Drømmen om noget bedre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2011
  • Opdateret: 7 jan. 2012
  • Status: Igang
Prinsesse noget alle drømmer om at prøve om andet så bare for en dag. Ville du ikke gerne prøve den gang du var lille? Eller drømmer du stadig om det. Dette er en realitet for 17-årige Alina. Hun er prinsesse i et lille land i midten af Europa kaldet Genovia. Hendes far er den retmæssige regent, og passer jobbet som landets hersker til det mindste. Men noget nyt og anderledes trækker i Alina. Hun dræmmer om at komme på college i USA, og være som alle andre. Bliver hun det? Eller går det som traditionen siger?

5Likes
29Kommentarer
4494Visninger
AA

21. Paladset

Vi ankommer til Genovia senere på eftermiddagen. I hovedet staden, strømmer folk ud på gaden så snart de ser limousinen kører stille gennem gaderne. Folk vinker og tager billeder, selvom de kun kan se bilen. Jeg kigger på Penn, og siger: "Er du klar til det største og mest fantastiske?" Han kigger lidt forvirret på mig, og jeg forsætter "Folkets kærlighed!" Vi holder på den store plads foran paladset. Folk står i massive mængder, og håber på at få et glimt af os. Jeg venter på at døren bliver åbnet for mig, og stiger ud. Penn følger efter, og sniger sin hånd ind i min. Jeg kigger forelsket op på ham. Blitzene lyner omkring os. Vi begynder at gå op ad den lange røde løber der fører op til hoveddøren. Der går sikkerhedsfolk overalt ved siden af os. Jeg giver Penns hånd et klem. Godt jeg ikke skulle udstå alt det her, da jeg skulle hjem til ham. Vi kommer endelig op til døren, hvor der står en lille pige i sin fineste kjole, med en buket blomster. Jeg slipper Penns hånd, og sætter mig ned. Hun rækker mig forlegent blomsterne. Jeg smiler til hende, og siger: "Vielen Dank! Du siehst sehr schön aus in ihre Kleid". Hun kigger op på mig, og siger: "Ich will auch gern Prinzessin sein". Jeg sender hende et smil, og rejser mig op. Jeg vinker en gang ud mod folket, og siger til Penn: "Vink indtil jeg stopper". Han løfter armen og vinker. Jeg tager min hånd ned, og det samme gør han. Vi går begge op mod døren der bliver åbnet for os. Vi går ind. På den anden side af døren står min far og bror. Jeg kigger på dem, og smider mig om halsen på Freddy. Jeg har sådan savnet ham. Min far hilser pænt på Penn, mens jeg bliver svinget rundt i rummet af Freddy. Jeg går over til mig far, og giver ham et knus også. Freddy hilser straks på Penn, og snart snakker de om de seneste resultater i amerikansk fodbold. Typisk mænd! Vi følges ad indtil spisesalen. Her støder Blake og Sarah til os. Jeg giver dem begge et kram, selvom det ikke er lang tid siden vi skiltes. Blake styrter om halsen på Penn, og siger: "Du klarede det flot, min prins!" Det sidste bliver sagt lidt ironisk, og han skubber hende fra isg, og griner. Han siger: "Ja, det ikke hver dag jeg oplever sådan noget". Max og Sam kommer ind. Sarah skynder sig hen til Sam. Hun giver ham verdens største kys, og hvisker, så jeg lige kan høre det: "Godt du kun er sikkerhedsvagt. Jeg ville være faldet tusind gange ned af den løber". Sam smiler, og kysser hende inderligt. Jeg smiler ved synet af dem. Det er utroligt at de kan blive ved med at være lige forelskede. Jeg siger: "Jeg viser jer lige slottet og hvor i skal bo, og så kan i lige få lidt tid til jer selv inden vi klæder om til aftensmad." Blake kigger på mig, som hun skal tilat dø af grin, og siger: "Klæde om inden aftensmad?" Jeg nikker, og siger: "Sådan gør vi, man skal være pænt klædt på til aftensmad her. Hvis i mangler tøj, så kom endelig og lån noget inde hos mig." Jeg viser dem rundt på slottet, og de bliver mere og mere overraskede over det. Til sidst kommer vi til gange med værelser. Blake skal bo lige ved siden af mit værelse, og Sarah kommer til at bo sammen med Sam, der for en gangs skyld ikke er på arbejde men her som gæst. Max er smuttet igen, og holder fri hjemme hos sin familie imens vi er her. Blake skyder sig at smide sig på sengen, og siger: "Jeg kunne så meget vende mig til det her! Penn, du har fået en konkurrent!" Jeg smiler, mens Penn siger: "Haha, som om du kan stille noget op". Jeg tager Penn i armen, og trækker ham med ud af værelset. Jeg viser ham mit værelse hvor vi begge to skal bo. Han kigger sig omkring. Jeg sætter mig på en stol, og smider min højhælede sko. Det banker på døren. Jeg åbner, og ser det er Sophie. Jeg giver hende et stort kram, og siger: "Åh, hvor har jeg savnet dig Soph!" Sophie kigger på mig, og siger: "Jeg har også savnet Dem, Deres Højhed". Åh, det havde jeg helt glemt. Tiltalen. Jeg kunne godt vende mig til at man ikke skulle sige det til mig. Jeg kigger på hende, og siger: "Det her er Penn, min kæreste". Det hele er foregået på tysk, men Penn vender sig om i det hans navn bliver sagt. Han smiler til Sophie, og kommer hen til os. Han siger på engelsk: "Du.. øh.. De må være Sophie. Jeg er Penn". Sophie griner op til ham, og siger først på tysk til mig: "Han er såååå super sød, Deres Højhed" og dernæst på engelsk: "Rart at møde Dem Herre." Penn ser helt forvirret ud. Han skal vist lige vænne dig til det. Sophie går ud efter at have snakket lidt med mig, og jeg vender mig om mod Penn. Han siger: "Åh, det er helt vildt mærkeligt at blive tiltalt Herre. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før". Jeg smiler og kysser ham. Han kysser med og snart ligger vi på sengen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...