Drømmen om noget bedre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jan. 2011
  • Opdateret: 7 jan. 2012
  • Status: Igang
Prinsesse noget alle drømmer om at prøve om andet så bare for en dag. Ville du ikke gerne prøve den gang du var lille? Eller drømmer du stadig om det. Dette er en realitet for 17-årige Alina. Hun er prinsesse i et lille land i midten af Europa kaldet Genovia. Hendes far er den retmæssige regent, og passer jobbet som landets hersker til det mindste. Men noget nyt og anderledes trækker i Alina. Hun dræmmer om at komme på college i USA, og være som alle andre. Bliver hun det? Eller går det som traditionen siger?

5Likes
29Kommentarer
4498Visninger
AA

20. Genovia

Billedstormen af Penn og jeg var holdt op efter 3 måneders forhold. Nu var det kun når der ikke var andet at skrive om. Jeg vil faktisk vove at påstå at han nærmest havde vendet sig til de blinkende lys hver gang vi gik udenfor sammen. Lige nu er vi på vej til Genovia. Det første officielle besøg af Penn. Jeg håber virkelig at alle kan lide ham. Max, Sam, Blake og Sarah er også med. Pigerne er bare ikke på officielt besøg, bare på hvad skal man kalde det? "Vennebesøg". Penn's hoved ligger på min skulder, og han sover tungt. En stewardesse kommer forbi med tæpper og puder, og spørger om nogen skal bruge noget. Da hun går forbi mig, standser hun, og siger: "Undskyld, jeg spørger, men er De ikke Hendes Kongelige Højhed Alina af Genovia?". Hun ser helt forlegen ud. De andre medpassagerer ser straks interesserede ud. Jeg smiler til hende, og siger: "Jo, det er jeg. Kan jeg gå et tæppe og to puder?". Stewardessen ser helt glad ud, da hun bliver bekræftet. Hun smiler igen,og siger: "Ja, selvfølgelig Deres Højhed". Hun rækker mig to puder og et tæppe, og fortsætter videre. Jeg løfter blidt Penns hoved fra min skulder, for at han ikke skal vågne. Derefter ligger jeg puden ind under og lægger hans hoved på plads igen. Han bevæger sig lidt. Bare han ikke vågner. Jeg ligger forsigtigt tæppet hen over os begge, og hviler mit hoved op ad hans. Den sidste pude, holder jeg ind mod min mave. Det er så dejligt.

To timer senere er vi endelig i Wien. Så er der ikke langt igen. Så snart vi stiger ud af flyet, er vi omringet af sikkerhedsfolk af den ene og den anden slags. Denne gang er jeg ikke alene. Penn er ved min side. Max og Sam gå på hver sin side af os. Jeg finder Penns hånd, og klemmer den hårdt. Jeg hader det her! Jeg følger efter lufthavnspersonalet. Bag os forsvinder Sarah og Blake i menneskemængden. De følger de andre mennesker for at komme ind og få fat i deres bagage. Der er ingen grund til at de skal igennem alt det her officielle fis. Da vi endelig kommer ud til limosinen der skal fragte od til Genovia står Blake og Sarah og venter. De ser en smule forvirrede ud. Jeg vinker til dem, og de kommer hen, og lister ind i bilen. Jeg stiger ind og det gør de andre også. Penn sætter sig ved siden af mig, og siger: "Godt, det ikke er sådan her hver eneste gang jeg skal hjem!". Jeg griner af ham, og ligger mit hoved på han skulder. "Du har ikke prøvet det værste endnu" svarer jeg. Han kysser min næsetip, og hvisker: "Hvis ikke det var dig, havde jeg aldrig gjort det!". Jeg smiler. Han er perfekt!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...