Et sted i tågen

Jacob er Sofies nye nabo, de finder hurtigt ud af at de er bestemt for hinanden.
Der er bare lige det at Jacob han er en varulv!

2Likes
4Kommentarer
2208Visninger
AA

2. Er det en drøm?

Jeg kan ikke beskrive hans øjne med ord, men dog jeg har en stavelse "WOW". Jeg har aldrig set smukkere øjne. Nu sad han der, på min seng, og fortalte alt om sig selv, det var som om han, ja, han skulle vende sig til mig eller sådan noget.
Han sagde: Skal du noget på Lørdag?
"nej, hvad da?"
"Nå det var bare om du havde lyst til at komme med et sted hen, sammen med mig?"
"Som en date?"
"Det kan vi da godt sige"
"ja men det kan jeg da godt" Jeg tror aldrig jeg har været så glad ever.
"Det lyder godt, skal vi sige du kommer over til mig klokken 2?"
"Det lyder fint vi ses!"
"Det gør vi, hej"
Er det her en drøm eller skete det virkelig? Jeg kiggede ud af vinduet og så ham gå hen mod hans hus. Han kiggede hen mod vinduet, og lavet det flotteste smil, hen mod mig,det flotteste smil jeg nogensinde har set.
Endelig lørdag. Jeg har glædet mig sådan, jeg vidste ikke hvad vi skulle, men jeg vidste det ville blive godt.
Klokken slog to så jeg gik hen mod hans hus. Jeg ringede på og håbede det var ham åbnede. Det var hans mor der åbnede og jeg sagde: Hej er Jacob hjemme?.
Han kom selv uden jeg sagde mere. Han havde ikke nået at få en trøje på, så der stod han i bar overkrop, og hans næsten over meneskelige perfekte muskulatur, kom endnu mere til syne, end den dag han flyttede inde i nabohuset. Han sagde "Kom bare ind, jeg er ikke helt klar".
Jeg trådte ind i en stor flot entre, der var hvide vægge hele vejen rundt.
"Jeg løber lige op og bliver klar du kan bare bliver her" sagde Jacob med sin søde stemme. Det er så svært at tage ham seriøst, han er jo bare så sød.
Han kom løbende ned af trappen cirka fem sekunder efter, han havde den hvide v- halset t-shirt på, den han havde haft på den dag, jeg så ham første gang.
Vi gik ud af døren og ned af den stenet sti der gik tværs gennem haven hen til havelågen.
"Nå hvor skal vi hen?" spurgte jeg Jacob.
"det for d at se når vi komme der hen!" Og igen fik jeg det søde smil at se.

Vi gik side om side jeg tænkte: jeg tror lige jeg er blevet helt forelsket i min nabo.
Jeg havde sådan lyst til at sige det til ham, men mine tanker blev afbrudt af hans stemme.
"ved du, hvor svært det er at lade være med at smile når du er i nærheden? nej men det er mega svært. Det er simpelthen så svært at sige sandheden når man virkelig føler noget for den person der bor inde ved siden af, og man ved ikke hvad den person føler for en, men ved du hvad nu siger jeg det lige ud. Jeg er totalt forelsket i dig!" Jeg stod med store øje og kiggede på ham og tænkte: er det der virkelig lige sket.
"er du?"
"ja, det er mærkeligt ikke man ved ikke hvad kærligheden kan gøre ved en."
"kan du lide mig? den kiksede pige der bor inde ved siden af. det er ligesom at blive forelsket i en frø?"
"ja jeg kan godt lide dig, og så er det i hvert fald en rigtig flot frø."
vi grinede begge to og gik langsomt videre.
"ved du hvad?" spurgte jeg forsigtigt.
"nej"
"det er lige gået op for mig at vi kan lide i hinanden, men vi har aldrig snakket til hinanden før i torsdags og nu går vi her og ved ikke hvad vi skal sige."
"har du lige sagt du kan lide mig?" spurgte han.
"ja, det tror jeg, det var i hvert fald det jeg ville!"
han grinte og sagde: vi er der snart.
Vi drejede om et hjørne ind i stor skov, den var faktisk ret flot af en skov at være.
"så er vi her, er her ikke flot?" spurgte han jeg nikkede og satte mig hen på en stor sten der var ude mit i skoven.
Han satte sig hen ved siden af mig og tog min hånd i hans, nu var jeg sikker på han snart ville være min.
"Der er noget jeg ville fortælle dig" han så ret seriøs ud da han sagde det. han rejste sig op, og tog begge sine hænder i mine og hjalp mig op, blev ved med at holde i mine hænder.
"hvad er der?"
"du må altså ikke sige det til nogen? du må hellere ikke blive bange lover du mig det?"
"du kan stole på mig"
"det var godt, men der er fordi jeg ... Jeg er varulv."
"hvad, er du en varulv?"
"ja, altså kun når jeg transformere mig til en altså det vil sig når jeg hopper ned på alle fire ben og begynder at løbe."
"det er da ret sejt"
"ja men nogen gange er det lidt irreterende fordi så hvis man siger det tror folk ikke på det?"
"jeg tror på dig!"
"tak du er jo den sødeste jeg nogensinde har mødt!" jeg udledte det største smil nogensinde.
"må jeg spørger dig om noget?" spurgte han.
"selvfølglig"
"er du sådan rigtigt forelsket eller er det bare sådan jamen jeg kan da godt lide dig?"
"jeg er rigtigt forelsket i dig"
Han vidste sit fantastiske smil igen.
"Skal vi ikke gå lidt længere ind i skoven?"
"jo" svarede jeg.
Ikke nok med jeg var sammen med ham, men han holdte mig også i hånden og snakkede om alt det han aldrig havde snakket om før.
Da vi kom til en eng gav han slip for min hånd og lagde sig ned i det høje græs. Jeg lagde mig ned vi siden af ham og kiggede op mod den blå himmel der vidste sig mellem de høje træers blade.
Han sagde: helt seriøst hvem prøver vi at narer det bliver jo nød til at være os to. Det var jo kærlighed ved første blik for mig og jeg har ikke andet end tænkt på dig siden. Så skal det ikke være os to?"
"det var skam også kærlighed ved første blik for mig. jo det skal det!"
"hvad! mener du det?
"ja, det gør jeg" jeg vendte hoved hen mod Jacob. Han lå allerede og kiggede på mig.
Jeg tænkte mens jeg kiggede direkte ind i hans øjne: er jeg lige blevet kæreste med verdens lækreste fyr, som ovenikøbet er varulv? det her må næsten være en drøm. Men det stoppede her, altså det med at det må være en drøm. Vi rykkede tættere på hinanden og satte os op. vi kiggede hinanden i øjnene og tror vi havde fået den samme tanke, hvordan starter det perfekte forhold, med det første kys. Vi lendte os frem mod hianden spidse læberne, men blev afbrudt få millimeter fra hinanden af en hund der kom løbende med en høj gøgen. Jeg rejste mig op, det gjorde jacob også og jeg sagde: vi skal nok også til at hjemad. Han nikkede og rejste sig op. Vi holdte hinanden i hånden da vi nåede hen til mit hus stoppede vi op,
"det har været virkelig hyggeligt. Jeg håber vi ses" sagde jeg og vendte mig næsten helt om da han greb fat i min arm og vendte mig om, og kyssede mig, det var den mest tænkelige, romantiske afslutning på en super god dag.
Nu var jeg helt sikker det var ikke en drøm!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...