(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15004Visninger
AA

10. Et kendt ansigt.

Justin var på tour på en uge.. Han ville komme tilbage en tirsdag:(
Jane og jeg skulle ud og shoppe og hun tvang mig til at få én rød stribe og klippet håret.
Jeg vil det tyndet,så krøllerne blev tydeligere og det blev klippet en smule kort, fordi jeg havde spaltede spidser.
"Du ser mega godt ud. LAD VÆR MED AT RODE I DET!", sagde hun strengt. Jeg blev ved med at rode i håret, fordi det føltes lettere.
"Men..".
"NEJ!", sagde hun.
"Fint", mumlede jeg. Jeg købte en rød kjole, som gik mig til knæene og havde stropper fra midten af kjolen også rundt om nakken. (Den der i Step Up 2 the streets hvor Andie har den på i hvid.)
Så shoppede vi smykker og alt andet som en pige har brug for.
"Hey Medina", sagde en stemme. Ryan, Chaz og Christian...
"Hey venner!", hvinede jeg og krammede dem alle.
"Ehh.. Det her er Jane. Min bedsteveninde", sagde jeg og nikkede mod Jane der smilte.
"Hejsa", sagde hun. Vi gik alle fem sammen og spiste på en lille café.
"Jeg kender ham der", mumlede jeg og pegede på en dreng med brunt hår og blå øjne.
"Hvem? Den lækre?", spurgte Jane.
"Han er ikke lækker, men pæn", sagde jeg. Helt seriøst, jeg havde set den dreng før!
En af mine venner, da jeg startede på den der skole. Will(AKA William).
"Det er Will. Ham som jeg fortalte om", sagde jeg og kiggede på ham i lang tid.
"Ehh. Medina husk du har en kæreste, så lad vær med at glo for meget på andre drenge", mindede Christian mig om.
"Vent lige.. Jeg kommer tilbage", sagde jeg og gik hen mod Will. Han var sammen med to drenge og en pige.
"Hey", sagde jeg. De vendte sig alle mod mig. Jeg kiggede på Will der gloede forskrækket på mig.
"M..M.. Du er..", stammede han.
"Ja", mumlede jeg.
Han trak mig væk fra de andre og kiggede på mig.
"Will jeg er ikke død, okay? Det kan godt være jeg ville springe ud fra broen, men det var nødvendigt", sagde jeg.
"Nødvendigt?! Jeg troede min veninde døde, fordi en idiot fra min klasse slog hende!", sagde han hårdt.
"Dean? nej.. Det var ikke hans skyld. Du kendte ikke den anden side af mig, så det er svært at forklare", sagde jeg.
"Forklar nu!", sagde han sammenbidt.
"Jeg VAR muslim og vi måtte ikke få en kæreste. Så begyndte jeg at ses med en.. Altså ham Justin, som hjalp mig med at ordne mit øje.. Vi blev kærester og hans ex stak til mine forældre. Hvis jeg ikke selv begik selvmord, ville de klare sagen så let som ingenting", sagde jeg.
"Ses du stadig med den fyr?", spurgte han.
"Ja. Vi er faktisk kærester", sagde jeg og smilte.
Han kiggede på mig i laaang tid.
"Jeg har savnet dig", sagde han endelig.
"I lige måde Kung Fu mester", grinte jeg.
Han grinte og rystede på hovedet.
"Hvor bor du så nu? Din familie tog tilbage til Danmark", sagde han.
"Jeg bor hos nogen der hedder Clarice og James. De har en datter på 2 og en søn på 23.", sagde jeg.
"Må jeg få dit nummer?"..
Jeg nikkede og vi udvekslede numre. Jane og co. stod og ventede utålmodigt.
"Han er bare en gammel ven", sagde jeg da jeg gik tilbage til dem, efter jeg sagde farvel til Will.
Jeg kunne se Ryan han ikke troede helt på det. Han troede vidst vi havde noge kørende. Han var tavs resten af dagen og det irriterede mig.
"Ryan?!", sagde jeg lidt surt.
"Hmm", mumlede han.
"Er du sur på mig, siden du ikke snakker til mig?", spurgte jeg.
"Nej da.. Du er bare min bedsteven utro med en 'gammel ven'", sagde han og himlede med øjnene da han sagde gammel ven.
"utro? Er du dum? Will er den fyr der hjalp mig i skolen dengang!", sagde jeg vredt.
