forbining på knæet.
"Dovenkrop. Nå men, jeg ville spørger om hvordan festen gik", sagde han.
"Den var fantastisk, men du manglede", mumlede jeg.
Han sagde ikke noget...
"Justin?", sagde jeg.
"Når ja... Jeg har noget jeg skal sige", sagde han.
"Hvad?".
"Jeg kommer først om en uge. Scooter sagde at min tourné skulle vare længere", sagde han trist. EN UGE?! Jeg stoppede med at gå.
"Kommer du først om en uge?!", spurgte jeg.
"Jeg er virkelig ked af det, men ja... Jeg savner dig søde", sagde han.
"Jeg savner også dig", mumlede jeg.
"Vi ses smukkeste. Er nød til at smutte inden min mor tager min mobil", sagde han.
"Ses", mumlede jeg koldt og lagde på. Jeg kunne ikke fatte han skulle være væk i endnu en uge! ARGH!! Efter skole gik jeg hjem og lagde mig i sengen. Jeg lå der hele dagen, indtil James kom.
"Skal du ikke have noget mad?", spurgte han.
"Nej", mumlede jeg ind i min pude.
"Hvorfor ikke?"...
"Min appetit er væk".
"Nå.. men du kan bare varme noget lasagne til dig, hvis du bliver sulten", sagde han og gik.
Jeg savnede Justin og kom til at græde. Det bankede på min dør.
"Jeg har en overraskelse til dig", sagde Jane's stemme.
"Jeg vil ikke have overraskelser, jeg vil have Justin", snøftede jeg.
Hun smed sig ovenpå mig og det var ret perverst.
"Og hej til dig prinsesse". Jeg vendte mig om og så ind i Justin's dejlige øjne. Han havde et stort smil på læben.
"Du sagde, du kom om en uge", mumlede jeg og tørrede mine tårer væk.
"Jeg løj.. Græder du?", sagde han og krammede mig. Jeg skubbede ham væk og tog min pude og slog ham med den.
"JA, FORDI JEG TROEDE DU FØRST VILLE KOMME OM EN UGE!!", råbte jeg.
"Av!! Medina stop!", råbte han. Jeg stoppede og kiggede ondt på ham.
"Du ligner en vaskebjørn med de øjne", grinte han, og jeg slog ham med puden og krammede ham.
"Jeg tror bare jeg går igen", mumlede Jane grinende og gik.
Justin og jeg krammede i lidt tid, indtil han trak sig væk og kyssede mig.
"Jeg har en gave til dig", mumlede han imod mine læber.
"Ingen gaver", sukkede jeg irriteret og trak mig væk fra ham. Han trak en kuvert op af sin lomme og gav mig den. Jeg tog den og gloede på den, uden at åbne..
"Medina åbn den", sagde han. Jeg stak fingeren under papiret og åbnede kuverten. To flybilletter til Frankrig, Paris?!
"Justin hvad fanden?", mumlede jeg dumt. Jeg havde tårer i øjnene, fordi han havde købt 2 flybilletter til PARIS!
"Du sagde du godt kunne lide Paris, så jeg tænkte på at vi to kunne tage derhen alene på ferie", sagde han stille. Jeg kiggede på ham og bed mig i læben, så krammede jeg ham.
"Tak. Det er den bedste gave nogensinde!", sagde jeg og snøftede.
"Ikk' græd Shawty", mumlede han og krammede mig hårdt.
"Du får mig bare til at græde med alle de skøre idéer", sagde jeg og grinte. Jeg trak mig væk og kiggede på billetterne og så at de var fra i morgen til om to uger.
"To uger i Paris?", spurgte jeg.
"Ja", smilte han.
"Men hvad med min skole?", spurgte jeg dumt.
"Jeg har ordnet det på 0,5.. De gav dig fri, fordi jeg er så lækker", sagde han.
"Selvglade abe", grinte jeg og kyssede ham hårdt på kinden.
"Selvglade abe?", spurgte han 'fornærmet'.
"Ja. Du er MIN selvglade abe".
"Argh. Jeg vil hellere være en selvglad.... dreng", mumlede han.
"Okay? Så er du min selvglade dreng", grinte jeg dumt. Han smilte og kyssede mig.
"Jeg elsker dit grin", hviskede han.
"Jeg elsker dig", sagde jeg og lagde tryk på; 'dig'. Han kiggede overrasket på mig og smilte over hele 5-øren.
"Elsker mig? Elsker du mig?", spurgte han.
"Ja.. Det har jeg altid gjort, men jeg er en bangebuks, så jeg har ikke sagt noget", sagde jeg flovt.
"Jeg elsker også dig", sagde han.
Jane havde planlagt alt. Hun havde givet mig BLÅ linser, så hvis nogen tog billeder af Justin og mig, så kunne min 'familie' i Danmark ikke opdage det var mig.
Vi sad i en taxa på vej hen til et hotel, som jeg ikke vidste hvor var. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Jeg havde sgu aldrig været i Frankrig!
"Så er vi her", sagde Justin. Han talte Fransk med chauførren og betalte for turen.
"Jeg fatter stadig ikke jeg er her", mumlede jeg for mig selv.
Vi tog vores ting og gik ind og hen til receptionen.
"Chuck Norris", sagde Justin lavt til damen.
"Chuck Norris?", mumlede jeg til Justin.
"Dæknavn", grinte han. Damen hørte det og smilte til os.
"Jeres værelse er på 17'ende sal og her er jeres nøgle", sagde hun på engelsk og gav os et kort hver. Kortet skulle man stikke i en kontrol ting, så døren blev åbnet. Vi tog elevatoren op til 17'ende sal og gik hen til rum nummer 696.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...