Kærlighed og kildevand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2011
  • Opdateret: 26 feb. 2011
  • Status: Færdig
Anna er en 17-årig pige, som ganske enkelt, leder efter kærligheden. Dog synes hun, at det virker som om det er lettere for resten af verden, end det er for hende.
Anna er nemlig en både klodset og ikke mindst forvirret pige, som kæmper sig igennem livet, med skyklapper for øjnene.
Følg Annas kamp med aldersforskel, venskaber, familie og ikke mindst hendes søgen mod den ægte kærlighed.

308Likes
326Kommentarer
33014Visninger
AA

19. Ballade!

”Altså han sagde godt nok, at vi bare skulle lave lektier, men tror du ikke, at han mente noget med det?” Trines øjne lyste op, i en så sød blanding af naivitet og forelskelse, at jeg ikke kunne gøre andet, end at smile.” Jeg mener, hvem gider lave lektier efter skole, med en de synes er frygtelig?” Hun smilede helt op til ørene, og det var svært ikke at blive bare en lille smule i godt humor, af al hendes glæde. ”Jeg er sikker på, at han er interesseret i dig.” Svarede jeg. For at være helt ærlig, var jeg overhovedet ikke sikker på, at Lasse havde tænkt sig, at ham og Trine skulle være mere end venner. Men når man i næsten et år, har hørt sin veninde snakke om den samme fyr, må man til sidst bilde sig selv ind, at der snart vil ske noget, om ikke andet, så bare for at kunne snakke om andre ting.
Trine kvidrede videre om Lasse, mens hun skovlede sin pastasalat ind. Jeg nikkede en gang i mellem og smed et ”ja” eller ”nej” ind, mens jeg spiste min sandwich, for at få Trine til at tro, at jeg hørte efter, men i virkeligheden ledte jeg efter Alexander. Det var blevet torsdag, hvilket var den eneste dag i den uge, hvor Alexander havde timer på skolen. Både tirsdag eftermiddag, hvor vi havde spist is nede ved søen, og onsdag aften, hvor vi havde brugt hele aftenen på at gå og snakke i skoven, havde han lovet mig, at torsdag ville være dagen, hvor han snakkede med skoleinspektøren.
”Anna, du virker fjern.” Sagde Trine, og afbrød mine tanker. ”Er du okay?” Jeg nikkede. ”Jeg leder efter Alexander.. Han vil snakke med skoleledelsen i dag.” Trine lagde trøstende en arm på min skulder. ”Det kommer sikkert til at gå fint.” Sagde hun, hvorefter hun fortsatte sin snak om Lasse.

Jeg spottede først Alexander, da klokken var 13:30. Jeg var på vej hen til min historieklasse, for at have dagens sidste timer, da jeg pludseligt fik øje på ham. Han stod bøjet ind over en håndvask, mens han drak det vand, der ikke ramte hans bluse eller hår. Han så virkelig sød og forvirret ud, som han stod der.
Jeg listede mig om bag ham, og lagde en hånd for hans øjne. ”Gæt hvem?” Hviskede jeg grinende i hans øre. Alexander vendte sig om, og smilede til mig. ”Godmorgen.” Sagde han, med en sprød stemme, der næsten fik mine knæ til at smelte under mig Jeg kiggede skævt til uret, som nu viste 13:31. ”Har du snart fri?” Spurgte jeg, mens jeg lagde mine arme rundt om hans nakke. Det føltes så fantastisk, at jeg faktisk havde ret til at holde om ham, selvom vi befandt os på skolen. Alexander nikkede, mens han virkede som om, at han rykkede sig en smule væk fra mig. ”Jeg er på vej hen..” Begyndte han, men jeg afbrød ham, for at få lov til at få dagens første kys. Langsomt trak han sig tættere på mig, og lagde sine hænder rundt om min ryg. Vi stod længe og kyssede, da jeg til sidst måtte trække mig tilbage, for at få vejret. ”Hvor er jeg glad for, at du nåede at snakke med skoleledelsen, inden jeg fik fri. Hvis jeg skulle vente til i morgen med at se dig, så kunne det godt være, at jeg ville gå hen og blive sindssyg.” Jeg nåede lige at tale færdig, da jeg hørte nogen rømme sig bag mig. Jeg vendte mig om, blot for at finde skolens inspektør, Jesper.
”Som jeg var ved at sige..” Mumlede Alexander. ”Så var jeg på vej hen for at snakke med Jesper.”

”Jeg skal lige være sikker på, at du forstår reglerne for vikariat rigtigt, Alexander.” Begyndte Jesper strengt. Alexander og jeg sad på hver sin stol, på den ene side af bordet, mens Jesper spankulerede frem og tilbage foran bordet, på den anden side. ”Du må ikke have nogen form for fysisk kontakt med eleverne.” Jesper så næsten helt fortvivlet ud; Han havde fortvivlet rodet i sit hår, der nu sad helt pjusket, hans øjne så stadig helt chokerede ud og hans kropssprog viste, at han aldrig havde oplevet noget lignende før. ”Hvis jeg må sige noget, Jesper..” Begyndte Alexander, men Jesper afbrød ham. ”Er der nogle fra lærerstabelen, der ikke har udtrykt disse regler klart nok?” Han satte sig nu ned på stolen, hvor han hvilte sit hoved på ryglænet. ”Hvis jeg må sige noget.” Begyndte Alexander igen. ”Jeg var faktisk på vej hen, for at meddele dig, at jeg gerne vil afslutte mit vikariat.” Jesper så nu endnu mere irriteret ud end før, men Alexander fortsatte blot. ”Jeg har ikke så meget tid, nu hvor det snart nærmer sig eksamenerne.. Og aftalen var jo, at det bare skulle være nogle timer, indtil Anne-Marie blev udskrevet fra sygehuset.” Jesper kiggede først på mig, og derefter på Alexander. Han så ud til, at tænke sig grundigt om, før han igen åbnede munden. ”Jeg går ud fra, at du fortsætter undervisningen på engelskholdet, de næste 14 dage, indtil Anne-Marie kommer tilbage igen. Hvis hun bliver udskrevet før, må vi finde en vikar, der ikke gramser på eleverne på gangen.” Alexander lignede virkelig én, der led, og Jesper så faktisk nærmest ud til at nyde det. ”Med hensyn til dig, Anna.” Fortsatte Jesper, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding. ”De næste 14 dage må du tage din engelskundervisning på B niveau. Du vil returnere til A niveau, når Anne-Marie kommer tilbage igen.”

Da vi endelig fik lov til at gå, besluttede jeg mig for at pjække fra resten af min historietime. Klokken var allerede 14:00, og jeg havde ikke overskud til at blive endnu en time, efter vores besøg på kontoret. Da jeg nåede udenfor, stod Alexander og ventede på mig. ”Det er fandme noget lort.” Sagde han, og jeg nikkede. ”Du ved godt hvad det her betyder, ikke?” Spurgte han, mens han lagde hans arme rundt om mig. ”Vi må ikke fremstå som mere end lærer og elev, de næste 14 dage.” Jeg nikkede, og kyssede ham på panden. ”Det er min skyld..” Begyndte jeg, men Alexander holdte en finger op foran min mund, som tegn for, at jeg skulle tie stille. ”Det er lige meget. Så må vi jo bare være mere end lærer og elev, når vi har fri.”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...