Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10945Visninger
AA

27. Sebastian, og lidt for meget flirteri med Justin.

”Ej, det.. Ej det kan jeg altså ikke..” stammede jeg. ”Oh kom nu Carlina, det er sjovt” sagde Beatrice smilende. Jeg kiggede tøvende på hende, hvorefter jeg sukkede. ”Okay så!”
Beatrice havde plaget mig til at tage med op i en forlystelse der gik ud på at man blev hejst virkelig, virkelig højt op, og så kørte den bare med fuld fart ned, det var en slags frit fald. Jeg var først meget imod, men Beatrice fik mig presset, og det var jo også sundt at overskride grænser.
”Det er sundt.. Det er sundt.. Det er sund at overskride grænser” mumlede jeg stille for mig selv, imens vi stod i kø, jeg skulle jo samle mod på en eller anden måde. ”Hvad i alverden er det du har gang i?” afbrød Beatrice mig. ”Altså det er jo sundt at overskride grænser. Og jeg overskrider virkelig mine grænser nu!” sagde jeg bestemt, og kiggede op af den lange forlystelse. ”Så slemt er det altså heller ikke” sagde hun smilende. ”Jaja, det kan du sagtens sige.”
Det blev vores tur og vi satte os, hvorefter vi blev spændt fast. Jeg fortrød med det samme, da den var på vej op. Hvad havde jeg dog sagt ja til.
”Er her ikke en smuk udsigt?” spurgte en stemme ved siden af mig. Beatrice sad på min højre side, og en mørkhåret dreng sad ved min venstre side. Jeg tror han havde opfattet at jeg ikke var fra Danmark, for han snakkede Engelsk til mig. Jeg nikkede forsigtigt. ”Om ca. 10 sek. køre den ned” sagde han og smilede drillende. Jeg rullede øjne af ham. ”Jamen mange tak for iiiiiiinfo...” hvinede jeg og med det samme begyndte den at køre ned ad. Jeg skreg. Jeg skreg virkelig højt. Jeg fik en virkelig ubehagelig mavefølelse, og jeg var sikker på at jeg aldrig nogensinde ville tage op i denne forlystelse igen.
”En tur til!” råbte Beatrice glad da vi endelig var sluppet ud af den. ”God tur siger jeg bare. Jeg skal fanme ikke op i den der igen” sagde jeg og pegede op på den. Jeg havde det stadig dårligt. Den var væmmelig, virkelig vammel. ”Jamen er det okay hvis jeg tager en tur mere?” spurgte Beatrice og smilede. Jeg nikkede. ”Skynd dig hen i kø så.” Hun løb hen i køen.
”Var det virkelig så slemt?” sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og genkendte med det samme drengen fra min venstre side. ”Ja, jeg er ikke til sådan noget” tilstod jeg hurtigt og smilede simpelt. ”Okay, det er også fair. Jeg hedder forresten Sebastian, hvad med dig?” spurgte han og smilede et ganske charmerende smil. ”Jeg hedder Carlina” sagde jeg glad. ”Carlina..” mumlede han for sig selv. ”Specielt, men flot navn, du er vel også fra udlandet?” spurgte han spørgende. ”Ja, jeg kommer fra USA” svarede jeg. ”Fedt” mumlede han. ”Men det var hyggeligt at møde dig, måske ses vi en anden gang?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Nej, det tror jeg ikke. Jeg rejser hjem igen i morgen.” Han sukkede. ”Nå okay, men du må have det godt” sagde han smilende, og gik derefter. Sebastian var en dreng med et ganske fint udseende, og han virkede faktisk også flink. Jeg var sikker på at ham og jeg kunne være blevet gode venner, hvis han også kom fra USA. Det kunne være rart med en drengeven mere, eftersom jeg Justin altid havde travlt, og så havde jeg også en eller anden forstillelse om at vores venskab aldrig blev det samme efter de kys der havde været mellem os.
”Er du klar til at gå videre?” spurgte Beatrice og var allerede kommet ned af forlystelsen igen. Jeg nikkede og vi gik nu videre.

