For evigt forbundet

En dreng og en pige, der er bedste venner, udveksler blod. Men blodet de har byttet med hinanden viser sig at komme til at koste dem. De begynder nemlig at kunne mærke den andens smerte og følelser...

7Likes
7Kommentarer
2499Visninger
AA

7. Et øjeblik tilbage

“Tristan… Undskyld,” hvisker jeg ind i hans øre med en næsten uhørlig stemme. Tårerne i mit ansigt får mig pludselig på andre idéer. Idéer, som jeg i går ville have kaldt for tåbelige. Blod. Vores blod. Vi udvekslede blod. Jeg kunne mærke hans smerte. Hans følelser. Nærmest hans tanker. Det kan kun være dét. Det må være dét. Det skal være dét. Så… Der skete noget med ham i ulykken, og hans blod har ændret sig. Han behøver også mit blod nu. Jeg fjerner hurtigt tårerne fra mine øjne, før jeg ser mig om efter noget skarpt. Jeg kigger på apparaterne der er tilsluttet Tristan. På hans forældre. I vindueskarmen. På bordet under vinduet. Ja, der ligger en kanyle uden noget i. Jeg lader som om jeg bare skal hen til vinduet og kigge ud, men i stedet snupper jeg kanylen. Jeg mærker pludselig en tvivl komme op i mig, om at jeg er for tåbelig og uhjælpsom lige nu. Det er rigtigt at gøre, rigtigt at gøre, rigtigt at gøre siger jeg til mig selv, hvorefter jeg ridser hul i min tommelfinger med kanylen. Blodet pibler langsomt frem, og såret begynder at svie. Jeg drejer hovedet, stadig med kroppen vendt ud mod vinduet, og ser om på Tristans forældre, der er som limede fast til Tristan. Hvordan får jeg udvekslet blod med Tristan? Jeg mærker mit hjerte begynde at slå hurtigere, nervøst, ved at tænke på det. Jeg må have dem væk.

“Må jeg få et øjeblik alene med Tristan?” spørger jeg, og vender mig om mod dem, men holder hænderne omme på ryggen, for at skjule mit snit. Jeg ved, det er meget at bede om, men jeg er nødt til det. De vil forhåbentlig være taknemmelige for det senere, hvis altså dette her virker. De udveksler blikke, før de nikker, og går ud og til mit held også lukker døren.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...