Ulykkeligt liv.... {JDB}

Medina er en pige, som har forældre fra udlandet. Hun er muslim, og må ikke få en kæreste og feste natten lang. Hun bliver mobbet i skolen af en dreng der er pigernes gud.

En dag ændre hendes følelser, hendes humør. Hun gik fra den stille pige, til den glade pige:D

45Likes
65Kommentarer
7710Visninger
AA

3. Flaske i fjæset..

Jeg smilte kort til ham.
"Tak, mumlede jeg genert.
"Ingen årsag. Nå... Har du fundet på en undskyldning?", sagde han.
"Jeg kan sige jeg..... ehh..... Fik en flaske i ansigtet?", forslog jeg.
"Gør du bare det", grinte han, og førte mig ned..
"Tak Justin", sagde jeg igen og smilte sødt.
"Hmm... Medina.. Jeg håber vi mødes igen. Jeg vil gerne lærer dig at kende", sagde han flovt.
Jeg sagde ikke noget, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.. Han ville ikke kende den anden side af mig.. Tro mig!
"Vil du møde mig i parken i morgen?", spurgte han. Jeg kiggede overrasket op på ham.
"Eh.. Hvad med skoven?", forslog jeg.
"Okay. Det kan vi også. Hvornår får du fri i morgen?", spurgte han.
"Ved 3 tiden", mumlede jeg.
"Så mødes vi bare i skoven ved 3 tiden", smilte han. Han havde perfekte tænder og et sødt smil.
"Okay.. Vi ses", sagde jeg.
"Ses", sagde han. Jeg gik ud af døren, og gik hjem.
Jeg ville sige til mine forældre, at jeg fik en flaske i hovedet ved et uheld på skolen... Det skulle nok gå...
Da jeg ko hjem, fyrede min mor 1000 spørgsmål af.
"Mor jeg fik en flaske i hovedet ved et uheld af en pige.. Hun kom til, at svinge den tilbage. Det er ikke så slemt", sagde jeg utålmodigt.
"Okay.. Har du lektier for?", spurgte hun.
"Nej", mumlede jeg, og gik op på mit værelse. I min familie havde vi ikke tørklæde eller noget på. Min mor havde det heller ikke, og ingen af os piger i huset... Med piger mener jeg mig selv, søster og mor.. Jeg havde også en lillebror og en storbror.. og en far...
Jeg fattede ikke hvorfor jeg skulle have det her liv. De spørgsmål tænkte jeg altid over; *Hvorfor er jeg ikke som andre? Hvorfor har jeg dette liv?*.... Det der irriterede mig vildt meget, var at der var intet svar på dem...
"Medina! Kom lige ned", råbte min mor til mig, og forstyrrede mine tanker.
Jeg gik ned til hende, og ventede på hun ville sige noget.
"Når du kommer hjem fra skole i morgen tager i hen til nogle i den anden ende af byen", sagde hun.
"Må jeg ikke blive her? Du ved jeg keder mig derovre", sagde jeg.
"Okay.. Du må godt blive, me næste gang tager du med", sagde hun. GRR!!!
"Okay", mumlede jeg, og gik op på mit værelse.
Jeg tænkte på Justin hele dagen og aftnen...

På vej hen til skole ønskede jeg -mærkeligt nok-, at se Justin igen. Han havde været så sød imod mig igår, og han sagde han ville kende mig bedre... Nuuuurh!
"Medina!", råbte noge. Will løb hen til mig, og krammede mig hårdt.
"Hvad er der med dit øje?", spurgte han, og skævede til mit ansigt.
"Dean slog mig i går. Jeg genere ham åbenbart" svarede jeg med et træk på skuldrene.
"Slog den abe dig? Hvordan kan han dog slå en pige? Den klamme trold!", råbte han op.
"Slap nu af..", mumlede jeg, og gik videre.
"Ordnede du selv det der øje?", spurgte han mig.
"Nej.. Jeg gik hjølp af.... en", sagde jeg nervøst.
"Hvem?", spurgte han nysgerrigt.
"En dreng.. Han så Dean slå mig, og hjalp mig med at få blodet væk fra mit ansigt. Han er ret sød", sagde jeg og bed mig i læben.
"Uuuuhh! Er du forelsket? Hvad hedder han?", sagde han som en pige.
"Nej jeg er ej! Han hedder Justin", sagde jeg, og kiggede væk.
"Medina er forelsket i Justin! Ulalaaaa!", hvinede han.
"Hold kæft Will. Jeg smadre dig", råbte jeg, og grinte.
"Din lille tøs! Du tror du kan smadre en Kung Fu mester!", råbte han.
"Kung fu? Går du til kung fu?", spurgte jeg, og kiggede dumt på ham.
"Ja", smilte han stolt.
"Jeg har gået til karate og fik det brune bælte med det sorte strib. Kun én grad fra det sorte bælte!", sagde jeg stolt og tænkte på fortiden i DK..
"Hvad fik dig til, at stoppe",spurgte Will stille.
"Mit liv", svarede jeg bare... Og det var rigtigt.
"Hvad mener du?", sagde han.
"Jeg mener at mit liv var i vejen for min fritid. Will du kender ikke den anden side af mig, så du aner ikke hvad jeg taler om", sagde jeg, og så skole..
"Hvad vil du gør med Dean?", spurgte Will lidt efter.
"Bare en smule hævn....", mumlede jeg hånende.
"Det kalder jeg Karate Kid", grinte han. Jeg lo og vi gik ind. Jeg tog de bøger jeg skulle bruge, og gik ind i klassen. Dean sad, og lavede store øjne, da han så mig. Jeg smed mine bøger på mit bord, og gik hen til ham med et koldt blik.
"Hva' så tumpe?", hilste jeg.
"Hvad sagde jeg i går?", hviskede han.
"Du sagde jeg ikke skulle ydmyge dig igen foran alle de andre, men det klare du jo fint selv"sagde jeg. Han rejste sig vredt, og stirrede på mig.
"J..." mere nåede han ikke sige.
"Du slog mig i går, og mit øje begyndte at bløde. Er du godt klar over at du er et svin?" sagde jeg.
"Bare vent efter skole", truede han.
"Iiiiih! Jeg kan ikke vente, for jeg får altid min hævn Dean", sagde jeg køligt.
Han blev rød i hovede, men jeg gik hen til Will der grinte.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...