Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10936Visninger
AA

33. På skøjtebanen med Sebastian og Beatrice.

Beatrice og jeg gik nedenunder for at få overtøj på. Beatrice var utrolig højtrystende da hun var meget opsat på at møde Sebastian, som hun var mere end sikker på skulle blive min ’redning’ hvad angik kærligheden!
”Du forstår det slet ikke. Sebastian er overhovedet ikke kærestepotentiale!” sagde jeg bestemt og forsikrede hende om at der ikke ville blive noget mellem os. Hun sukkede, et suk der ikke lød ret overbevisende. Jeg rullede med øjnene og få sekunder efter gik vi ud af hoveddøren.
Vi havde aftalt at mødes det samme sted som Sebastian og jeg løb ind i hinanden i. På vejen fik jeg en underlig følelse i maven, ikke en følelse jeg havde følt før. Den havde ingenting med kærlighed at gøre, men følelsen var.. ubeskrivelig.. ikke til at forklare.. nærmest.. jeg havde ingen anelse. Jeg fik underligt lyst til at vende om og bare tage hjem til Beatrice igen, men det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre mere, eftersom jeg allerede kunne skimte Sebastian, der stod og ventede.
Beatrice betragtede ham på lang afstand. ”Ikke kærestepotentiale? Han er da pisse lækker!” udbrød hun og puffede mig blidt i siden af skulderen. Jeg rullede smilende øjne af hende. Måske.. måske kunne han godt være kærestepotentiale, men jeg kunne bare ikke glemme Justin, han lå gemt inde bagerst i min hjerne og ville simpelthen bare ikke ud, hvilket irriterede mig grænseløst!
Beatrice og jeg kom nærmere og nærmere og Sebastian lyste op i et stort smil. ”Heey” sagde han imødekommende og smilte til os begge. Beatrice kiggede smilende over på mig, lidt for smilende. Jeg puffede hende blidt i siden som tegn på at hun ikke skulle begynde på noget. Der lagde sig en ubehagelig stilhed imellem os, og jeg kunne ligesom fornemme at det var mig der skulle tage ordet. ”Hvad siger i til en tur på skøjtebanen? Det er jo alligevel koldt og så er det altid godt med at grin” sagde jeg og afventede svar fra dem begge. ”Det lyder da fint” sagde Sebastian hurtigt, og vi begyndte straks at gå.
Jeg gik i midten og hverken Beatrice eller Sebastian sagde noget, og det irriterede mig faktisk lidt.
Efter noget tid ankom vi til skøjtebanen hvor en masse mennesker skøjtede rundt på isen. Nogle lignede skøjteprinsesser mens andre lignede bambi på glatis.
”Inden vi går ud på isen skal i altså bare vide at jeg er mega dårlig til det!” sagde jeg da vi lige havde fået udleveret et par skøjter til os hver. For første gang snakkede Beatrice nu. ”Det gør jeg jo også, det tager vi ikke så tungt.” Jeg var overrasket over at hun i det hele taget sagde noget, hun havde overhovedet ikke sagt noget under hele turen.

”Av..” mumlede jeg irriteret. Jeg lå igen og rodede rundt nede på isen. Jeg var sikker på at det så noget så komisk ud, men det gjorde faktisk en smule ondt. ”Er du okay?” sagde Sebastian og kom grinende hen til mig sammen med Beatrice. Jeg svarede ikke, men tog bare imod den hånd han rakte ned til mig. ”Her hold ved mig” sagde Sebastian og tog min hånd. Jeg kiggede ned på vores hænder og smilte for mig selv. Egentlig var jeg glad men igen kom Justin i vejen. Han spolerede altid det hele. Sebastian og jeg skøjtede hen til Beatrice hvorefter jeg tog hende i min anden hånd. Vi skøjtede nu alle sammen, sammen hvilket gik betydeligt bedre. ”Er jeg den eneste der bare fryser en smule?” sagde Beatrice efter en times tid og klaprede tænder. Sebastian rystede på hovedet. ”Ej jeg synes også her er ved at være koldt” sagde han. De kiggede nu begge over på mig og forventede at jeg skulle sige det samme. Egentlig frøs jeg ikke og jeg havde mest lyst til bare at skøjte videre, da jeg var begyndt at blive en smule bedre. Jeg trak stille på skulderene. ”Okay, men så lad os da få vores skøjter af” sagde jeg. Vi skøjtede over til en af de bænke der var i siden af isen.
Sebastian sagde farvel til Beatrice og jeg med smilende nik, præcis ligesom Justin havde gjort første gang jeg mødte ham.
På vejen hjem fik jeg så ualmindelig meget lyst til at være sammen med Justin. Jeg fik så meget lyst til at han bare skulle omfavne mig og holde mig tæt. Jeg var mere end overbevist om at jeg ville ringe til ham så snart jeg kom hjem. Hvis jeg huskede rigtigt var han stadig her i USA, så tidszonen var intet problem.
Da Beatrice og jeg valgte at gå hver til sit var klokken omkring 7. Min far sad hjemme og så tv da jeg kom hjem. Det var helt mærkeligt at Pattie ikke var der, det var jeg efterhånden blevet vant til.
Da jeg fik trukket af mit overtøj gik jeg ind i stuen, og satte mig i en af de to sofastole.
”Justin har jo fødselsdag om 4 dage” sagde min far efter lidt tid. Lige da han sagde navnet – Justin – Kom jeg i tanke om at jeg skulle ringe til ham, og det var pludseligt meget vigtigere end alt andet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...