(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15053Visninger
AA

21. En stor overraskelse som var hemmelig! ♥

Jeg åbnede pakken og kiggede overrasket på dem.
Et par sorte stiletter der hverken var for høje eller for lave. Det var gladiator stiletter! Dem havde jeg hele tiden ønsket mig!
"Du er den mest sødeste, dejligste og betænksomme kæreste nogensinde!", sagde jeg og lagde pakken på sengen.
"Jeg ved det", smilte han stolt. Jeg grinte og kyssede ham i lang tid på munden.
"Hvorfor har du købt det til mig?", spurgte jeg, efter jeg havde trukket mig væk.
"Fordi jeg har en overraskelse, og du vil elske det", smilte han og kyssede mig hurtigt på næsetippen.
"Hvad er overraskelsen?", spurgte jeg.
"Det er en overraskelse", sagde han. Jeg grinte og trak mig væk fra ham, og tog kjolen op i mine hænder. Den var virkelig mig og det samme med skoene.
"Gå ud og skift, så vi kan komme afsted", sagde han. Jeg tog begge pakkerne i mine hænder og gik ud på badeværelset. Jeg skiftede tøj og tog skoene på og så på mit hår.
Jeg lod krøllerne hænge ned af mine skuldre og kiggede på den røde stribe. Den klærede ikke kjolen, men kun skoene og mine øjne. Nederen at havde en rød stribe i håret, når man ikke ville. Jeg lagde en makeup som passede til kjolen og gik til sidst ud til Justin. Han var i gang med at knappe sin skjorte, men vendte sig om mod mig, fordi jeg rømmede mig.
"Du ser smuk ud", sagde han og smilte.
"Tak. I lige måde Biebs", sagde jeg.
"Den røde stribe genere mig", mumlede han og pillede ved mit hår.
"Samme her", sagde jeg og grinte.
"Skal vi klippe det af?", forslog han.
"Nej tak".
"Nå... Skal vi gå?", spurgte han.
"Ja", smilte jeg. Jeg bemærkede hans tøj, som bestod af sorte hængerøv bukser og en skjorte i samme farve som min kjole.
Han tog min hånd og flettede vores fingre ind i hinanden, da vi forlod værelset og hotellet. En sort limosine som skinnede, stod foran hotellet, og Justin trak os hen til den.
"Skal vi køre i den?", spurgte jeg overrasket. Han nikkede og blinkede til mig med det ene øje.
En chauffør åbnede døren for os og vi satte os ind i limoen.
"Du er stadig utrolig", mumlede jeg og kiggede ud af de tonede ruder.
"Det bliver endnu bedre", kom det fra ham. Efter et stykke tid stoppede limoen, og døren blev åbnet af en mand i jakkesæt. Jeg steg ud, efterfulgt Justin. Ham og manden talte sammen og jeg kiggede omkring.
"Justin?", hviskede jeg og trak ham i ærmet.
"Hmm?".
"Jeg fryser som en sindssyg", hviskede jeg.
"Kom", sagde han og trak mig ind i en fancy restaurant. Der var levende lys overalt og ingen mennesker.
"Hvor er alle sammen henne?", spurgte jeg.
"Jeg sørgede for vi var lidt alene", sagde han sødt.
"Nuuuuuurh!", hvinede jeg. Han fulgte mig hen til et bord, som var dækket fint op med brunt dug og cremefarvet servietter og tilbehør.
"Her er virkelig smukt", sagde jeg lavt og satte mig foran Justin.
"Det bliver endnu bedre", grinte han.
"Stadig utroligt", sagde jeg og lænede min hage på min hånd, så kiggede jeg på Justin.
"Kig til venstre", sagde han.
Jeg kiggede til venstre, men så bare en hvid væg.
"Min venstre", grinte han. Jeg kiggede til højre og måbede med åben mund. EIFFELTÅRNET!
"OMG", mumlede jeg stille. Jeg rejste mig fra stolen og gik hen til vinduet hvor det smukke Eiffeltårn stod. Jeg havde altid drømt om at se det sted, og Justin fik drømmen til at gå i opfyldelse. Det prikkede i mine øjne, men jeg ville ikke græde, selvom tårerne allerede krogede sig op i mine øjne. Jeg stirrede på Tårnet, og tørrede hurtigt mine tårer væk. Jeg fattede ikke, at Justin gjorde det her for mig, selvom han lavede rag i det før.
"Kan du lide det?", spurgte en bag mig. Det gav et sæt i mig, og jeg vendte mig hurtigt om. justin stod helt tæt på mig, selvom jeg havde forventet han sad på sin plads.
"Græder du?", spurgte han og tørrede mine kinder.
"N..Nej", stammede jeg og grinte flovt.
"Kom, så sætter vi os ned", sagde han og trak mig hen til bordet.
Jeg satte mig ned og stenede Tårnet.
"Tak Justin", hviskede jeg og kiggede på ham.
"Alt for dig", sagde han og tog min hånd. ♥.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...