Kærlighed og kildevand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2011
  • Opdateret: 26 feb. 2011
  • Status: Færdig
Anna er en 17-årig pige, som ganske enkelt, leder efter kærligheden. Dog synes hun, at det virker som om det er lettere for resten af verden, end det er for hende.
Anna er nemlig en både klodset og ikke mindst forvirret pige, som kæmper sig igennem livet, med skyklapper for øjnene.
Følg Annas kamp med aldersforskel, venskaber, familie og ikke mindst hendes søgen mod den ægte kærlighed.

309Likes
326Kommentarer
33493Visninger
AA

14. Drømme vs. Virkelighed

Da jeg vågnede næste morgen, blev jeg igen i tvivl, om aftenen før virkelig var noget, det var sket for mig. Det virkede næsten som en drøm. Jeg overvejede endda at nive mig i armen, men det her måtte være virkelighed. Altså, i hvilken drøm står man frivilligt op klokken 06?
Denne morgen brugte jeg tid på, at tage mig godt ud. Jeg skulle have Alexander i de to første timer, så det ville være en fordel, hvis jeg ikke lignede nogen der var blevet slæbt i skole. Det er bare så svært at koncentrere sig om tøjvalg, når solen dårligt er stået op endnu. Jeg havde næsten allermest lyst til, bare at møde op i nattøj, og så bare være ligeglad. Men på den anden side, hvad nu hvis vi skulle spise frokost sammen deroppe? Eller hvis han spurgte mig og vi skulle lave et eller andet når jeg havde fået fri?
Jeg prøvede massere af tøj kombinationer, men til sidst blev jeg enig med mig selv om, at gå efter min første indskydelse. Altså ikke nattøjet, men indskydelsen lige efter det; Sorte bukser og en sød, hvid top. Da jeg nåede til at skulle af sted, var det faktisk første gang i virkelig lang tid, hvor jeg kunne mærke at jeg glædede mig til at skulle i skole. Der var sommerfugle i maven, og et smil på mine læber, der end ikke aftog under hele cykelturen derhen. Jeg havde musik i ørene, og nynnede muntert med, på trods af at Pernille siger, at jeg har den værste sangstemme hun nogensinde er blevet udsat for.

Lige da jeg stillede min cykel fra mig ved stativet, kunne jeg spotte Trine stige ud af sin fars bil. ”Trine!” Råbte jeg en anelse for højt, hvilket resulterede i at folk omkring mig kiggede underligt på mig. Men jeg var faktisk ret så ligeglad. Trine skyndte sig hen mod mig, og lade armene om mig. ”Hvor er jeg bare glad på dine vegne!” Hvinede hun højt. ”Jeg er også glad på mine vegne!” Hvinede jeg ligeså højt. ”Og så skal vi endda have ham i de første timer.” Sagde hun. Jeg nikkede smilende. ”Jeg ved det.. Hvor perfekt er det her ikke lige?” Trine stoppede nu op, og kiggede en anelse bekymret på mig. ”Du ved godt at han ikke må kysse dig foran folk, ikke? I må jeg slet ikke have noget, mens han stadig er vikar på skolen.” Typisk Trine, med al hendes viden om sådan noget. ”Nej nej..” Mumlede jeg. ”men der er jo heller ikke nogen der siger, at vi skal kysse foran folk?” Trine så nu endnu mere bekymret ud. ”Så du ville bare elske, hvis i skulle holde det hemmeligt? Jeg kender dig altså bedre end det, Anna. Du er da ellevild efter at alle skal se, hvem du har scoret.” Jeg kiggede flovt på mine sko. ”Det er ikke fair..” Jeg var lige ved at lade Trines ord gå mig en lille smule på, da jeg, et stykke foran os, kunne se Alexander dreje ind i klassen. ”iiihj, der er han!” Næsten råbte jeg, og hev Trine i armen. Trine sukkede blot og rystede på hovedet, hvorefter hun fulgte efter mig ind mod klassen.

Jeg satte mig fjoget ned på min plads, mens jeg prøvede at fange Alexanders blik. Han så meget koncentreret ud, mens han ledte efter noget på sit skrivebord. Måske var han bange for, om jeg ikke var så vild med ham, som jeg troede? Jeg smilede ved mig selv, og planlagde at jeg ville gå hen til ham, når vi fik 5 minutters pause. Da alle havde sat sig, begyndte Alexander undervisningen. ”Inden vi for alvor begynder, kan i lige starte med at aflevere jeres stile?” Han kiggede rundt, og til min store forbløffelse, begyndte alle at finde papirer frem fra deres mapper. Altså alle, bortset lige fra mig. ”Hvilken stil?” Mumlede jeg til Trine. ”Vores engelskstil, til i dag?” Trine kiggede underligt på mig, som om det var mig der var galt på den. ”Det havde jeg da fuldstændig glemt!” Hviskede jeg tilbage. ”Jeg har jo haft travlt med at passe hans bror!” Trine trak på skuldrene. Alexander begyndte at gå rundt mellem bordene, for at samle stilene ind. Da han nåede ned til Trine og jeg, kiggede han forundret på mit tomme bord. ”Hvor er din stil, Anna?” Spurgte han, i et overraskende koldt tonefald. ”Ehm.. Den har jeg ikke rigtigt lige fået lavet.” Han så nu nærmest irriteret ud, hvilket forvirrede mig endnu mere. ”Må jeg lige snakke med dig, ude på gangen?” Nu skete det, tænkte jeg muntert. Nu ville han trække mig ud på gangen, og fortælle mig at han jo blev nød til at snakke ens til alle eleverne, og derefter ville han kysse mig. ”Bare læg stilene oppe på mit bord.” Sagde han til resten af klassen, mens han og jeg gik udenfor.

”Hvorfor har du ikke afleveret din stil?” Spurgte han irriteret, da vi nåede udenfor. ”Jamen..” Begyndte jeg. ”Jeg skulle jo passe din bror.” Han rystede på hovedet.”Det var i går aftes. Hvad med onsdag eftermiddag, eller aften, eller i går eftermiddag?” Jeg skulle lige til at forsvare mig selv, da han begyndte igen. ”Jeg fik at vide, at du skulle være en af de dygtigste til engelsk i klassen, hvis ikke den dygtigste, men ærligtalt, så har jeg ikke set dig lave noget endnu. Hvorfor har du valgt engelsk A, hvis du ikke har nogen intentioner om at lave noget?” Jeg havde egentlig tænkt mig at åbne munden, men jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige. Stod han helt seriøst dér, og skældte mig ud. Efter at vi havde kysset dagen før, endda.
”Hvad har jeg nogensinde gjort dig?” Ordene fløj ud af mig, selvom det egentlig ikke var meningen. ”Hvad snakker du om?” Alexander så nu virkelig forvirret ud. ”Hvad snakker du om, Anna? Jeg prøver bare at forstå, hvorfor du ikke gider få noget ud af din engelskundervisning?” Jeg rystede på hovedet. ”Du kysser mig hjemme hos dig, og næste dag står du og skælder mig ud? Hvad er dit problem?” Jeg råbte næsten nu. ”Det var jo bare et kys. Det betød ikke noget.” Der blev helt stille på gangen, og især inde i mit hoved. ”Ved du hvad? Rend mig.” Jeg vendte mig om og gik hen af gangen. Alexander prøvede først at råbe mig op, men jeg var ligeglad. Jeg fortsatte bare hen af gangen, og ud. Væk.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...