(U)Lykkeligt liv.... {JDB} 2 ♥

6 MÅNEDER SENERE!

*Jeg overlevede faldet. James sagde det var et mirakel, da jeg vågnede hos dem. Han sagde Gud elskede mig, fordi han lod mig leve og ikke dø.. *
Medina lever nu hos en Amerikansk familie i Atlanta ved stranden. James og Clarice har en datter på 2 der hedder Izabella og Medina passer hende for det meste, fordi hun ikke har travlt med skolen. Hun går på en underlig skole, hvor folk der dyrker Iishockey, foodball, basketball, baseball, ballet, karate, judo, kung fu og alle mulige sportsgrene. De får special timer hos en 19 årig der hedder Luke. Han er den mest hotteste karate mester hun nogensinde har mødt!
Men hun har en anden dreng i tankerne hele tiden. En hun stadig elsker.. En hun forlod. Justin. <3

56Likes
309Kommentarer
15004Visninger
AA

6. A little BITCH FIGHT!

Ryan og Chaz gloede dumt på mig da jeg sagde hej.
I modsætninge til dem, stod Chris og smilte som en halvhjernet idiot;D
"Ehh.. Gutter? I må godt sige noget tak", mumledejeg nervøst.
"Hvor kunne du?", sagde Ryan vredt.
"Du knuste os alle og især Justin. Han snakkede ikke til os og aflyste 10 koncerter efter hinanden, fordi du skulle bare lige springe ud fra den bro!", sagde Chaz.
Jeg skulle til at sige noget, men Ryan afbrød mig.
"Du skal ikke engang tænke på at sige undskyld!", sagde han vredt.
"Du kommer tilbage og tror alt er okay! MEN DET ER DET IKKE!", råbte han videre.
Det prikkede og sved i mine øjne.
Christian skubbede vredt til ham, som tegn på han skulle holde sin kæft.
"Hvad?", snerrede Ryan til ham. Chris pegede på mig, og da Ryan så mig med tårere i øjnene, kiggede han undskyldende på mig. Da han skulle til at sige undskyld, rystede jeg på hovedet og gik op på Justin's værelse. Jeg satte mig på sengen og gav mig til at græde.
Jeg kunne høre dem diskutere om mig dernede, og lidt efter kom der nogle op.
Døren blev åbnet og Justin stak hovedet ind.
"Er du okay?", spurgte han og gik ind efterfølgene Chris og Chaz.
Jeg nikkede og snøftede.
Chaz satte sig ved siden af mig og trøstede mig.
"Ikke for noget, men du ligner en vaskebjørn", kom det fra Justin. Jeg kiggede på ham og de andre to skrældgrinte.
"Hvad? Det rigtigt! Se på hende", sagde han uskyldigt.
Jeg tog Justin's pude og kastede den i hovedet på ham.
Vi grinte alle sammen, og det bankede på døren. Ryan kom ind og kiggede på mig.
"Må jeg godt tale med dig alene?", spurgte han. De andre gik og jeg kiggede tavs ned i mine hænder.
"Undskyld jeg flippede ud", begyndte han og satte sig ved siden af mig.
"Det okay", mumlede jeg.
Justin kom ind, da Ryan krammede mig ind til sig.
"Har I fundet ud af det?", spurgte han smilende. Vi nikkede begge og gik ned til de andre.
"Sandhed eller konsekvens.... JUSTIN!", sagde Christian ud i det blå.
"Det sidste", mumlede Justin fraværende.
"1)Kys mine tær. 2)Kys Ryan. 3)Hop i poolen", sagde han udfordrende.
"Fuck dig Chris! Jeg vælger 3'ern", grinte Justin og vi gik alle sammen ud med ham.
Han stod ved kanten og tog sin trøje af, så han havde bar overkrop. Mums! :D
Jeg havde ikke så meget tålmodighed, så jeg sneg mig om bag ham og skubbede ham i vandet.
Da han dykkede op igen så han det var mig.
"Hvorfor gjorde du det?", spurgte han.
"Fordi du er langsom", drillede jeg og rakte tunge.
"Bare vent!", råbte han og svømmede hen til kanten. Han rejste sig op af vandet og jeg stak af.
Jeg løb hen til den anden ende af haven, men han var for hurtigt. Han greb mig bagfra om livet og trak mig hen til de andre.
"Du skulle alligevel i vandet! Justin lad være!", skreg jeg og fægtede med benene, fordi han bar mig.
Han grinte bare af mig, og trak mig hen til poolen.
Jeg kunne ikke lide at bade i basiner eller være på stranden. Jeg var bange for dybt vand siden den der dag..
"Justin jeg mener det", sagde jeg seriøst.
Han stoppede op, men slap mig ikke.
"Hvorfor?", spurgte han drillende.
"Fordi... Jeg.. er.. b..b..", stammede jeg. Jeg turde ikke sige det til ham.
"Bange for vand?", spurgte han og slap mig. Jeg kiggede flovt på ham og nikkede.
"Seriøst? Hvorfor?", spurgte han.
"Justin! Jeg sprang ud fra den klamme bro! Derfor!", sagde jeg irriteret.
"Hvad venter du på dude?", råbte Chaz med et smil.
