Forelsket i min bedsteven [JB]

Den handler om Jessica på 14 som har en bedste ven. Han hedder Justin Bieber og er 16 år. De bor begge i USA og de er sammen næsten hver dag. Men efter sommer ferien forelsker Jessica sig i Justin. Det tager til Canada hvor de er sammen med Justins venner Chris og Ryan. De laver en masse ting sammen.

33Likes
232Kommentarer
16075Visninger
AA

38. C, R og J morgen :D

"Haha, har du taget det?" Sagde en stemme. Jeg åbnede forsigtigt mine øjne, og så Chris og Ryan stå med deres mobiler. De stod og pegede på skærmen. "Det der skal du sætte ind" Grinede Chris. Jeg satte mig op. Justin lå helt op af mig, og hans ben lå over mig.
"Hvad laver i?" Spurgte jeg søvnigt. De kiggede på mig og smilede. Jeg fjernede Justins ben, og gik hen til dem. De var inde på Ryans Facebook profil.
"Jeg vidste ikke du havde Facebook" Smilede jeg. De kiggede begge to på mig.
"Det har vi alle tre" Smilede Chris. "Andre kan bare ikke ansøge os, men vi kan godt ansøge dem" Jeg nikkede .
"Hvad laver i så?" Spurgte jeg og kiggede hen på Ryans iPhone.
"Det kan vi ikke sige" Smilede Ryan og trak sin mobil til sig. Jeg nikkede langsomt.
"Hvornår er der morgen mad?" Spurgte jeg. Chris kiggede hen på mig.
"Lige om lidt" Smilede han. Jeg nikkede og gik ud på toilettet, for at gøre mig klar. Jeg tog noget nyt make-up på, og gik ud til de andre, da jeg var færdig. Chris og Ryan, var gået igen. Justin lå stadig og sov. Ham så virkelig dejlig ud når han sov. Jeg satte mig hen ved siden af ham, jeg havde savnet ham helt vildt. Jeg kunne ikke fatte at vi var sammen igen. Eller jeg vidste det jo ikke, men jeg regnede med det efter det der skete i går.
Jeg gik ind i køkkenet til Chris og Ryan. De sad og spiste morgen mad og snakkede.
"Hey" Smilede jeg. De kiggede op på mig og gengældte smilet. Jeg satte mig hen ved siden af Ryan, og tog noget morgen mad.
"Hvordan går det så med dig og Justin?" Spurgte Chris og smilede. Jeg kiggede underligt på ham.
"Det kunne du lide at vide" Drillede jeg. Han nikkede alvorligt.
"Chris, mig og Justin er bare venner" Svarede jeg. Han kiggede trist på mig.
"Hvorfor kun venner?" Spurgte han. "Hvad var det så der skete i aftes?" Jeg kiggede hen på ham og smilede.
"Vi sov bare sammen" Sagde jeg og var lige ved at rødme, så skyndte mig at kiggede ned i tallerknen.
"I lavede da noget andet, da jeg kom ind" Svarede han og smilede til mig. Jeg rødmede endnu mere. Heldigvis kom Justin og reddede mig, for det pinlige øjeblik.
"Hey" Smilede han og satte sig hen ved siden af Chris (Overfor mig). Han sad og smilede til mig. Han hjalp godt nok ikke så meget alligevel, for han fik mig til at rødme endnu mere. Jeg kiggede hen på Chris som var lige ved at grine, men holdte det inde.
"Hvad skal vi lave i dag?" Smilede Chris, og begyndte pludselig at grine.
"Hvad griner du af?" Spurgte Ryan og kiggede hen på Chris. Han rystede på hovedet og kiggede hen på mig og Justin.
"Hvad vil i lave?" Spurgte Chris. Jeg trak på skuldrene og kiggede hen på Justin.
"Kan vi ikke bare blive hjemme? Jeg skal jo afsted i aften" Sagde Justin og kiggede trist på mig. Jeg nikkede og smilede forsigtigt til ham. Han var vidst ked af det. Måske ville han ikke afsted, men ville være her, sammen med mig, Chris og Ryan.
Da vi var færdige med at spise, gik jeg ind på værelset og satte mig på sengen. Tårene strømmede nærmest ud af mig, da jeg kom i tanke om at Justin tog af sted i aften, også så jeg ham først om lidt over en uge. Jeg begravede mit hoved i mine hænder, og græd. Drengene snakkede om et eller andet, men Justin lød meget alvorlig, men også lidt ked af det. Pludselig gik døren op, og Justin kom ind og satte sig ved siden af mig. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og han lagde sine arme rundt om mig.
"Jess, du må ikke græde" Sagde han trøstende og lagde sit hoved på mit. Jeg sagde ikke noget, men græd bare videre. Hans stemme lød meget usikker.
"Justin er du okay?" Spurgte jeg, uden at kigge op på ham. Han svarede ikke, men trak mig helt ind ved siden af ham. Jeg krammede ham forsigtigt.
"Jess, vi er jo ikke sammen mere" Sagde han pludselig med en meget usikker stemme. Jeg stoppede med at græde. Hvad? Jeg troede vi var sammen efter det der skete i går.
Jeg satte mig forsigtigt op, uden at kigge på ham.
"Hvad mener du?" Spurgte jeg. Tårene trillede ned af kinderne på mig. Han kiggede hen på mig med et underligt blik.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...