Drømmen om noget bedre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2011
  • Opdateret: 7 jan. 2012
  • Status: Igang
Prinsesse noget alle drømmer om at prøve om andet så bare for en dag. Ville du ikke gerne prøve den gang du var lille? Eller drømmer du stadig om det. Dette er en realitet for 17-årige Alina. Hun er prinsesse i et lille land i midten af Europa kaldet Genovia. Hendes far er den retmæssige regent, og passer jobbet som landets hersker til det mindste. Men noget nyt og anderledes trækker i Alina. Hun dræmmer om at komme på college i USA, og være som alle andre. Bliver hun det? Eller går det som traditionen siger?

5Likes
29Kommentarer
4484Visninger
AA

7. Rejsen

Min 18års fødselsdags fest forløb fint. Uden nogen problemer, med de sjoveste taler, god musik og min familie og mine venner omkring mig. Eller venner? Nej, mine fars forbindelser og udenlandske kongehuse. Men det var den bedste fest. I månederne op til min afrejse har jeg arbejdet hårdere end jeg plejer, været til flere minister møder med min far, og opført mig eksemplarisk både i og uden for slottet. For ikke at snakke om alle de ekstra offentlige tjanser jeg har taget. Jeg har været i Frankrig, Østrig og Schweiz. Imorgen har jeg afrejse, og jeg har fri for pligter i dag, så jeg kan få pakket. Jeg har været med Sophie ude at shoppe for at købe mere "college-præget" tøj end det jeg ejer. Mit ligner mest en kvinde i fyrrernes. Vi fandt nogle meget fede ting, hun viste mig sin yndlings butik i hele verden, og vi havde en rigtig veninde dag. Sophie råber gennem døren: "Der er kommet besøg, Deres Højhed". Jeg går hen og åbner døren. Inden jeg overhovedet når at se hvem det er, er jeg omfavnet i et kram. Jeg ved med det samme det er Freddie; men hvad laver han her? Han skulle først komme hjem om 1 måned. Han siger ind i håret på mig: "Hold da op, hvor har jeg savnet dig, søs!". Jeg kan ikke længere nå jorden, og svinger i stedet mine ben rundt om hans hofter. Jeg siger: "Jeg har også savnet dig Fredd!". Jeg kan mærke han trækker på smilebåndet. Inden han sætter mig ned, giver han mig et ekstra hårdt klem. Han siger: "Smukke lille du, så tager du afsted, når jeg endelig kommer hjem. Hvad er du for en rebel?". Han griner. Jeg griner sammen med ham, og siger: "Nu er det jo ikke mig, der kun er hjemme et par måneder om året, vel? Og heller ikke mig der skaber alverdens overskrifter". Han griner højere, og slår mig let på skulderen. Jeg griner. Vi går sammen ned og spiser aftens mad vores far. Efter aftensmaden, tager vi ned i byen, og går rundt i de tomme gader. Bare Freddie og jeg; og vores sikkerhedsvagter. Vi snakker om løst og fast. Han fortæller om hans vilde oplevelser fra hans tur til Asien, og om dengang han var på college i England. Han fortæller mig, hvordan det bliver en befrielse, at være hjemmefra. En befrielse ikke at skulle klippe båd hver eneste dag. Jeg tror ham gerne, jeg har virkelig meget brug for den pause nu. Jeg kan ikke holde ud at klippe flere bånd nu. Jeg siger: "Freddie, det eneste der ærgrer mig er at mor ikke kan være her, til at se mig rejse afsted på egen hånd. Jeg ville sådan ønske hun var her". Vi går videre, mens mit hoved ligger mod hans skulder. Pludselig bliver der fyret en blitz af. Så meget for privat livets fred. Vi går stille videre, og jeg flytter ikke hovedet. Vi har vænnet os til det. Ingen tur i byen, uden en overskrift næste dag.

Næste dag går turen mod Yale. Efter den officielle velkomst i lufthavnen i Østrig var det noget af en omvæltning at komme ud af flyet i USA. Ingen genkender mig. Det er fantastisk. Ved paskontrollen ville de ikke godtage mit pas fordi der ikke var efternavn i. Det skal der jo være, jeg har bare ikke noget. Jeg viste dem brevet fra min far hvor det hele står forklaret. Jeg har fået lavet det specielt til denne rejse. Der var oplyst et telefon nummer, og paskontrolløren ringede straks til det. Sam var kommet igennem med hans pas, og Mas stod ved siden af mig og ventede på at jeg kom igennem. Da manden bag skranken endelig var færdig med at snakke i telefon med min far. Sendte han mig videre. Vi har hentet vores bagage og venter nu på en bil ud til Universitet.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...