Justin ignorerde ham totalt.
"Kan du ikke hente et håndklæde til mig?".. Jeg nikkede, men kom i tanke om jeg ikke vidste hvor de var.
"Hvor er de?", spurgte jeg.
"Når du kommer ind på MIT badeværelse, så skal du bare kigge til højre, og åbne skabet", sagde han.
"Okay", sagde jeg og gik ind. Jeg gik ind på hans badeværelse, og kiggede til højre og så et stort skab. Jeg åbnede det og tog et blåt håndklæde og gik ned. Jeg stoppede op, da jeg så hende.
"Hvad laver DU her?", spurgte jeg sammenbidt.
"Du holder dig fra ham", sagde Caitlin og gik nærmere.
"Vi er ikke engang sammen", sagde jeg lavt.
"Alligevel holder du dig fra ham. Du er ikke den rette for ham", sagde hun.
"Hvem er det så? Min røv?", spurgte jeg vredt.
"Nej smarte. Den eneste der er den rigtige for ham er mig. Og hvis du ikke holder dig fra ham vil du komme til at fortryde det dybt", sagde hun og hviskede det sidste.
"Caitlin jeg fatter ikke du gider og bruge tid på noget umuligt! Du er så dum og fucking.. opmærksomhed krævende!", sagde jeg og gik tættere på hende. Jeg ville have den eneste undskyld for at slå hende i ansigtet med min næve.. Bare hun ville sige noget ondt......
"Uhh.. Har du lært at tale? Så er du vidst ikke et let mål alligevel, hmm?", sagde hun hånligt.
"Hold dig fra mig møgko", sagde jeg.
Hun tog fat i mit hår og rev til, så jeg skreg højt.
"Kald mig dét én gang til og du er død", sagde hun ondt. Jeg svingede min arm tilbage og slog hende på hagen. Hun udstødte et skrig og faldt ned på gulvet og landede på hendes knæ. Selvfølgelig skulle de andre komme ind på dét tidspunkt.
"Medina hvad fanden?", råbte Justin da han så Caitlin på gulvet der tudbrølede.
"Hun rev i mit hår! Det var selvforsvar!", råbte jeg tilbage.
"Gu' gjorde jeg ej! Hun slog mig, fordi jeg ville blive gode venner", græd hun.
"Din lille møg irriterende løgner! Tror du virkelig han hopper på den!? DU REV I MIT HÅR!", skreg jeg vredt og kiggede så på Justin. Christian og Chaz hjalp kællingen ud i køkkenet, men Justin stod bare og så tavst på mig.
"Justin hun rev mig i håret, og det var en ren refleks, da jeg slog hende", sagde jeg mere roliger.
"Og du vil have mig til at tro dig?", spurgte han surt.
"Ja jeg vil", sagde jeg.
"Hvorfor?", mumlede han.
"Fordi hun lyver. Det var en ren refleks, fordi hun rev mig i håret da jeg kaldte hende en møgko", sagde jeg stille og roligt. Jeg tog en dyb indånding og så på Ryan der kiggede dumt på os begge.
"Tror du på mig Ryan?", spurgte jeg.
"Ja. Caitlin har hele tiden været en kælling mod dig, så ja.. Jeg tror på dig", sagde han.
"Tak", sagde jeg taknemmeligt.
Så vendte jeg blikket mod Justin der så vantro på os begge.
"Justin jeg ville sgu ikke slå hende uden grund, vel? Jeg bliver smidt ud af karate, hvis jeg havde gjort det", sagde jeg og gik tættere på ham.
"Lad være med at komme på undskyldninger hele tiden", snerrede han.
"Lad vær med at tro mig så.. Jeg skrider", sagde jeg vredt og gik ovenpå. Jeg tog min taske og skulle liiiiiiige til at gå, men blev stoppet af en meget vred Justin. Han gik helt tæt på mig og så mig vredt i øjnene.
"Hvad?", spurgte jeg.
"Kaldte du hende en klam luder?", snerrede han så.
"Nej", sagde jeg hårdt.
"Hvorfor siger hun det så?", vrissede han.
"Hvorfor tror du på hende?! Justin jeg troede du elskede mig mere end hende!", råbte jeg.
"Elskede! Ja! I datid!", råbte han tilbage.
"Lad være med at lyve for mig! Du elsker mig stadig, for det kan jeg se på dig!", råbte jeg grådkvalt.
"Nej jeg gør ej! Jeg elsker dig ikke", sagde han.
"Du kan ikke sige du ikke elsker mig kun efter et par timer IDIOT!", sagde jeg og råbte det sidste ord.
"Lad vær med at kalde mig idiot", sagde han vredt og ophidset.
"Jeg kalder dig hvad jeg vil, for du er klam og dum.. Tænk man kan være to ting på én gang", sagde jeg hånende.
"Hold nu kæft!", råbte han. Jeg kastede min taske efter ham, men den ramte kun hans arm.
"Jeg fatter ikke jeg har været forelsket i dig", sagde han som om jeg var et bandeord.
"Svin", snerrede jeg.
"Fuck du nederen! Hold dig fra mig", sagde han. Jeg tog min taske der lå nede ved hans fødder og skred. Hele vejen græd jeg, men tog mig sammen da jeg kom hjem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...