Et sted i tågen

Jacob er Sofies nye nabo, de finder hurtigt ud af at de er bestemt for hinanden.
Der er bare lige det at Jacob han er en varulv!

2Likes
4Kommentarer
2232Visninger
AA

7. Hvorfor?

Det var godt vejr i dag, man kunne hører fuglene kvidre og jeg kunne mærke det blev en god dag, jeg vågnede glad, jeg havde drømt om Jacob. Jeg stod ud af min seng med et smil på læberne det var tirsdag morgen. Jeg trak gardinerne fra og kiggede hen mod vinduet hvor Jacob havde værelse, det så ud som han havde ventet længe på at jeg vågnede. Da jeg havde spist morgenmad gik jeg ud af døren og der stod han, den smukkeste dreng jeg nogensinde havde set. Det var selvfølgelig Jacob. Vi fulgtes hen til skolen. Da vi kom hen til skolen, kom de fleste af pigerne fra klassen løbende hen til Jacob, jeg gik til siden og så at Mia stod og snakkede med Emil, de grinede. Jeg gik op i klassen, jeg kiggede hen mod Jacob han var omringet af piger. Emil kom hen til mig han sagde: "Det er Mia, hun har sagt til alle pigerne at Jacob han var desprat efter en kæreste og at han havde et godt øje til dem allesammen"
"Hvorfor? fordi hun er jaloux jeg vidste det."
Det ringede og Jacob kom ind i klassen med et spørgende ansigt.
I frikvarteret kom Jacob hen til mig.
"Kender du noget til det der skete i skolegården?"
"ja, det var Mias skyld"
"Mia?"
"ja, hun har sagt du var meget desperat og fordi du er så lækker var alle pigerne interesseret"
"Okay"
Efter det gik Han op til tavlen og skrev "Jacob+Sofie" inden i et hjerte. Jeg smilede til ham, mens han kiggede på mig, han smilede også til mig. Alle kiggede på tavlen. Og Kiggede på mig som sad og så drømmende hen mod Jacob som lige havde skrevet på tavlen vi var kærester.

Efter Skole kom alle hen til mig og spurgte om det var rigtigt og jeg nikkede bare og prøvede at komme igennem den menneskemasse der var blevet samlet om mit bord.
Vi fulgtes hjem fra skole, nu var det pludselig blevet officielt at vi var kæreste og jeg skulle hjem til ham i dag. Jeg har aldrig været så glad før. Jeg vidste ikke man kunne være så lykkelig.

"du glemte at sige hvad der var i går?"
"det er ikke noget"
"ej kom nu please" jeg gav ham hundehvalpe blikket.
"Det er bare fordi ja der er ikke noget"
"okay" Jeg kyssede ham på panden og han smilede.
Men hvorfor vil han ikke sige det?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...