Drømmen om noget bedre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2011
  • Opdateret: 7 jan. 2012
  • Status: Igang
Prinsesse noget alle drømmer om at prøve om andet så bare for en dag. Ville du ikke gerne prøve den gang du var lille? Eller drømmer du stadig om det. Dette er en realitet for 17-årige Alina. Hun er prinsesse i et lille land i midten af Europa kaldet Genovia. Hendes far er den retmæssige regent, og passer jobbet som landets hersker til det mindste. Men noget nyt og anderledes trækker i Alina. Hun dræmmer om at komme på college i USA, og være som alle andre. Bliver hun det? Eller går det som traditionen siger?

5Likes
29Kommentarer
4599Visninger
AA

22. Mittagessen

Et par timer senere banker det på døren. Jeg hopper hen og åbner. Det er Blake. Hun kigger lidt på Penn der stadig ligger i sengen og på mit rodede hår, og så siger hun: "Jeg forstyrrer vel ikke?". Hun griner, men prøver at holde det inde. Jeg ryster på hovedet og siger: "Nej, vi lå bare og sov". Jeg kan godt se hun ikke tror på det, men det må hun selv om. Jeg åbner døren helt så hun kan komme ind. Hun siger: "Altså, hvor fin skal man være til sådan en middag? Snakker vi balkjoler eller hvad?" Jeg griner lidt af hende, og siger: "Balkjoler er nok en dårlig idé. Mit tøj hænger bagpå døren derhenne. Gå bare hen og kig, og hvis du ikke har noget så kald." Hun nikker, og går hen mod døren. Jeg smutter tilbage i sengen og kysser Penn på kinden. Han drejer hoveddet og kysser mig ømt på munden. En i rummet rømmer sig. Jeg kigger op. Det er Blake igen. "Hvis i skal sluge hinanden, så vent til jeg er gået! Har du noget tøj jeg må låne? Og gider du hjælpe med at finde noget i DIT KÆMPE SKAB!" Det sidste bliver sagt med meget stor begejstring. Jeg nikker, og kysser hurtigt Penn igen. Jeg rejser mig op, og går med Blake hen til mit skab. Jeg går ind og siger: "Hvad størrelse? En small?". Hun nikker og jeg går i gang med at kigge efter noget hun vil se godt ud i. Jeg finder en støvet blå skjorte og et par fine sorte bukser. Jeg kigger på hendes fødder. Hendes elskede converse. Jeg siger: "Har du andre med?". Hun ryster på hovedet. Jeg ved hun bruger str. 38 og jeg selv bruger kun 36. Jeg siger: "Vent lige så hopper jeg i bad, og vi kører ned og køber sko. Jeg har ikke nogen i den størrelse". Hun nikker og går ind til Penn, mens jeg går ud på badeværelset. Jeg kan høre de sidder og snakker. Da jeg er færdig og har taget noget nogenlunde tøj på, går jeg indtil dem. Det er noget Sophie har fyldt i mit skab i anledningen af at jeg kom hjem. De kigger på mig og siger nærmest i kor: "Wow, prinsesse!" Jeg smiler lidt forlegent. Jeg ved ikke helt om det er et kompliment. Penn rejser sig op, og kommer hen til mig, og siger: "Du er smuk!". Jeg griner lidt stille, og kysser ham. Jeg siger til ham lige inden Blake og jeg går ud: "Der hænger en habbitjakke, en skjorte og et par bukser til dig inde i mit skab. Hvis du ikke kan finde det, så spørg Sophie eller meinen Bruder." Han røber ja, sikker ude fra badeværelset.

