Ulykkeligt liv.... {JDB}

Medina er en pige, som har forældre fra udlandet. Hun er muslim, og må ikke få en kæreste og feste natten lang. Hun bliver mobbet i skolen af en dreng der er pigernes gud. En dag ændre hendes følelser, hendes humør. Hun gik fra den stille pige, til den glade pige:D

45Likes
65Kommentarer
7418Visninger
AA

1. En ny start og en dum dreng.

DET ER PÅ DANSK, MEN ER I USA!
Det var nu eller aldrig! Jeg bankede på døren til min nye klasse i Atlanta Goregia..
En lærer åbnede døren, og smilte til mig.
"Hej. Du må være Medina?! Velkommen til", sagde hun, og 'trak' mig ind i klassen.
Alle eleverne stirrede op på mig med spidse øjne.
"Fortæl lidt om dig selv", sagde læren.
"Ehh.. Jeg hedder Medina og er flyttet hertil fra Danmark. Jeg er lige blevet 15 år", sagde jeg nervøst.
"Som om det rager os", mumlede en fyr bagerst i klassen. Jeg kastede et blik hen til ham, og kiggede dumt på ham. Han havde blondt hår og lyde øjne. Sikkert en klam prettyboy!
"Dean ti stille!", kom det fra læren. 'Dean' kiggede ondt på mig, og kiggede væk.
"Jeg hedder Megan, og er din lærer i Engelsk og Fransk. Værsgo og tag plads ved siden af Angela", sagde Megan, og pegede på en pige med et smil på læben. Hun havde sort hår med pinke striber, og lidt sort makeup.
Jeg smilte, og satte mig ned ved siden af hende.
"Hej", hviskede hun til mig.
"Hejsa", hviskede jeg tilbage, og kiggede sødt på hende. Hun var da ret sød:)
Helt timen gik med grammtik og læsning. Jeg var lidt af en nørd, men ikke en overdrevet matematik/skakklub ting, men bare en der altid lavede sine lektier.
Da det ringede, gik Megan og mange fra klassen.
"Nå så den nye pige er faldet godt tilpas?", kom det fra Dean. Jeg kiggede på ham, og stirrede vredt i hans øjne.
"Du siger ikke så meget? Hvordan kan det være Medina?", fortsatte han.
"Undskyld mig, men hvad er dit problem?", spurgte jeg, og rejste mig vredt op.
"Du er mit problem", sagde han 'ondt'.
"Virkelig? Vil du have mig til, at tage mig af dig personligt eller en psykolog? For din hjerne fejler noget Dean. Lige et øjeblik! HAR DU EN HJERNE?!", sagde jeg, og næsten råbte det sidste.
"Nånå.. Lille Frk.Medina tror hun er noget. Luk kæften før jeg sørger for den er lukket", snerrede han.
"Dean helt seriøst skrid!", sagde en anden. En dreng kom gående hen til os. Han havde brunt hår, og blå dejlige øjne.
"Hvorfor skulle jeg gøre som du siger?", spurgte trolden.
"Fordi du skulle nødig have en eftersidning til", svarede drengen koldt. Kæft han var sgu en ordentlig gentleman!
Trolden vendte sig om og skred med resten af drengene.
"Tak", mumlede jeg, og satte mig ned igen.
"Skulle det være en anden gang?!", sagde han med et smil.
Jeg stirrede på mine hænder, og trippede nevøst med foden.
"Hvor sagde du, du kom fra?", spurgte han.
"Danmark", svarede jeg stille.
"Hmm... Du ligner ikke en der fra", sagde han undrende. Jeg smilte og rystede på hovedet.
"Mine forældre kommer fra udlandet, men jeg blev født der", sagde jeg, og pillede ved mine negle.
"Nå. Medina! Fortæl mig om hvorfor du er så stille", sagde han, og slog sig ned ved siden af mig.
"Jeg er mere den stille type end poptøzen, der fester hele tiden", grinte jeg.
Han grinte med mig, og kiggede mig i øjnene. Man kunne nærmest svømme i de havblå øjne.
"Vil du ikke med i kantinen?", spurgte han og nikkede mod døren.
"Nej tak. Jeg tror jeg bliver her og stener luften", sagde jeg.
"Nå, men sig til hvis du vil have en rundvisning eller hjælp med at skaffe Dean af vejen", sagde han og gik med et smil. Han var sgu ret lækker den fr.... NEJ!! Jeg ville ikke blive forelsket i en fyr! Sådan var jeg ikke...

Næste morgen gik jeg i bad, og tog jeans på med en T-shirt og en trøje ud over.. Jeg spiste ikke morgenmad, fordi min mave ville bare gøre ondt som sædvanligt... Jeg pakkede min taske, og lagde en hurtigt mascara inden jeg tog afsted. (Sko og jakke havde jeg allerede taget på).
Jeg var kun gået i et minut, da en eller anden hilste på mig.
"Hej", sagde han.
"Ehh.. Kender jeg dig?", spurgte jeg. det var ikke fyren fra min klasse. Drengen havde brunt hår med brune øjne. Håret faldt næsten i øjnene på ham, men han så sød ud.
"Det ved jeg ikke, men må man ikke sige hej til en smuk pige man møder på vejen?", sagde han, og smilte chamerende.
"Drop det", mumlede jeg, og gik videre.
"Hey vent!", råbte han efter mig. Jeg stoppede op, og vendte mig ikke om.
"Undskyld.. Jeg.. Undskyld", sagde han, og stillede sig foran mig.
"Okay? Flyt dig lidt. Jeg skal i skole", sagde jeg, og kiggede ned.
"Er du sur? Jeg jokede bare..", mumlede han, og trak på skuldrene.
"Jaja. Jeg kommer forsent hvis du ikke flytter dig! Jeg vil ikke have en eftersidning på anden skoledag", sagde jeg, og kiggede op på ham.
"Fint nok", mumlede han, og gik. Mærkelig fyr! Jeg fortsatte mod skolen og åbnede mit skab. Altså i high schools havde man skab osv... Jeg tog min fransk bog frem, fordi der stod fransk på mit skema. Jeg gik hen mod min klasse, og satte mig på den samme plads som i går.
"Hey Medina", sagde drengen fra i går med de blå øjne.
"Hey ehhh... Hvad hedder du?", spurgte jeg dumt.
"William. Men kald mig bare Will", sagde han sødt.
"Okay. Hey Will.", grinte jeg.
"Er det i orden jeg sætter mig her?", spurgte han.
"Ja selvfølgelig", sagde jeg, og kiggede på ham.
Han satte sig ned og kiggede på mig.
"Hvorfor er du kun 15?", spurgte han.
"Ehh.. Det ved jeg ikke... Hvorfor?", sagde jeg.
"Fordi vi andre er 16 og du er den eneste der er 15", sagde han med et smil.
"Jeg er bare et par måneder yngre end jer", sagde jeg og smilte med et træk på skuldrene.
"Jeg tager mig af hende efter skole.....", blev der hvisket. Jeg vendte mig om og så Dean hviske til andre drenge. Han havde blikket rettet mod mig.
"Hvad er hans problem?", spirgte jeg Will.
"Han er en klam trold der er efter pigerne. Han gøre det kun for sjov skyld", sagde han lavt.
"Det er ikke engang sjovt det han har gang i", mumlede jeg surt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...