Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10925Visninger
AA

3. OMG!!

Inden i begynder at læse, så først og fremmest happy lillejuleaften! (y)

”Du må være Carlina” sagde en mørkhåret kvinde. Hun var ganske nydelig og så også ud til at være omkring min fars alder. ”Jeg smilede, ja det er mig” sagde jeg og rakte en hånd frem. Hun tog imod den. ”Mit navn er Pattie” sagde hun og smilede. Jeg kunne næsten ikke koncentrere mig om Pattie, mine øjne var hele tiden på hendes søn. ”Dette er min søn, Justin” sagde hun og smilede. Jeg kiggede over på min far og lavede store øjne. Han kiggede usikkert tilbage. ”Hej” sagde Justin og rakte en hånd frem. Jeg tog usikkert imod den uden så meget som at sige et ord. ”Justin Bieber” røg det lige pludselig ud af min mund. Min mærkelige reaktion fik de andre til at små grine, og det var ret pinligt. Vi gik alle sammen ind i stuen, som nærmest hang sammen med køknet. Jeg gik over til komfuret sammen med min far. ”Justin Bieber, far hvad sker der?” spurgte jeg forvirrede og tog mig til hovedet. ”Da jeg gik ud med Pattie, vidste jeg intet om Justin, og jeg ved jo egentlig heller ikke om du er en fan?” sagde han og kiggede undrende på mig. ”Jeg er ikke just en fan, men jeg er da heller ikke en hater” sagde jeg og prøvede på at smile. ”Det er bare lidt syrealistisk at en verdenskendt sanger står inde i vores hus lige nu” sagde jeg og kiggede over imod Justin.
Alice og jeg havde aldrig rigtig hørt noget af hans musik, vi kendte da hans sange, men vi var ikke nogle af de der piger der var totalt væk i ham. Vi syntes da begge at han havde et godt udseende, men det var bestemt ikke en vi snakkede om, til forskel fra Zac Efron.
Det var ret akavet, og da vi satte os til bordet var det endnu mere akavet. Det var dog kun ind til Pattie begyndte at spørge ind til en helt masse. ”Du var 15 år ikke?” spurgte hun. ”Jo, jeg fylder 16 d. 5 marts” sagde jeg. Hun smilede. ”Det er 4 dage efter Justin fylder 17” sagde hun glad og tog en mundfuld mad ind i munden. Det var egentlig mærkeligt at Justin havde tid til at sidde her sammen med os? Han måtte tro at jeg var totalt besat af ham, efter min reaktion. ”Har du så nogle fritidsinteresser?” spurgte hun interesseret. ”Altså jeg danser, og har gjort det sådan, alt den tid jeg husker” sagde jeg og smilede ”Okay, er det så sådan noget folkedans?” sagde hun og begyndte at grine en smule. Jeg grinte med ”nej dog ikke. Altså jeg går til konkurrencer i hip hop og streetdance, men jeg kan også danse, showdance, jumpstyle og disco” sagde jeg og smilede. ”Hvor fedt” sagde hun. Vi blev afbrudt af Justins telefon som ringede. ”Undskyld jeg er lige nød til at tage den her” sagde han og rejste sig fra bordet, hvorefter han gik ud i gangen. Vi var blevet færdige med at spise. Pattie og min far sad og snakkede og jeg gik i gang med at bære tallerknerne af bordet. Jeg bemærkede Justin ude i gangen, og nogle gange lavede han sådan noget mærkeligt noget med håret. Blærerøv! Så sej var han da heller ikke. ”Nej, jeg har ikke snakket med hende” jeg kunne høre Justin snakke og jeg blev straks mere interesseret. Snakkede han om mig? Jeg kunne ikke lade være med at lytte, og han stod nu med ryggen til, så jeg så mit snit til at stille mig i døren og lytte. Så uheldig som jeg nu var snublede jeg over dørkarmen og han vendte sig hurtigt om. Jeg kiggede genert ned i jorden og skulle til at vende om, men blev afbrudt at Justin der snakkede til mig. ”Lyttede du?” spurgte han og grinede en smule. ”æhh,,” jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare. Jeg svarede ham ikke men skiftede i stedet emne. ”Altså, det altså ikke fordi jeg er fan og sådan noget. Det ikke sådan jeg er totalt besat, eller stalker dig helt vildt” sagde jeg hurtigt og stoppede forpustet op. ”Det troede jeg skam heller ikke. Hvis du havde været fan eller totalt besat havde du reagerede på en helt anderledes måde” sagde han og smilede, samtidig med at han gjorde det der mærkelige noget med håret igen. Jeg synes det lød ret selvgladsagtigt, men det var han vel også, altså ret selvglad?
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...