JDB. Venner eller mere end dét? ♥

Alexis tør ikke tænke på ham, men hvis hun gøre vækker det dårlige minder. Hendes veninde Leah begik selvmord, og det er hendes skyld hun nu er berømt. Mon Justin kan vinde hendes hjerte(♥)?

33Likes
160Kommentarer
10399Visninger
AA

11. ?

Jeg tog tøj på efter et kort bad. Vi skulle på den røde løbere efter koncerten. Jeg tog almindeligt tøj på, fordi jeg blev stylet ved koncerten. Jeg tog gik ned til lobbyen og direkte hen til restauranten. Da jeg så, at kun Justin sad der blev jeg hunde nervøs. Jeg satte mig overfor ham og kiggede på mine hænder.
”Du giver aldrig op, vel?”, spurgte han pludselig. Jeg kiggede op på ham med en rynket pande.
”Hvad mener du?”, spurgte jeg. Inden han kunne nå, at svare kom de andre to hen til os.
”Godmorgen venner! Vi skal to timer tidligere hen til koncerten, så I kan prøve mikrofonerne”, sagde Usher. Ham og Mike satte sig ned og snakkede om koncerten og den røde løbere.
”Hvorfor er det der tæppe rødt? Hvorfor ikke lilla eller pink?”, spurgte jeg Mike.
”Tja. Alle kan ikke få deres vilje, vel Alex?”, kom det fra Dådyret. Han smilte falskt til mig.
”Jeg talte ikke til dig”, sagde jeg koldt.
”Helt ærligt. Måske var det ikke en god idé at få jer til at synge sammen”, sagde Mike pludselig.
”Neeeeeeeej virkelig?!”, udbrød Justin og jeg på samme tid.
”Slut med skænderier og julelege. I er ikke børn. Prøv og tag det her seriøst. I er 16 år begge og det her handler om jeres liv”, sagde Usher strengt.
”Men det var ham der begyndte!”, sagde jeg og pegede på Justin.
”Men det var hende der begyndte!”, sagde Justin på samme tid og pegede på mig.
”I kommer ikke på den røde løber hvis I opfører jeg sådan”, truede Usher.
”Fint!”, mumlede Justin og jeg på samme tid. Efter morgenmaden skulle vi slappe af en time.
Jeg satte min mobil til at ringe om en time. Lige da jeg lagde mig i min seng og lukkede øjnene, bankede det på min dør. Jeg stønnede irriteret og gik op for at åbne.
”Hvad vil du?”, spurgte jeg vredt. Justin sagde ikke noget, men smuttede ind på mit værelse uden at få lov. Jeg lukkede døren og gik efter ham.
”Jeg vil tale med dig”, sagde han.
”Hvad mente du med at jeg aldrig giver op?”, spurgte jeg.
”Jeg mener at du er bange for at indrømme, at du kan lide mig mere end bare venne måden!”, sagde han. Okay han havde uheldigvis ret. Jeg kunne måske lide ham mere end bare ven.
Jeg sagde ikke noget, men kiggede ned.
”Jeg vidste det!”, udbrød han jublende.
”Okay fint! Jeg kan godt lide dig, men vil ikke indrømme det”, sagde jeg højt. Han smilte sødt til mig, og stod nu helt tæt på mig. Jeg brød mig næsten ikke om, at han stod tæt på mig.
”Jeg sagde det jo”, smilte han. Okay ja det gjorde han, men det … ARGH! … Jeg havde lyst til at slå ham i fjæset. Hans fingre rørte let ved min kind. Det kildede, men jeg trak mig ikke væk.
Jeg tog hans hånd væk fra min kind og holdt den i min. Jeg kiggede på de lilla mærker. Jeg skammede mig vildt meget over, at jeg havde såret ham både kropslig og mental(fysisk og psykisk). Jeg strøg en finger over de lilla mærker og kiggede endelig op på ham.
”Hvordan kan du føle noget for en pige som mig?”, spurgte jeg med en hvisken.
”Hvad mener du med det?”, hviskede han tilbage. Selvom hans hår dækkede hans pande og øjenbryn kunne jeg se han rynkede panden.
”Hvorfor føler du noget for mig? Hvorfor ikke en anden pige?”, sagde jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...