(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15007Visninger
AA

28. At skjule noget.....

Det var ikke meningen at jeg skulle ligge kap.27 ud, men kom bare til det...

______________________________________________________________________

"Men hvor længe skal jeg vente?", spurgte han utålmodigt.
"Når jeg husker tingene", mumlede jeg.
Han gloede underligt og irriteret på mig og sukkede.
"Det kommer nok til at tage lang tid", sagde han så.
"Hvorfor kan du ikke vente, Justin? Du er sgu pisse utålmodigt!", sagde jeg vredt. Hvorfor fanden kunne drengen dog ikke vente?!?!?! ARGH!!!!!!
"Nok fordi min kæreste ikke kan huske en eneste ting!", sagde han flabet.
"Ex kæreste", vrissede jeg.
"Det er præcis dérfor jeg er utålmodig! Du gør mig mega forvirret og irriteret!", sagde han.
"Nu skal JEG have skylden for det?!", sagde jeg forvirret.
"Nej, men... du...", mumlede han.
"Jeg hvad?", spurgte jeg.
"Ikke noget", sagde han og satte sig til rette på hans sofa...
Jeg lænede mig tilbage og lukkede øjnene for et par minutter.
"Er du træt?", spurgte Justin stille. Jeg kunne mærke hans varme ånde på min kind og hals.
"Ja", mumlede jeg og åbnede mine øjne.
"Vil du ikke sove her?", spurgte han og smilte et sødt smil til mig.
"Selvfølgelig", smilte jeg og lænede hovedet mod hans brystkasse der hævede og sænkede sig hver gang han trak vejret.
Han lagde begge sine arme om mig og nakke med fingrene.
"Hvorfor har du ridser i nakken?", spurgte han pludselig og fladede sin hånd mod min nakke. Jeg trak mig lynhurtigt væk og stirrede på ham.
"Medina?", sagde han mistænksomt og rettede sin hånd mod mig. Jeg veg væk og rejste mig.
"Hvad er det?", spurgte han forvirret.
"Ikke noget", sagde en hurtigt. FOR hurtigt!
"Noget siger mig du lyver. Medina kom her", sagde han og tog fat i min arm.
"Jeg lyver ikke!", sagde jeg og gik et skridt tilbage.
"Jo du gør! KOM HER!", råbte han. Jeg unveg hans hænder og løb op på hans værelse. Jeg nåede ikke låse døren, da han åbnede den og skubbede mig bagud, fordi jeg stod i vejen.
"Hvis det ikke er noget, hvorfor skjuler du det så?", spurgte han.
"Fordi det ikke rager dig", snerrede jeg og satte mig på hans seng.
"Hvis det ikke rager mig, så vil du ikke skjule det for mig", sagde han stille og satte sig ved siden af mig. I lang tid så han mig i øjnene, imens hans højre hånd sneg sig hen til mit hoved.
"Nej", sagde jeg vredt og fejede hans hånd væk.
"Vis mig det nu bare", sagde han og kiggede på mig med et bedene blik.
Efter et stykke tid sukkede jeg.
"Justin drop det nu bare", sagde jeg.
"Fint", mumlede han surt og kiggede væk.

"Skal vi ikke sove nu?", spurgte Justin og drejede hovedet, så vi kiggede på hinanden.
"Jo"...
Jeg fik en stor sort T-shirt, jeg kunne sove i og jeg havde det fint med det.
"Bare gå ud på badeværelset og skift", sagde han med hovedet i skabet.
Da jeg havde skiftet tøj(til den store t-shirt), lagde jeg mig i sengen ved siden af Justin.
"Godnat Shawty", sagde han og lagde en arm om mig.
"Godnat Biebs", smilte jeg og kyssede hans hånd. Han smilte og lagde sig ind til mig.
"Er det virkeligt så vigtigt, at jeg ikke ser det?", spurgte han og så mig i øjnene.
"Ja", mumlede jeg.
"Hvorfor?", mumlede han forvirret tilbage.
"Fordi du ikke skal blande dig i alt", sagde jeg og smilte.
"Jeg blander mig da ikke i alt", fnøs han nærmest.
"Nej nej.. Godnat", sagde jeg og lukkede øjnene. Jeg kunne mærke hans varme læber mod min kind og smilet i hans stemme.
"Godnat", hviskede han.

Jeg åbnede øjnene og så Justin stirrede på mig.
"Du skræmmer mig", grinte jeg og kiggede på hans dejlige smil.
Han grinte og overfaldt mig nærmest, da han lagde sig ovenpå mig.
Han pressede sine læber mod min hals, kravebenet, og lå bare sådan.
"Er alt i orden?", spurgte jeg.
"Hmm", mumlede han bare.
Min nakke begyndte at brænde og svige....
"Justin?", sagde jeg.
"Hvad?", spurgte han utålmodigt.
"Hvad laver du?", spurgte jeg. Jeg havde ikke noget imod det, men bare lidt mærkeligt at han pludselig opførte sig som en kæreste.
"Ikke noget", sagde han og rejste sig. Han gik ud på badeværelset og jeg rejste mig.
Jeg løb hen til spejlet ved hans skab og samlede mit hår. Jeg kiggede på min nakke og så en lille bloddråbe pibble ned af et sår. Pis! Jeg havde kradset i det i søvne!
"Hvad fand...?...", kom det fra Justin der åbenbart havde set det.
Jeg gispede og kiggede forskrækket på ham. Han gik med store skridt til mig og samlede mit hår.
"Justin!", sagde jeg surt. Jeg prøvede at få fjernet hans hænder, men han ignorerede det og skubbede mit hoved frem, så han kunne se det igen.
Han løb pludselig ud på badeværelset og smækkede døren i.
"Justin! Kom nu ud", sagde jeg og bankede på døren. Jeg havde en hånd på min nakke, og den anden hånd havde travlt med at banke på døren til badeværelset.
"Hvad er der?", spurgte han vredt.
"Kom nu ud!", sagde jeg.
"Hvorfor fortalte du mig det ikke?! Er du fuldkommen s............? Hvorfor løg du om, det var ingenting?!", råbte han og åbnede døren.
Han var hvid i hovedet og havde vrede øjne.
"Skulle jeg sige; 'Justin, dine fucking fans er sindssyge og har total toteret mig!'??!", sagde jeg og bemærkede hvor dumt det lød..(Tag det ikke personligt Beliebers:D)
"Tror du det er mine fans der har gjort det?", spurgte han.
"Ja! Hvem ellers skriver JB med EN KNIV i nakken på din ex?!", spurgte jeg vredt.
Han sagde ikke noget, men rystede på hovedet og banede sig forbi mig.
Jeg gik ind på badeværelset og tog noget papir, krøllede det sammen og satte det i nakken på mig selv for at stoppe blodet.
Justin's hånd fjernede min hånd og satte et håndklæde på istedet.
"Hvad laver du?", mumlede jeg.
"Papir sætter sit i såret", sagde han og kiggede mig i øjnene i spejlet.
Han rensede på en eller anden måde det lille sår og satte et plaster på.
"Tak", sagde jeg. Det mindede mig om noget.. Da Dean havde slået mig og Justin havde hjulpet mig med at rense såret!
"Kan du huske da du hjalp mig med mit øje?", spurgte jeg.
"Kan du huske det?!", spurgte han og stirrede på mig. Jeg nikkede og smilte.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...