(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15107Visninger
AA

25. Aaaaaadddrrr!!!!!!!!!!

MEDINA'S SYNSVINKEL!!!!!!

Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede på de fem velkendte ansigter.
"Hvad glor I på?", mumlede jeg og slap en lille latter ud.
"Er du okay?", spurgte Clarice. Jeg nikkede og kiggede ned af mig selv. Tæppet lå ikke pver mit venstre ben, så jeg kunne se bandagen og plasteret på låret. Jeg kiggede på mine hænder og så skrammer og sår, og under mine negle var der samlet blod. Tørt blod.
"Hvordan har du det?", spurgte James.
"Fint nok. Jeg har bare lidt ondt i benet og nakken", sagde jeg.
"Vil du have smertestillende?", spurgte han.
Jeg nikkede bare, og han gik hen til en knap og trykkede på den. Jeg kunne mærke noget tungt falde ned over mine øjenlåg, så jeg faldt i søvn..

Jeg begyndte i skole igen og alle sagde de havde savnet mig. Altså kun mine få venner og et par andre jeg kendte. Jeg skulle begynde til karate igen om en måned og Luke ville hjælpe mig med at genoptræne mig. Min lorte hukommelse fuckede hele tiden. Jeg kunne f.eks ikke huske at Justin og jeg var taget til Frankrig, som han havde sagt. Jeg kæmpede for at huske det, men intet dukkede op i hjernen.
Apropos Justin og mig.... Vi var ikke sammen mere, fordi jeg havde brug for tid til at huske ting.
Han havde taget det stille og roligt, men jeg tror han var skuffet.
"Må jeg bede om din opmærksomhed Medina?", sagde min lærer surt. Jeg kiggede på hende og nikkede bare.
"Tak", vrissede hun og fortsatte undervisningen. Jeg sad og gloede på mit bord hele timen, for det var kedeligt.
Da jeg kom hjem, gik jeg direkte op på mit værelse. Argh! Jeg skulle gå som en idiot, fordi mit ben gjorde stadig ondt. Gæt hvad de havde skåret i mit ben. RIDSER!. De havde også 'skrevet' noget i nakken på mig. 'JB'. FUCKING PSYKOPATER!
Jeg synes det hele var Justin's skyld, men det var det jo ikke. Det var hans fucking fans! Eller jeg tror ikke Dean var hans fan, men kun pigen......
"Medina?", afbrød en stemme.
Jeg kiggede op og så Jane.
"Hejsa", smilte jeg og åbnede armene efter et kram. Hun krammede mig og trak sig væk.
"Vil du med hjem til mig? Christian og Justin kommer også", sagde hun.
"Okay", sagde jeg og tøvede ved Justin's navn.

Hjemme hos Jane stenede vi tv på hendes værelse.
"Truth or dare?", spurgte jeg ud i det blå.
"Okay", sagde de alle i kor.
"Okaaay. Jeg starter! Christian!", sagde Jane.
"Truth", sagde han.
"Hmm.... Er du forelsket?", spurgte Jane ham.
"Nej...", sagde Chris.
"Taber", grinte Jane. Chris rakte tunge af hende og smilte fjollet.
"Medina. Truth or dare?", sagde han.
"Ehhh...... Truth", sagde jeg lang om længe.
"Har du nogensinde været i seng med en?", spurgte han og skævede til Justin.
"Nej", grinte jeg dumt.
"Jo", sagde Justin pludselig.
"Hvad snakker du om?"...
"Kan du ikke huske Frankrig?", spurgte han mukkent.
"Vi har IKKE været i seng!", sagde jeg vredt.
"Jo vi har!"..
"NEJ!".
"JO!".
"HOLD KÆFT JUSTIN! Vi har IKKE været i seng sammen, okay?!", sagde jeg.
"Hvordan kan du glemme det?", sagde han vredt.
"Jeg er jomfru!", røg det ud af min mund.
"Nej du er ej", mumlede Justin.
"Siger du, jeg har været i seng med dig?!"...
"JA!", sagde han med en dum stemme.
"Gu har jeg ej!", sagde jeg.
"Okay venner stop liiiiiiiige en halv!", sagde Jane.
"Har I været i seng sammen?", spurgte Chris med en sjov stemme.
"NEJ!", sagde jeg.
"JO!", sagde Justin.
"Hvornår?"...
"ALDRIG!".
"Da hun havde set Eiffeltårnet. Vi kom hjem til hotellet og kyssede en smule......", sagde Justin og rødmede.
Havde vi helt seriøst været i seng? Addddr! Jeg rødmede, da han sagde kyssede og bla bla....
"Vi har ikke haft sex!", sagde jeg vredt.
"Hvordan kan du vide det? Du har sgu mistet din fucking hukommelse og kan ikke huske turen til Paris", sagde han ligeså vredt som mig.
"Har vi været i Paris?"....
"Det har I faktisk", sagde Jane.
"Når....", mumlede jeg.
"Kan du ikke huske vi tog tusinde billeder?", spurgte Justin roligere.
"Nej", sagde jeg og kiggede på Jane der skævede til os.
"Her", sagde han og gav mig sin mobil. Ham og mig i badetøj der lavede sjove ansigter. Der dukkede et billed op, hvor han kyssede mig på kinden og jeg rullede med øjnene. Jeg rødmede og rakte hans mobil til ham.
"Jeg kan stadig ikke huske det", hviskede jeg.
"Fordi du var så dum og vove dig ud om natten alene", sagde han hårdt.
"Du kan selv være dum... Jeg skal hjem nu", sagde jeg.
"Det skal jeg også.. Min kusine har inviteret sin kæreste og hans familie på middag og hun ville ikke have mig til at gå glip af det", sagde Justin og sukkede irriteret.
"Okay... Ses venner", sagde Jane og Chris.
Jeg ringede til Jonas, og spurgte om hans kunne hente mig. Han sagde, han ville være der om 5 minutter, så jeg ventede en smule.
"Meredith har sagt at vi kunne komme hjem til hende og spise middag. Hele familien", sagde Jonas, da vi begge sad i bilen.
"Meredith? Deeet eeer?", mumlede jeg dumt.
"Min kæreste? Snart forlovede", smilte han og kiggede på vejen.
"Nuuuuurh!", hvinede jeg og grinte.
"Årh hold op Medi!", sagde han og puffede til mig.
Jeg stoppede med at grine og smilte.
"Du skal med", sagde han pludselig.
"Virkelig? Det er jo familie hun inviterede".
"Du ER familie. Ligesom min adoptivsøster", sagde han seriøst.
Jeg kunne ikke glemme det han sagde...... Adoptivsøster.. betød det jeg var en del af deres familie nu? Jeg var virkelig glad, for det han sagde!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...