"Virkelig? I kiggede på hinanden som om I så forelsket ud", sagde han vredt.
Jane, Chaz og Christian kiggede på os.
"Forelsket? Den eneste jeg er forelsket i er Justin! Og du skal ikke sige at Will og jeg er forelsket i hinanden. Det ville være klamt", sagde jeg højt.
"Jaja. Spar på undskyldningerne til Justin", sagde han.
"Sladre du til ham?", spurgte jeg.
Han trak på skuldrene og kiggede på mig.
"Hvis du lyver og siger jeg er ham utro, så er det vi kalder for venskab forbi", sagde jeg.
Inden han nåede at sige noget, skred jeg hjem.
*Undskyld jeg gik, men Ryan gjorde mig sur*, skrev jeg til Jane.
*Det okay søde:) Han er bare for dum*..
Jeg svarede ikke, men kiggede på displayet da min mobil ringede. 'Justin♥'.
"Hallo?", mumlede jeg da jeg tog den.
"Hejsa smukke!", lød der. Pyha! Han var ikke sur.
"Hey Justin!", sagde jeg.
"Medina må jeg stille nogle spørgsmål?", spurgte han sødt.
"Okaaaay", mumlede jeg.
"Ynglingsfarve?", begyndte han.
"Lilla".
"Ynglingsland?".
"Frankrig. Altså Paris", sagde jeg.
"Ynglingssanger?", spurgte han og grinte.
"Uf! Den var svær", drillede jeg.
"Hey!".
"Ej.. Justin Bieber er min ynglingssanger", sagde jeg og grinte.
"Godt. Skostørrelse?".
"Ehh.. 39", sagde jeg..
"Tøjstørrelse".
"Ved det ærligtalt ikke", sagde jeg.
"Nå..", mumlede han og jeg kunne høre han skrev noget ned.
"Ynglingsmad?".
"Italiensk", sagde jeg.
"Ynglingsis?".
"Vanilie med chokolade eller jordbær stykker".
"Ynglingsfrugt?".
"Jordbær selvfølgelig".
"Ynglings øjne farve og hårfarve på en dreng", sagde han.
"Gylenbrune øjne og hasselbrunt hår. Som dit", svarede jeg.
"Nuuurh!", hvinede han.
"Justin hvad skal du bruge al det der til?", spurgte jeg.
"Bare den perfekte fødselsdagsgave til min dejlige og smukke kæreste", sagde han sødt.
"Ej.. Justin jeg vil ikke have en gave. Helt seriøst!", sagde jeg strengt.
"Det kommer til at blive fantastisk! Jeg kan ikke bare lade vær med at give dig en gave", sagde han.
"Jo. Et kys er nok", sagde jeg og grinte.
"Jaja.. Jeg savner dig", sagde han.
"Jeg savner også dig", sagde jeg trist.
"Jeg savner dig mere.
"Niks. Du kan ikke savne mig mere, ends jeg savner dig! UMULIIIIIGT!", sagde jeg.
"Hey! Jeg er milionær og jeg kan få ALT til at ske! Jeg savner dig mere end du siger du savner mig", sagde han.
"Blærrøv", mumlede jeg.
"Tak. Elsker også dig", sagde han. Elsker?
"Justin jeg er nød til at smutte. Hejhej", sagde jeg og lagde på. Jeg gik i panik, okay?! Jeg lagde på, fordi han sagde elsker! Han elsker mig! Okay jeg ved at vi har sagt det før, men nu var det noget nyt! Jeg fik en sms fra ham.
*Hvorfor lagde du på?*.
*Skulle lige ordne noget. Sorry♥*.
*Okay. Ses smukke og dejlige prinsesse♥*, stod der.
*Ses dejlige og lækre Biebs♥*.
*Jeg ved det. I'm totally hot and sexii! xD*. Ej okay Justin?! Hahaha!
*Heck Yeah babe!8D!!*, skrev jeg tilbage.
Justin: *=D*.
Mig: *2x =D*.
Justin: *xD*.
Mig: *2x xD*.
Justin: *Lad vær med at hugge mine smileyer!!!! ö*
Mig: *10-hiiiiii!*
Justin: *Ses♥*
Mig: *ses dude♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥*.
Justin *?*. Jeg svarede ikke for ellers ville vi bare sende smileyer til hinanden igen...
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...