Alene i Paradis

Silja er med sin mor på et krydstogt, da skibet synker. Som den eneste overlevende svømmer hun i land, på en eksotisk ø. Silja har altid været en selvstændig pige, og er fast besluttet på at overleve i det eksotiske paradis, mens hun venter på hjælp. Men noget tyder på, at hun alligevel ikke er alene på øen...

0Likes
3Kommentarer
1678Visninger
AA

1. Strandet

Jeg var næsten udmattet, da jeg skimtede land i det fjerne. Det gav mig ny energi, og jeg svømmede hurtigere mod pletten. Jeg var helt udmattet, da jeg satte mig på sandstranden. Jeg takkede mig selv for at have taget så mange svømmetimer. Hvis min hobby havde været fodbold, bordtennis eller at spille på klaver, havde jeg nok ikke klaret det. Jeg så ud over det vilde hav, med bølgerne. Der gemte sig sikkert hajer derude. Jeg var heldig jeg ikke havde mødt en af dem. Min mor og jeg havde været på krydstogt i Stillehavet. Vi skulle se nærmere på de små øer, da skibet sank. Jeg vidste ikke om der var andre overlevende. Min mor... Tårene trillede ned af mine kinder, og jeg følte mig ynkelig. Solen var ved at gå ned, himlen var begyndt at blive orange. Så ville der sikkert være helt mørkt. For et døgn siden ville jeg ikke havde forudset det her. Min mor havde vundet et krydstogt, og vi havde følt os overlykkelige. Min mormor havde haft kræft, men var blevet erklæret rask. Alt var helt fantastisk. Min mor havde endelig mødt en sød mand, den første efter min far. Min far døde da jeg var lille. Jeg prøvede at lade være med at tænke på det. Den mand hed Mikael, og de tog det stille og roligt. Var ikke flyttet sammen eller noget. Jeg kunne godt lide ham. Mit liv var perfekt. Gad vide om der var en grænse for hvor lykkelig man må være. Vi havde sikkert overskredet den. Det var måske derfor jeg sad her helt alene, på en eksotisk ø i Stillehavet, som jeg ikke vidste hvad hed eller hvor lå. Som snart ville være helt mørk, og uhyggelig. Jeg rejste mig og sparkede vredt til en palme. Det var en bananpalme, og den tabte en banan. Den så ikke helt moden ud, men jeg kastede mig over den. Det var dejligt at få noget at spise. Måske var jeg heldig at en rigmand ejede øen, og han kunne nok kontakte hjælp. Så kunne jeg komme hjem, og bo hos min mormor eller sådan noget. Hvor var min mor? Jeg begyndte at hulke voldsomt, og følte mig mutters alene. Men måske var alting lysere i morgen.. Jeg bevægede mig lidt væk fra stranden, men ikke så langt at jeg ikke kunne se havet. Jeg ville ikke fare vild på den her mærkelige ø. Gad vide om der var vilde dyr her? I bøgerne og tvprogrammerne overnattede folk altid oppe i træerne... Jeg spekulerede på det, men jeg orkede ikke at klatre. Jeg var udmattet efter svømmeturen, og ville bare sove. Jeg lagde mig på jorden, og krummede mig sammen. Jeg havde kun det tøj jeg havde haft på, og det var gennemblødt. Forsigtigt tog jeg det af, og lagde det til tørre ved siden af mig. Den luftige sommerkjole, og den tynde sommerjakke. Jeg ville ikke ligge helt nøgen, så jeg beholdte mit undertøj på. Der lå noget i lommen på sommerjakken. Det var nok ikke faldet ud fordi der var lynlås. Min mobiltelefon og Buller. Jeg trykkede på knapperne, men den var helt død. Nok fordi den ikke kunne tåle vand. Min bamse Buller var også våd. Den brune pels klaskede sammen, men glasøjnene så på mig, bedrøvet men også trøstende. Den gav mig håb. Hvor godt at jeg havde stoppt ham i lommen med lynlås. Jeg knugede ham ind til mig. Solen gik ned, og øen var meget mørk, bortset fra fuldmånen. Jeg kunne se den op mellem palmetræerne. Det var egentlig meget smukt. Jeg faldt i en dyb søvn med Buller tæt ind mod kroppen. I morgen måtte jeg finde ud af at komme hjem....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...