Vi går forbi Sarahs værelse og spørger om hun vil med. Hun er meget højere end Blake og jeg, så hvis ikke hun har noget tøj, duer mit nok heller ikke. Hun vinker os med ind, og siger: "Altså jeg har noget, men ved ikke om det er fint nok, vil i ikke lige se?". Vi nikker og går med ind. Hun åbner sin kuffert, og viser et par sorte jeans og en beige blazer med en hvis top til under. Jeg nikker, og siger: "Altså jakken kan nok godt bruges. Jeans, jeg er ked af der, men det er et no-go." Hun nikker og kigger på mine, og siger: "Hvad er det der så?". Jeg kigger på mine bukser, og siger: "Jeans, fordi jeg skal ned i byen, og ikke til middag med min far". Hun nikker, og siger: "Okay, jeg tager med. Jeg regner ikke ligefrem med at jeg kan klemme mig ned i noget af dit tøj". Blake og jeg griner lidt af hende, og vi tager afsted med en håndfuld sikkerhedsvagter. Da vi kommer ned i gågaden er der fyldt med mennesker. Jeg går ind i den nærmeste butik, hvor jeg plejer at bestille tøj fra, og går op til kassen. Kvinden bag disken ser hurtigt hvem jeg er,og siger på tysk: "Hvad kan jeg gøre for Dem, Deres Kongelige Højhed?" Jeg smiler høfligt og siger: "Jeg skal bruge nogle pæne sorte sko i str. 38, og nogle sæt tøj til middage på slottet til mine veninder herovre, ser De". Hun nikker, og vimser rundt om kassen, og går ned til skohylden. Sarah kigger på mig, og siger: "Jeg skal også bruge nogen, tror jeg". Jeg nikker. Jeg siger til ekspedienten, at Sarah også skal have nogle sko. Hun tager et par helt almindelige sorte stilletter ned, og siger: "De her vil være perfekte til en hver anledning. De passer til alt". Hun giver mig dem i hånden, og jeg sender dem videre til Blake. Hun sætter sig ned, og siger: "Hvis jeg nogensinde kommer til at gå i dem her, er det ikke skoenes skyld!" Sarah, ekspedienten og jeg griner af hende. Hun tager dem begge på og rejser sig op. Hun begynder at gå, og siger: "I rock at this thing! Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig før at man kan få så behagelige høje sko?" Jeg siger: "Du lytter aldrig vel?". Hun finder et par magen til, til Sarah. Derefter begynder hun at finde tøj til Sarah. Efterårsfarver, der passer perfekt til hendes mørke hud. Jeg sætter mig ned på en af stolene, men Blake stavrer rundt i skoene. Hun sætter sig ned ved siden af mig, og siger: "Hvad koster de? Jeg har ikke så mange penge tilbage i denne måned." Jeg trækker på skulderen, og spørger ekspedienten der hurtigt svarer 500 euro. Hmm, ikke umiddelbart billige sko til en i pengenød. Jeg fortæller det til Blake, og hun siger: "Jamen, jeg har virkelig ikke råd til dem. Det har jeg ikke, og jeg kan ikke være bekendt at spørger far. Han har knoklet for at få råd til at betale resten af universitetsbeløbet". Jeg kigger lidt hen på Sarah hun har hørt vores samtale. Hun kigger på mig og Blake, og siger granskende: "Måske vil min paps betale. Han laver ikke andet end at skovle penge sammen. Jeg kan bare sige det er til mig. Han vil jo gerne have at jeg er acceptabel på slottet". Blake ryster på hovedet. Jeg må finde en anden måde at få dem. Kan jeg ikke arbejde på slottet imens jeg er her?". Jeg ryster på hovedet, og siger: "Der må være en anden måde." Ekspedienten kigger på mig, og siger: "Undskyld jeg afbryder, Deres Højhed, men så vidt jeg husker, fik De et gavekort hertil af butikken i fødselsdagsgave. Jeg ved ikke om De har brugt det endnu." Jeg nikker, slet ikke nogen dårlig idé. Jeg kigger på Blake. "Hør, jeg fik et gavekort, som Miss Dreher her var så flink at påpege til min fødselsdag tidligere i år. Vil du ikke bruge det?". Blake kigger på mig, og siger: "Jamen, du har jo allerede betalt alt det andet herover." Jeg nikker og siger: "Du må gerne få det. Jeg mener det. Betragt det som din for tidlige julegave, okay?". Hun nikker, og krammer mig, og siger: "Tusind, tusind, tusind tak!". Sarah står med en hel dynge tøj i favnen, og snart går hun mode show for os. Hun ser fab ud!

Da vi når tilbage til slottet, er der en time til middagen. Vi når lige ind ad døren, da vi støder ind i Sophie. Hun siger: "Deres Højhed, Deres Fader, venter Dem i kontoret". Jeg går ned mod kontoret, og de andre går op mod værelserne. Jeg banker på og går ind. Han sidder som sædvanligt med hovedet begravet i papirer. En usædvanlig ting er dog, at Freddy er på hans kontor. Jeg siger: "Hej far, hvad så?" Sophie siger du leder efter mig". Han nikker, og siger: "Ja, jeg kunne ikke finde dig og var bange for du ikke nåede middagen. Vi har fået gæster. Frederik og Mary på vej hjem fra deres Australien tur. Tror du pigerne kan klare det?".
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...