”Jeg kommer nu til at savne Danmark” mumlede jeg da vi stod i lufthavnen og skulle til at sige farvel, til Danmark altså. ”Jae, her er ganske rart” svarede Beatrice igen.
På vej hjem i flyet var ingen af os særlig snakkesaglige. Vi sagde stort set ikke noget til hinanden, men til gengæld spekulerede jeg på en masse andre ting. Jeg vidste ikke om Justin havde tid til at se mig når jeg kom hjem. Men jeg vidste, eller jeg havde fundet ud af, at han kun var hjemme i nogle uger af gangen, og at han så rejste i 1-2 måneder af gangen, rundt i hele verdenen, i de næste 8 måneder. Egentlig ville jeg ønske at når hans world tour så var overstået, at vi så begge havde de samme følelser stadig. Men det kunne ingen af os desværre love. Derfor var det nok også bedst bare at fortsætte venskabet, men jeg kunne ikke lade være med at tænke lidt. Hvad nu hvis.. Hvad nu hvis..
”Tænker du på Justin?” afbrød en drillende Beatrice mig. Jeg måbede, men smilede så derefter. ”Lidt måske.” ”Hør, hvad med at du fortæller ham at du gerne vil prøve på et forhold” forslog hun. Jeg rystede med det samme på hovedet. ”Det er ikke fedt at have en kæreste man aldrig ser, jeg vil da savne ham helt vildt, inderligt meget” svarede jeg. Beatrice sukkede. ”Som jeg allerede har sagt en gang! Du vil altså savne ham mere hvis i kun er venner, jeg kan jo se hvor forelsket du er i den dreng, han gør dig jo helt blind.” ”Det er ikke det store. Han er såmænd bare min første forelskelse” sukkede jeg. Beatrice rullede øjne. ”Jeg forstår dig simpelthen ikke!” sagde hun. Jeg kunne godt følge Beatrice, men sagde det selvfølgelig ikke. ”Hvis du ikke snakker med ham, så gør jeg!” mumlede hun, og jeg hørte ikke rigtig efter, så jeg lod det ligge.

”Carlina..” sagde en glad far, der stod og ventede på os i lufthavnen. ”Far..” sagde jeg glad og krammede ham. ”Hvad så, har i haft en god tur?” spurgte han smilende. Vi nikkede begge i takt. ”Uforglemmelig, Danmark er et fedt land” svarede jeg begejstret.
”Jeg tænkte.. Justin forslog pizza, hvad siger i til det?” spurgte min far smilende. Vi nikkede begge. Pizza var altid godt. ”Så Justin er altså hjemme?” spurgte jeg og smilede for mig selv. ”Ja, ham og Pattie sover hos os, mens de stadig er i New York. Jeg forslog at de lige så godt kunne bo hos os, når de var i New York” mumlede min far smilende. ”Fedt!” svarede jeg glad. ”Så vidt jeg ved har Justin altså overtaget dit værelse, han påstod at din seng var bedre end den inde på gæsteværelset” sagde han med et grin. Jeg svarede ikke men smilede for mig selv.
Da vi trådte ind af hoveddøren strejfede duften af pizza os. Pattie kom ud i gangen. ”Jeg er ked af det. Men Justin er altså begyndt, han har en svaghed for pizza. Så hvis i regner med at skal have noget må i hellere skynde jer” sagde hun smilende og gjorde tegn til at vi skulle gå ind i spisestuen.
”Heeeey..” sagde jeg en anelse højt. En koncentreret Justin sad med et stykke pizza i hånden. Hans øjne var lukkede, og det lignede at han bad for pizzaen, mærkelig dreng!
”Pis, nu ødelagde du det” mumlede han surt. ”Ødelagde hvad?” mumlede jeg grinende. ”En pizza er lavet med kærlighed, den er fantastisk, den er unik.. og den...” jeg afbrød ham. ”Er min!” mumlede jeg grinende og tog pizzaslicet ud af hans hånd, hvorefter jeg tog en bid af den. ”Og Carlina er tilbage! Jeg nød ellers stilheden” jokede han og rev pizzaslicet ud af min hånd. ”Heey!” måbede jeg. ”Det er mit, lev med det!” sagde han og tog en bid. Beatrice kiggede dræbende på os begge, som tegn på at vi skulle holde op med at flirte, og jeg blev nød til at give hende ret. Det var nok ikke det smarteste når Pattie og min far stod og så på. Men jeg håbede og troede på at de bare tog det som søskendekærlighed, hvilket det vel egentlig også bare var?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...