Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
11057Visninger
AA

30. Overtalelse og ren luft!

Min far fulgte efter mig, hvilket jeg også havde regnet med. Han fortsatte hele vejen med mig, ind til vi til sidst stod på mit værelse. ”Søde Carlina, hvorfor vil du ikke flytte til Atlanta?” spurgte han og prøvede på at smile, hvilket tydeligvis ikke lykkedes. ”Alt er her i New York, Beatrice, min skole og Alices gravsted” sagde jeg mumlende. Han sukkede ”men tror du ikke også at det ville være godt at starte på en frisk? Bare starte helt forfra efter det hele” sagde han tydeligvist nervøs. ”Jeg har det fint her, jeg kan ikke flytte fra Beatrice, det kan jeg simpelthen ikke!” sagde jeg en smule bestemt og overbevisende. ”Men du får jo nogle nye venner, og du kan da sagtens besøge Beatrice en gang i mellem” sagde han mindst lige så overbevisende som jeg. ”Det er ikke nemt at finde nye venner, når man er 15! Og det tager 14,5 timer at køre til New York fra Atlanta!” sagde jeg irriteret. ”Der er vidst en der har fulgt med i geografi” sagde han og prøvede at lette stemningen op, hvilket ikke hjalp. ”Kom nu Carlina. Jeg lover dig at det bliver fint. Vi har intet at gøre i New York mere” sagde han og lagde en hånd på min skulder. ”Alices gravsted er her!” ”Men det vil være det samme, du besøger det jo ikke ret tit, hun er kun i dine tanker søde!” Han havde altid været god til at overbevise, og det endte garanteret med at jeg gav mig. ”Tænk over det, og husk hvor meget jeg har gjort for dig!” sagde han og forlod mit værelse. Jeg smed mig i sengen, og sukkede højlydt. Han forstod virkelig at give en dårlig samvittighed.
Jeg tøvede et stykke tid. Men jeg var nød til det, jeg havde intet valg. Jeg gik med tunge skridt ned mod stuen igen. ”Fint!” sagde jeg en smule flabet, hvorefter jeg satte mig ned i sofaen! Justin kiggede på mig med et tomt blik. Han var tydeligvis stadig ked af det over det i går, hvilket jeg også selv var. Min far og Pattie smilede glad. ”Det betyder utrolig meget for…” ”Ja ja, hvor skal vi bo?” spurgte jeg og smilte. ”Vi skal ikke bo med Pattie og Justin, som sagt fortalte vi jer at vi ikke havde i sinde at flytte sammen, og sådan skal det stadig være!” sagde min far. ”Hvornår er det at du har i tankerne at vi skal flytte?” ”Til sommerferien, du skal gå dit semester færdig i skolen, så du ikke skal ind i en ny high school, midt i et semester” svarede han smilende. Lidt havde han da heldigvis tænkt på mig.
Jeg spurgte ikke til mere om flytningen, og de fortalte mig heller ikke mere. Jeg skulle nu have fundet en måde at fortælle det til Beatrice på. Og det ville ikke blive let, det ville overhovedet ikke blive let. Hvordan skulle man fortælle sin tætteste veninde at man skulle flytte 14,5 timer væk fra hende?
”Må jeg komme ind?” Justin stod i døråbningen, jeg nikkede. Han satte sig hen ved siden af mig. ”Jeg er virkelig ked af det, det var ikke meningen, det røg bare ud af mig!” sagde jeg undskyldende. Han sukkede. ”Jeg vidste ikke at du havde det sådan” sagde han trist. ”Hvordan?” ”At du følte jeg havde slået din bedsteveninde ihjel” sagde han. ”Nej, nej.. Det føler jeg ikke! Justin det er ikke din skyld, det er mig der ikke kan styre mit temperament” sagde jeg. Han svarede ikke. ”Jeg kommer til at savne dig!” sagde han lidt efter. Jeg smilede inde i mig selv, så var han ikke sur på mig, heldigvis! ”Jeg kommer også til at savne dig!” sagde jeg. ”Det er utroligt hvad du har fået mig til at føle på så kort tid” sagde han og smilede en lille smule. Jeg gengældte hans smil. ”Du er en rigtig sød dreng, med en virkelig dejlig personlighed, alle dine haters burde skamme sig, for du er virkelig et af de sødeste mennesker jeg kender” sagde jeg, han svarede mig ikke, men smilede bare. ”Er du klar til i morgen?” spurgte jeg og skiftede dermed også emne. ”Ja, det bliver fedt!” sagde han og smilte. ”Du skal vel besøge en masse lande?” ”Ja, det bliver meget spændende!” sagde han. Jeg ville give ham ret, det ville blive meget spændende, han var heldig at han fik lov til at opleve en masse forskellige kulturer, virkelig heldig endda! ”Men jeg ville også bare sikre mig at vi ikke var uvenner eller noget” sagde han og rejste sig op. ”Jeg håber det bedste for dig i de næste 8 måneder, hvor du virkelig vil være savnet!” sagde jeg og gjorde tegn til et kram. Han åbnede sine arme og lagde dem om mig. Det var altid så fortryllende at kramme med Justin, det kriblede altid i maven. ”Men nu er vi da sikre på at se hinanden igen, selvom du ikke var så tilfreds med flytningen” sagde han drillende. ”Det bliver fint nok, håber jeg!” Han forlod mit værelse, og jeg fik det bedre, meget bedre. Der var nu ren luft mellem Justin og jeg, og det var en af de ting jeg virkelig havde brug for. Nu var jeg forberedt på at skulle undvære min bedsteven i 8 lange måneder, som forhåbentlig gik hurtigt.. Og når ja.. Så skulle jeg også forberede mig på at fortælle Beatrice at jeg skulle flytte til Atlanta! 14,5 timer væk fra hende!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...