Drømmen om noget bedre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2011
  • Opdateret: 7 jan. 2012
  • Status: Igang
Prinsesse noget alle drømmer om at prøve om andet så bare for en dag. Ville du ikke gerne prøve den gang du var lille? Eller drømmer du stadig om det. Dette er en realitet for 17-årige Alina. Hun er prinsesse i et lille land i midten af Europa kaldet Genovia. Hendes far er den retmæssige regent, og passer jobbet som landets hersker til det mindste. Men noget nyt og anderledes trækker i Alina. Hun dræmmer om at komme på college i USA, og være som alle andre. Bliver hun det? Eller går det som traditionen siger?

5Likes
29Kommentarer
4490Visninger
AA

10. Home, sweet home

Min date med Penn gik rigtigt dårligt. Jeg kunne ikke koncentrere mig, fordi jeg var bekymret for min far. Jeg fortalte ham hvad der var sket, og han var meget forstående. Han tilbød at rejse med mig, men jeg sagde at jeg allerede havde to ledsagere. Han nikkede. Sidst på aftenen, havde han spurgt om jeg ikke ville med ud igen når jeg kom tilbage. Jeg nikkede, og han havde kysset mig farvel på kinden. Jeg havde været i drømmeland indtil det bankede på døren. Det var Sam. Han var kommet for at høre hvordan jeg havde det. Endnu en gang brød jeg sammen. Blake og Sarah hørte det vist gennem døren, og kom ind mens Sam sad med armene omkring mig og prøvede at trøste mig. Sarah smilede, og sagde stille: "Det skal nok gå, Alina". Ja, det skal det nok, en helt ærligt. Jeg har ikke set min far siden jeg kom her over, og havde ikke regnet med at den første gang jeg skulle hjem, var fordi han var blevet indlagt.

I dag er vi allerede i lufthavnen selvom klokken kun er omkring 5 om morgenen. Vi skal afsted om 20 minutter. Sam og Max har genoptaget deres formelle tiltalen, og det driver mig til vanvid. Hold op hvor var det dejligt, at man bare kunne gå og snakke med dem, uden alle tiltalelserne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var begyndt at sætte mere pris på deres venskab, end Sophies. Jeg havde heller ikke set hende i lang tid, men jeg havde aldrig troet at jeg ville blive så tætte med Max og Sam.

Det her er den værste flytur nogensinde. Jeg kan ikke sove, ikke koncentrere mig om en film eller om en bog. Jeg kan ingenting. Jeg sidder bare og kigger ud i luften. Vi lander i Wien om 20 minutter, og så kommer alt det formelle tilbage til mig. Da flyet lander, bliver jeg modtaget i lufthavnen af Freddie og lufthavnschefen. Jeg skynder mig ned til Freddie, og smider mig i hans arme, og siger: "Hvordan har han det?" Fotograferne står rundt om mig, og men jeg kan ikke lade være med at græde. Freddie beskytter mig, og får mig hurtigt gelejdet ud gennem menneskemængderne i lufthavnen. Vi kører direkte hen til hospitalet hvor min far ligger. Jeg skal tilbage i morgen, for jeg kan ikke holde fri længere tid midt i en uge. Jeg går hen til min fars seng, og sætter mig ned. Han ser lille og svag ud som han ligger der. Han knuger sine hænder om mine, og siger, med stadigt lukkede øjne: "Alina, du kom. Jeg havde ellers ikke regnet med at du måtte. Hvor lang tid bliver du?" Jeg sank dybt, for ikke at komme til at græde igen. Jeg sagde stille: "Jeg skal afsted i morgen. Jeg kan ikke holde fri længere tid. Jeg ville ellers gerne være blevet. Men lov mig at ringe til mig hver dag indtil du er rask". Han nikkede, og åbnede øjnene. Hans var fyldt med tårer og det fik mine til at fyldes med tårer. Det var sjældent han græd. Han var en stærk mand, der havde oplevet det meste i sin tid som regent. Jeg var sikker på at sidst han havde fældet en tåre var til min mors begravelse. Jeg sad hos ham hele aftenen, og snakkede.

Næste morgen, lå jeg ind over sengen, da en sygeplejerske kom og vækkede mig. Det var Sam og Max der havde fået hende til det. Vi skulle tilbage, og være i Wien om halvanden time. Det var ikke lang tid. Jeg sagde farvel til både min far og Freddie. I lufthavnskiosken, så jeg et blad, med mig på forsiden. Det var fra i går, og jeg lignede en der havde grædt i 20 døgn. Overskriften lød: "Prinsesse Alina hjemme hos syg far". Jeg åbnede bladet også flere billeder af mig og Freddie. Da slog det mig at bladet jeg stod med var på engelsk. Et amerikansk blad! Bare ingen af de andre havde set det.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...