Kærlighed og kildevand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2011
  • Opdateret: 26 feb. 2011
  • Status: Færdig
Anna er en 17-årig pige, som ganske enkelt, leder efter kærligheden. Dog synes hun, at det virker som om det er lettere for resten af verden, end det er for hende.
Anna er nemlig en både klodset og ikke mindst forvirret pige, som kæmper sig igennem livet, med skyklapper for øjnene.
Følg Annas kamp med aldersforskel, venskaber, familie og ikke mindst hendes søgen mod den ægte kærlighed.

308Likes
326Kommentarer
32983Visninger
AA

13. Kaos, kakao og en lille smule kærlighed

Frustreret forsøgte jeg at afværge krisen, men lige lidt hjalp det; Vandet blev ved med at sive ud, og hvad værre var, stod der nu også røg ud bag fra maskinen. ”Mikkel!” Råbte jeg med en høj, skinger tone, som jeg håbede på ville vække ham. Jeg knyttede min hånd, og bankede energisk på maskinen, som desværre tog dette som en opfordring til at spytte endnu mere skum i ud hovedet på mig. ”Stop det!” Snerrede jeg, alt imens skummet blandede sig med mit hår, spyt og endda med mit næsebor. Pludselig kunne jeg godt mærke, at der kun var en løsning tilbage. Jeg tog hårdt fat i håndtaget, og hev til. Hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Pludselig stod der én stor kaskade af undertøj, skum og ikke mindst vand, lige ned i hovedet på mig. ”Aaaarg!” Skreg jeg frustreret, da jeg kunne mærke noget undertøj på mit hoved, som slet ikke føltes som noget, der burde tilhøre Alexander. Jeg nåede akkurat lige at fjerne trusserne fra mit ansigt, da jeg kunne mærke, at jeg mistede fodfæstet.
BANG! Sagde det. I det næste øjeblik befandt jeg mig midt i farezonen; På gulvet, omgivet af både vaskepulver, tøj og alt vandet fra maskinen, der nu havde bredt sig på gulvet. Forvirret prøvede jeg at tørre skum ud af mit øje, og vendte mig derfor om ved en pludselig bevægelse. Jeg nåede lige at tørre mit øje med ærmet fra min trøje, da jeg kunne mærke noget dryppe mig i håret. Jeg vendte mig om, kun for i slowmotion at kunne følge det næste scenarie; En flaske flydende vaskemiddel der langsomt gled ned fra sin plads oven på masken, og lige så stille fik banet sig vej ned gennem luftet, og derefter besluttede sig for en blød landing, lige i mit ansigt. ”For satan!!” Skreg jeg, og kastede flasken væk. Jeg prøvede at få kontrol over min fødder, som var smurt ind i skum, alt i mens jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere irriteret. Det her, måtte uden tvivl være noget af det mest frustrerende der nogensinde var sket for mig. Faktisk så frustrerende, at jeg godt kunne mærke på mig selv, at jeg havde allermest lyst til, bare at give op og tage hjem. Jeg gav mine fødder et sidste forsøg i at genvinde kontrollen. Jeg var næsten oppe på benene igen da døren pludselig gik op og jeg fik så stort et chok, at jeg igen landede direkte på røven. ”Hej Alexander.”

”Tak for tøjet.. Det passer fint.” Sagde jeg taknemmeligt, da jeg satte mig på en stol ved køkkenbordet. Okay, det med at passede fint var en lodret løgn. Jeg var iført en sort T-shirt i størrelse L og et par jogging bukser der sad så løst, at de fik mig til at ligne en straffefange af en art.
Jeg kunne se, at han anstrengte sig for ikke at grine, da han kiggede på mig. ”Du ser.. godt ud.” Sagde han, og vendte sig om igen. ”Kakao?” Spurgte han, og rakte mig en kop. Jeg nikkede, og lod ham fylde den op med dampende varm kakao, som blev pyntet med flødeskum. Der er nu et eller andet over kakao.. Det kan altid ændre situationer der som denne var både pinlige og akavede, til nuttede og hyggelige.
Jeg tog en slurk af kakaoen, og kiggede træt på ham. ”Undskyld jeg ødelagde dit vaskerum.” Alexander lignede nu alvorligt en, der var ved at dø af grin. Til sidst kunne han ikke holde det tilbage længere, og lokalet blev fyldt med en sød, rummende latter, der kom helt nede fra hans mave. ”Du er simpelthen det mest uheldige menneske, jeg nogensinde har mødt.” Jeg smilte genert til ham. ”Jeg er bare ikke så god til vaskemaskiner.. Eller noget andet.” Alexander kiggede medlidende på mig, og rykkede sin stol helt tæt på mig. ”Jeg tror faktisk, at du undervurderer dig selv. Du er rigtig dygtigt, til en masse ting.” Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere, alt imens min hjerne desperat prøvede at regne ud, hvad den skulle bede kroppen om at gøre. ”Hvad er det så, jeg er god til?” Spurgte jeg langsomt, og kiggede ham alt for direkte ind i øjnene. På det tidspunkt hvor jeg overbevist om, at mit hjerte bankede højt nok til, at han ville kunne høre det. Han lænede sig nu så langt ind mod mig, at det her kun kunne ende på meget få måder. ”Det kan du jo fortælle mig.” Sagde han så lavt, at det næsten blev hvisket. Og så skete det. Begivenheden jeg aldrig havde turdet håbe på ville ske, og aldrig ville kunne have forudset alligevel; Han kyssede mig.

Hele vejen hjem prøvede jeg at gengive aftenen inde i mit hoved, uden at bilde mig selv end, at det var sket på nogen anden måde, end det var. Men det var som om, at det hele var lidt for perfekt, til at kunne være sket for mig. Sådan nogle ting sker nemlig ikke for klodsede piger med pasta mellem tænderne og skum i håret. Sådan noget her, sker for folk som Pernille. Folk der i forvejen har det hele, og faktisk slet ikke behøver mere, men bare for det oveni hatten som en slags bonus, fordi gud synes at de er så awsomme i forvejen. Kunne det virkelig være, at jeg, Anna Hansen, faktisk var ved at blive en slags miniudgave af min søster? Enten det, eller også havde gud endelig fundet en måde, at rode bod på alle de uheldige episoder og direkte pinlige afsnit af mit liv, som jeg har måttet finde mig i, i 17 år? Man kunne kun håbe på, at han havde kigget hans værk igen, og pludselig var blevet pinlig berørt over, at jeg har måttet leve sådan så længe, uden den mindste smule indgreb fra ham af.
Jeg vidste det ikke, men jeg var ærligtalt også lidt ligeglad. Jeg skulle da i hvert fald ikke være den der sad og pegede fingre, når nu det endelig blev min tur, til at være lidt lykkelig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...