Ulykkeligt liv.... {JDB}

Medina er en pige, som har forældre fra udlandet. Hun er muslim, og må ikke få en kæreste og feste natten lang. Hun bliver mobbet i skolen af en dreng der er pigernes gud.

En dag ændre hendes følelser, hendes humør. Hun gik fra den stille pige, til den glade pige:D

45Likes
65Kommentarer
7758Visninger
AA

5. Et råb om hjælp.

"Kan vi ikke bare blive her?", spurgte jeg usikkert.
"Hvorfor?", mumlede han. Hvad skulle jeg sige?
"Ehh.. Jeg synes der er mere hyggeligere her end på stranden", sagde jeg. Jeg rødmede, fordi jeg sagde det på den forkerte måde.
"Hyggeligere?", grinte han. Smilet afslørede pæne hvide tænder.
"JEg mente det ikke på den måde. Der er bare fordi jeg ikke vil have min familie ser mig på stranden. Selvom mine forældre ikke er i nærheden", sagde jeg og mumlede det sidste.
"Er du flov over, at blive set sammen med mig?", spurgte han såret.
"Nej selvfølgelig ikke Justin! Det er bare... Mine forældre vil ikke have, at jeg hænger ud med drenge", sagde jeg hurtigt.
"Hvorfor ikke?", spurgte han.
"Fordi... Jeg... Er.. muslim. Og vi må ikke få kærester osv. Det er pænt irriterende, fordi der er virkelig nogle lækre drenge her", sagde jeg.
"Hvorfor sagde du ikke noget før?", spurgte han.
"Fordi.. Mine venner droppede mig i Danmark, da de fandt ud af det", mumlede jeg.
"Jeg kunne aldrig finde på at droppe en sød pige som dig", sagde han.
"Tak", smilte jeg.
"Hvordan er det at være muslim?", spurgte han og skiftede tone.
"Irriterende, klamt, dumt, mega belastende og indlukkende. Skal jeg blive ved?", sagde jeg.
Han grinte stille, og stillede sig tæt på mig. Han tog min hånd og kørte sin tommelfinger hen over et ar jeg fik under en karate kamp i 2008.
"Hvis du får en kæreste... Og din familie ikke ved ikke noget som helst om ham.. Vil du gøre hvad der skulle til, at holde forholdet oppe?", sagde han som en hvisken. Hvorfor spurgte han om det?!
"Hvis jeg elsker ham", hviskede jeg flovt. Et lille smil plantede sig på hans nuttede læber.
"Har du nogensinde været forelsket?", spurgte han.
"Justin hvorfor spørger du mig om de ting?", spurgte jeg surt.
Han trak på skuldrene og kiggede på mine læber. Den dreng var mega mærkelig!
"Men har du?", spurgte han igen.
"Kun i Ian Somerhalder...", grinte jeg. Han lo og kiggede i mine øjne.
"Har du været det?", spurgte jeg ham.
"Ja", hviskede han.
"Hvem?", spurgte jeg nysgerrigt.
"Det siger jeg ikke", drillede han.
"Jeg sagde da at jeg havde et crush på Ian Somerhalder. Og du vil ikke sige din crush?", sagde jeg.
"Hmm.. Beoyncé? Rihannah.. Og en pige til", sagde han.
"Tre piger?", grinte jeg. Har han været forelsket i tre piger? Eller er han stadig det?
"To af dem er damer.. Så den sidste er en smuk og sød pige, som jeg ikke kender særlig godt. Hun har de dejligste øjne og det smukkeste smil. Det pæneste hår og den sødeste stemme", sagde han drømmende. Jeg blev trist uden grund.
"Vil du vide hvem?", spurgte han.
Jeg trak på skuldrene.
"Hun står foran mig, og jeg kigger på hende", hviskede han. Jeg gik i chok og stod helt stille. Mit hjerte hamrede afsted og jeg trak ikke vejret. MIG?!???????
Jeg tog mig sammen og rystede hurtigt på hovedet.
"Jeg er nød til at gå. Mine forældre flipper ud hvis jeg ikke snart er hjemme", sagde jeg, og gik forbi ham. Han tog min hånd og kiggede forvirret på mig.
"Medina.. Er der noget galt?", spurgte han sødt.
"Ikke andet end at en sød dreng er forelsket i mig, og jeg ved ikke hvad mine følelser er for ham... Så neeeej", sagde jeg irriteret. Den første dreng, som havde sagt jeg var sød og smuk var ham.
"Undskyld hvis jeg virker dersperat", sagde han.
"Det er ikke det. Det er noget andet", sagde jeg hurtigt, og min hals føltes tør.
Han stak noget i hånden på mig, og jeg løb hjem. Da jeg kom op på mit værelse, så jeg et papir ligge i min hånd. Der stod et nummer. Justin's nummer. Jeg tastede den ind på min mobil og gemte nummeret. Navnet var bare *J*. Ikke andet, for min søster kunne finde på at snage i mine ting.

Næste morgen vågnte jeg, da min lillebror vækkede mig.
"Jeg kommer", mumlede jeg, og stod op. Jeg gik i bad, og tog almindeligt tøj på, og spiste et æble. Ikke andet.. Jeg tog min skuldertaske og gik i skole som sædvanlig.
"MEDINA!", råbte nogen. Jeg kunne ikke se noget, for der var tåget.. Jeg skulle til at gå over vejen da nogen stødte ind i mig. Justin!
"Hey", sagde jeg hurtigt. Vi stod midt ude på vejen og kiggede på hinanden.
"Er du okay? Ehh.. Så du det der papir?", spurgte han.
"Ja. Jeg har dit nummer nu", smilte jeg dumt.
"Hvorfor skrev du ikke i går?", spurgte han.
"Fordi jeg ikke havde tid. Jeg var pænt forvirret, og min søster snager sikkert i min telefon hvis jeg skriver til nogen", sagde jeg.
"Nederen", mumlede han. Nogle lys fra min højre side kom nærmere og nærmere. Jeg kiggede hurtigt på Justin der ikke havde opdaget noget. Vi stod på vejen og en bil kørte nærmere for hvert sekund. Jeg skubbede Justin væk og skulle til at komme væk selv, men det var forsent.
Bilen ramte mig og smerten skød igennem mig. Alt blev sort, men stemmerne var tydelige.
"Medina!", råbte han. Hele min krop brændte og mine knogler gjorde ondt helt inden i.
Jeg trak vejret i små gisp, og håbede på at smerten gik væk, men den blev og blev værre.
Da jeg åbnede mine øjne kunne jeg se en rød farve. Jeg førte min hånd op foran mine øjne og gned i dem. Blodet smittede af på min hånd og mit tøj var dækket. Det var som om min hjerne og mine lunger ville sprænge når som helst. Alle mulige mennesker råbte og skreg til hinanden. Jeg kunne genkende et ansigt, men ikke sætte navn på personen.
"Kan du høre mig?", spurgte en dame. Jeg kunne ikke svare, fordi noget klemte ved min hals.
"Ambulancen kommer om lidt", sagde en anden.
Jeg trak stadig vejret i små gisp, men det gjorde smerten værre. Jeg græd og ville sige noget, men ikke en lyd kom ud fra min mund.
"Medina. Kan du høre mig?", spurgte ham der havde råbt mit navn. Jeg nikkede, og det føltes som om min hals var brækket.
Alt sortnede for mig og alle lydende fosvandt.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...