Forelsket i min bedsteven [JB]

Den handler om Jessica på 14 som har en bedste ven. Han hedder Justin Bieber og er 16 år. De bor begge i USA og de er sammen næsten hver dag. Men efter sommer ferien forelsker Jessica sig i Justin. Det tager til Canada hvor de er sammen med Justins venner Chris og Ryan. De laver en masse ting sammen.

33Likes
232Kommentarer
15930Visninger
AA

32. Overraskelsen

Jeg satte mig op og gik ned i stuen sammen med Emily. Vi gik ud i køkkenet, og spiste noget morgen mad. Jeg sad og hang lidt med hovedet og rørte ikke min maden. Emily kiggede underligt på mig. Jeg tænkte hele tiden på Justin.
"Tænker du på Justin, eller hvad? Du virker doven" Sagde hun og kiggede hen på mig. Jeg kiggede på hende med et underligt blik.
"Hvad tror du selv?" Sagde jeg dumt, men fortrød det med det samme. Det skulle jo ikke gå ud over hende at jeg var en egoistisk idiot.
"Undskyld" Sagde hun og kiggede ned i tallerknen. "Jeg skal gå tidligere" Jeg kiggede hurtigt op på hende.
"Hvad skal du?" Spurgte jeg lidt lavt.
"I centeret med Amalie og Emma fra klassen" Smilede hun, men det virkede ligesom ikke.
"når, okay" Sagde jeg og gik hen med tallerknen. Hun sad og stirrede ud i luften.
"Er der noget galt? Er du sur?" Spurgte jeg lidt usikkert (for ikke at sige meget). Hun svarede ikke, men rejste sig og gik hen med sin tallerken. Hun så ikke så glad ud. Jeg satte mig hen på bordet og kiggede på hende.
"Hvornår går du så?" Spurgte jeg. Hun svarede ikke, men sad bare og SMS'ede. Sikkert med Amalie og Emma. Jeg sagde ikke noget, men stirrede bare surt på hende. Hun kunne da ikke side og SMS'e når vi var sammen og jeg var ked af det på grund af Justin.
"Jeg skal mødes med dem om fem minutter" Sagde hun uden at løfte hovedet.
"Okay" Svarede jeg koldt og fulgte hende ud.
"Vi ses" Sagde hun og smilede. Jeg nikkede hurtigt og lukkede døren. Sikke en god veninde... Pludselig kom der en besked. Fra CHRIS! Jeg satte mig hen i stolen, og læste:
Hey Jessica(:
Jeg har hørt det med dig og Justin. Jeg er virkelig ked af det, og ville ønske jeg kunne gøre noget/: Når, men mig og Ryan tænkte på om du ville komme og besøge os igen. Ryans forældre er på ferie i to uger så vi kan sove hjemme hos ham(: Det er i orden med ham og hans forældre(: Det kan jo også godt være du ikke har lyst til at være sammen med Justins venner. Men vi regner med at vi også er dine venner(: Svar venligst så hurtigt så muligt(:
-Chris og Ryan(:
Jeg svarede hurtigt tilbage.
Hey Ryan og Chris(:
Jeg vil meget gerne komme(:
Men i må meget undskylde vis jeg tuder hele tiden. I ved jo hvorfor/: Justin har ringet et par gange til mig, men jeg tør ikke at ringe tilbage til ham. For han havde ringet midt om natten. Men vi kan snakke om det når jeg kommer. Jeg går op og pakker, også kommer jeg så hurtigt så muligt(: Skriver når jeg er i flyveren og når jeg er kommet ud af flyveren(: Så kommer jeg hjem til Ryan(:
Ses. -Jessica(:
Jeg skyndte mig op og pakke. Hvis jeg skyndte mig at pakke kunne jeg måske komme med det næste fly. Først tjekkede jeg lige hjemmesiden og fik bestilt en billet. Om halv anden time skulle jeg hen i luft havnen. Jeg skyndte mig at pakke alle de vigtigste ting og gik neden under med to kufferter. Klokken var snart halv tolv. Jeg bar mine kufferter ud på gaden og fandt hurtigt en taxa som kunne køre mig hen til lufthavnen.
Jeg kom hurtigt på flyveren. Der var ikke nogle problemer. Jeg skyndte mig at skrive til Chris, at jeg var kommet på flyet og regnede med at være der om cirka to timer. Der kom ikke noget svar, men vi var jo også lettet, så jeg regnede med at jeg ikke kunne modtage den. Jeg sad og spillede på min mobil, læste nogle blade (Som mig og Justin også gjorde...) og sov. Ikke andet end det. Måske lidt kedeligt (For ikke at sige meget), men det gik da okay hurtigt. Efter noget tid, landede flyet endelig. Det var rimelig ensom at side alene i et fly... Jeg pakkede mine ting sammen og gik ud af flyet. Da jeg kom ind i lufthavnen, fandt jeg hurtigt min bagage og gik ud og fandt en taxa, som kunne køre mig hen til Ryan. Jeg skyndte mig og skrive til Chris at jeg var på vej. Han svarede hurtigt tilbage med en masse smileyer. Efter en halv times tid, kom vi endelig hen til Ryan. Selvom jeg næsten lige havde været sammen med dem, havde jeg savnet dem helt vildt. Det var som om det alligevel var hundrede år siden, og da jeg så dem stå i døren kunne jeg ikke lade være med at smile.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...