Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10930Visninger
AA

35. Snakken med Justin.

Det var i dag. Det var i dag at det var Justins fødselsdag. Jeg havde været meget opsat på at ringe, og jeg ville håbe at han var en smule mere.. glad. Men da jeg endelig ville ringe til ham tog han den ikke. Jeg følte en smerte inden i, ville han ikke snakke med mig? Jeg bildte mig selv ind at han sikkert ikke var ved telefonen på det tidspunkt. Så derfor skrev jeg en besked. Men da klokken var 22.30 og han ikke havde svaret tilbage blev jeg sur. Jeg blev faktisk vred. For første gang blev jeg vred! Jeg var opsat på at fortælle ham hvordan jeg havde haft det! Og jeg var opsat på at det skulle gøres face 2 face. Desværre gik der stadig næsten 8 måneder til jeg så ham, og så lang tid kunne jeg altså ikke vente.
”Hvor lang tid er Justin og Pattie her i Amerika?” spurgte jeg min far om, lige inden jeg gik i seng. Han smilede. ”Faktisk skal der holdes en koncert med ham her i New York i morgen, og derefter fortsætter de deres rejse til Europa” svarede han smilende. ”Jeg havde faktisk tænkt at vi skulle tage med til koncerten, eller det tilbød Pattie” han smilte. ”Fedt! Men det bliver da sådan at vi kan snakke med dem inden ikke?” ”Jo altså Pattie sagde at de var der hele dagen næsten.. Men hvorfor er du nu pludselig så opsat på det?” Spurgte hun og puffede smilende til mig. Jeg svarede ham ikke men fortsatte bare oven på.
Selvom Justin havde ret i at jeg skulle tage ansvar i mit eget liv, synes jeg stadig at han var lidt tarvelig. Og det skulle han få afvide i morgen! – Jeg var dermed reddet, og jeg kunne slippe mine følelser ud!

Han kiggede chokeret på min far og jeg. Jeg var ikke sikker på at Pattie havde fortalt ham at vi kom, for han så dybt overrasket ud. Pattie derimod løb i armene på min far. De havde savnet hinanden meget så det ud til! De 8 måneder ville blive ulidelige! Justin sagde ikke noget til mig, men fortsatte bare med at gå. Jeg fulgte efter ham og pludselig stod jeg på en scene, hvor Justin men også nogle andre var. Den var virkelig stor, virkelig stor! Der var overdrevet mange tilskuerpladser, og jeg fik med det samme et sug i maven. Justin måtte virkelig være nervøs når han skulle på live! – Det ville jeg hvert fald have været.
”Justin kan jeg lige snakke med dig?” spurgte jeg og råbte en smule da han var et stykke fra mig. ”Jeg har travlt” sagde han og ænsede mig ikke et eneste blik. ”Gå nu bare hen og tal med Carlina” sagde en mand der stod ved siden af ham. Jeg kiggede overrasket på ham, hvor kendte han lige mig fra? Justin rullede med øjnene og gik hen til mig. ”Hvad så?” spurgte han en anelse koldt. Jeg kiggede overraskende på ham. ”Kan vi lige snakke sammen under fire øjne?” ”Vi er under 4 øjne!” sagde han. Jeg sukkede. ”Kan vi ikke gå et sted hen alene?” spurgte jeg og kunne mærke tårerne presse sig på. Hvorfor var han så hård mod mig?
Han rullede med øjnene og fulgte så efter mig. Til sidst stod vi inde i et rum med to sofaer, et fjernsyn, nogle borde samt en masse rod. Jeg tog mod til mig. Det var nu jeg skulle være en rapkæftet pige, hvilket jeg ikke brød mig om! ”Jeg.. jeg vil gerne have en undskyldning” sagde jeg og prøvede på at få det til at lyde alvorligt. Han grinte en smule hånende. ”En undskyldning?” Han hævede sine bryn. ”Forstå du det slet ikke? Er du klar over hvor ked af det jeg har været siden den telefonsamtale” sagde jeg surt. ”Hør her Carlina, det er ikke just min skyld. Kig dig dog for helvede i et spejl nogle gange!” sagde han surt. Jeg kiggede surt på ham. Hvorfor var han sådan mod mig? ”Justin..” sagde jeg med en hæs lille stemme. Han kiggede stadig lige så hårdt på mig, og det så ud som om han slet ikke forstod. ”Carlina..” sagde han og sukkede. Jeg kunne ikke holde det ud mere, det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg lod tårerne få frit løb..
Jeg gik tæt på ham, så jeg faktisk nærmest stod helt oppe af ham. Vores ansigter var få cm fra hinanden. Jeg ville for guds skyld håbe på at jeg havde god ånde. ”Forstår du mig slet ikke?” hviskede jeg til ham. Han fjernede blikket fra mit og kiggede ned. ”Jeg forstår dig godt, men nogen gange bliver jeg bare så…. Træt af dig” sagde han og skubbede mig en anelse væk, så jeg ikke stod så tæt på ham. ”Jaer som om du forstår mig! Du forstår mig ikke, ellers ville du ikke behandle mig sådan der! Er du jaloux eller hvad?” sagde jeg mopset. Jeg fortrød med det samme igen. Damn.. ”Hvad?” sagde han og klemte et grin inde. Jeg sukkede. ”Jeg er ikke jaloux, Carlina jeg er slet ikke interesseret i dig! Det har jeg aldrig været!” sagde han surt og vendte sig om. Hvad? Hvad snakkede han om. ”Du kyssede mig” sagde jeg med en grådkvalt stemme. ”Ja og det var den største fejl nogensinde!” sagde han og forlod rummet. Han havde efterladt mig her ene og alene. Jeg begyndte at græde, rigtig meget endda! Havde den egoist bare leget rundt med mig hele tiden eller hvad var det galt med ham? Jeg fattede det ikke, jeg ville ikke fatte det! Jeg fortrød inderligt at vi var kommet. Uden at tænke mig om, og uden at tørre mine øjne gik jeg direkte ud til min far og Pattie, og ja Justin var der åbenbart også. ”Far jeg skal hjem NU!” sagde jeg snøftende med en grådkvalt stemme, allerede i fuld fart på vej ud.. Helt ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...