(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15031Visninger
AA

5. Han mente det ikke?

Jeg stod og kiggede lammet på ham. sagde han virkelig det?
"Er det virkelig sådan du vil have det? Vil du have mig død?", spurgte jeg med en lille stemme.
Han kiggede trist på mig, fordi han ikke mente det.
"Medina jeg mente det ikke på den måde. Det røg bare ud af min mund, fordi du virkelig gjorde mig sur. Jeg vil ikke have du skal dø.. Jeg mente ikke det jeg sagde", sagde han lavt. Han kiggede på mig med tårer i øjenkrogende. Jeg græd allerede, og der var intet at lave om på. Ikke engang hans klamme sætning.
"Hvis du vil have mig død, så skal jeg nok opfylde dit ønske", mumlede jeg, og gik ind til Christian. Han sad og tyggede på tyggegummi. Da han så mig græde, fór han op og låste døren.
"Hvad skete der?", spurgte han.
Jeg rystede på hovedet og krammede ham.
"Vil du ikke nok fortælle mig alt?", spurgte han stille. Jeg trak mig væk og fortalte fra, da han og Caitlin gik fra Justin og mig ved koncerten også hen til hvad der skete før.
"Han er bare så klam nogle gange", sagde han stille. Jeg græd ikke mere, fordi jeg ikke kunne.
"Er det i orden jeg går ind til Caitlin?", spurgte han. Jeg nikkede og smilte.
"Jeg går hjem nu", sagde jeg, og rejste mig op. Jeg tog hjem og tænkte på det Justin sagde før..
Da jeg sad inde på mit værelse ringede det på døren. Jonas snakkede med nogen, og jeg hørte nogen banke på min dør.
"Din kæreste er her", sagde Jonas for at drille mig.
"Han er ikke min kæreste! Vi var kæreste engang, men det var fra 6 måneder siden!", råbte jeg surt.
"Ehh.. Okay? Men Justin er her", sagde han og gik. Døren blev åbnet og Justin kom ind.
Han lukkede døren efter sig, og satte sig på min seng.
"Hvad mente du med at mit ønske skulle blive opfyldt?", spurgte han stille.
"Ikke noget", mumlede jeg vredt.
"Hvis du tænker på, at begå selvmord eller noget, så slå den tanke ud af hovedet på dig selv!", sagde han lavmældt.....
"Kan du ikke bare gå din vej?", spurgte jeg. Han rystede på hovedet, og rejste sig og studerede mit værelse. Han kiggede i nogle papir, som han absolut ikke måtte se! Jeg havde tegnet Justin og mig, som kyssede. Det var en kopi fra billedet jeg havde i min lomme, da jeg sprang ud fra broen.
"Han du tegnet det her?", spurgte han forbløffet. Jeg nikkede, og gik hen til ham og tog det.
"Kan du huske det?", spurgte han. Jeg løj og rystede på hovedet.
"Hvordan har du så tegnet det?", spurgte han mærkeligt.
Jeg gik over til mit skrivebord og åbnede skuffen øverst. Jeg ledte efter billedet og fandt det. Det var sløret, fordi det blev vådt dengang af alt saltvandet. Jeg gav det til Justin der smilte for sig selv.
"Jeg havde det på mig hele tiden, men jeg sørgede for at min mor ikke fandt det når hun skulle vaske mit tøj..", sagde jeg stille. Jeg savnede min familie, men ikke hvis de ikke kunne acceptere hvordan jeg rigtig var!
"Savner du dem ikke?", hviskede han. Jeg nikkede og tog billedet ud af hans hænder.
"Hvad vil du her?", spurgte jeg, da jeg trak vejret dybt.
"Sige undskyld", mumlede han.
"Så sig frem", sagde jeg koldt.
"Undskyld jeg har været sådan en nar og leget med dine følelser... Jeg er ked af det jeg sagde til dig", sagde han og rystede på hovedet, så hans hår sad perfekt.
"Undskyld jeg slog dig forleden dag", sagde jeg flovt.
"Det gøre ikke noget. Jeg skulle alligevel vågne lidt", sagde han med et grin.
"Jeg har savnet dit grin", sagde jeg og tog hans hånd.
"Jeg har savnet dine smukke øjne, dejlige hår, søde latter, søde smil og dine læber", sagde han og klemte min hånd blidt.
"I lige måde charmetrold", fnes jeg.
Han kiggede sødt på mig, og rødmede da jeg kyssede hans kind. Hans hud var helt blød og duftede af Justin og mandedeo.. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige jeg elskede ham.
"Vil du med hjem til mig med Christian, Ryan og Chaz? Ryan og Chaz er her kun en uge, så tager de tilbage til Cananda", sagde han.
"Okay, men dør de ikke hvis de ser mig? De tror sikkert det er en joke eller noget", sagde jeg.
"Jeg har sagt det til dem, og det er derfor de kommer", mumlede han.
"Når.. Hvornår skal vi derhen?", spurgte jeg.
"Faktisk nu", sagde han og kiggede på sit ur.
"Skal vi overnatte?", spurgte jeg.
"Ja hvis du vil", svarede han. Jeg nikkede og pakkede nattøj(pyjamas bukser og en top), tandbørste, hårbørste, makeup, og alt muligt andet grej!
Da vi kørte forbi mit gamle hus, dukkede jeg mig, så Justin grinte højt.
"De er her ikke", sagde han med en sjov stemm.
"Sorry... Kunne ikke lade være", mumlede jeg og Justin parkerede bilen. Jeg trådte ud og så på huset. Jeg havde savnet det sted, selvom jeg kune havde været der få gange..
"Kan du huske hvor mit værelse er?", spurgte Justin der tog min taske fra mig. Jeg bed mig i læben og gik op af trapperne. Så gik jeg ind på et værelse der lignede præcis det samme som før! Justin's værelse!
"Du huskede det", sagde han glad.
"Hmm.. Jeg har ikke glemt det helt", sagde jeg stolt af mig selv.
Det ringede på døren og vi gik begge ned. Ryan og Chaz stod med Christian bagved. De så underligt på mig, selvom Justin havde fortalt dem det.
"Hey", mumlede jeg med et smil.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...