Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10925Visninger
AA

26. Klar til at indtage København.

”Er du klar til at indtage København?” spurgte Beatrice smilende da vi sad i flyveren. Den var ikke mere end lige lettet, og der var lang vej endnu. ”Mere end klar!” sagde jeg og gengældte hendes smil. ”Savner du Justin?” spurgte hun om, som om hun kunne læse mine tanker. Jeg sukkede ”ja, det er nu trist at det ikke bliver til noget.” ”Men, måske er det også bedst, tror du ikke at det er svært at være kærester med en kendt?” spurgte hun og smilende let. Jeg trak på skulderene, det var det jo egentlig. ”Jo, og jeg havde heller ikke regnet med at jeg skulle gå hen og blive så forelsket i ham. Men vi blev enige om bare at være venner. Han har jo ikke ret meget tid” sagde jeg og sukkede. ”Men så bliver det vel heller ikke nemt at være venner?” ”Altså, nej, men så kan jeg nok bedre undvære ham” sagde jeg forsigtigt og orkede egentlig ikke at snakke mere om det. ”Jeg tror altså netop at hvis du bliver ved med at have et lille 'crush' på ham, at du så får sværere ved at undvære ham, hvis i kun er venner.” Hun havde fat i noget der, men jeg satsede på at mit 'crush' snart stoppede. ”Så må jeg jo bare ud og møde nogle nye drenge” sagde jeg, og tegnede det som sjov. Hun smilede. ”Ja, det må du vel.”
Jeg ved ikke hvor lang tid jeg havde sovet, men lige pludselig var vi der. Sådan bare lige uden videre, det var sært.
Vi var nød til at tage et s-tog ind til banegården da lufthavnen var i Kastrup.
”Det lyder mærkeligt når de snakker” hviskede jeg til Beatrice da vi sad i toget. Hun grinte. ”Ja, det gør det vel.” Vi kørte ikke med toget i ret lang tid. Men jeg kan lige love dig for at det var koldt i København, rigtig koldt! ”Hvis man er dansker synes man at København er en meget stor og forvirrende by” sagde Beatrice til mig, da vi var kommet ud af banegården. ”Virkelig?” sagde jeg og hævede brynene. Hun nikkede. ”Jeg synes ikke at det var særlig stort, men nu var jeg jo også van til New York. København mindede lidt om New York, men der var ikke nær så mange mennesker. En af de ting jeg blev mest forundret over var at der var så mange ”7-eleven butikker” de lå virkelig over det hele.
”Er det her?” mumlede jeg og kiggede på et rimelig lille hotel. Beatrice nikkede. ”Det er kun 2-stjernet, men det er vidst nok fordi at der er ved nogle værelser hvor toiletterne er i gangen” sagde hun og prøvede på at smile. Jeg sank en klump. ”Vores toilet er ikke på gangen, vi har vores eget ikke?” spurgte jeg og hævede bryn. ”Jo, det håber jeg. Men jeg ved det ikke” mumlede hun. Vi gik ind af den døren og ankom til en meget lille reception, det hele var meget småt. Beatrice gik hen for at få vores værelsesnøgle, og hun snakkede dansk. Det lød virkelig mærkeligt, og jeg kunne ikke lade være med at smågrine en gang i mellem. ”Hvad griner du sådan af?” spurgte Beatrice da hun havde afhentet nøglen. ”Det der danske sprog lyder bare sjovt” sagde jeg og fuldte med hende.
”Okay på 3?” sagde hun og grinte. Jeg nikkede. ”1, 2, 3...” sagde hun og åbnede forsigtigt døren. Det så ganske fint ud. Sengene var pænt store, og der var et tv, plus et badeværelse, heldigvis! Jeg sukkede lettet. ”Heldigvis har vi vores eget badeværelse” sagde jeg og smilede.
”Du skal så meget glæde dig til shopping på strøget!” sagde Beatrice hvinende. ”Strøget?” spurgte jeg spørgende. ”Ja, det kalder man byen. Det er så fedt, jeg elsker det” sagde hun glad. ”Det må vente til i morgen, for nu vil jeg altså sove!” sagde jeg og gjorde klar til at lægge mig i den bløde seng. Hun nikkede. ”Ja, jeg er også træt, efter det jetlag!” sagde hun smilende.
”Nu er vi for alvor klar til at indtage København” sagde jeg da vi lige havde spist morgenmad, og vi nu var gået op på værelset for at hente vores tasker. ”Om vi er!” sagde Beatrice smilende. Vi fik låst vores værelse og fortsatte nu ud af døren, og ned i byen. Eller 'strøget' som Beatrice kaldte det. Vi var ikke noget længere en lige starten af strøget da en flok larmende piger kom gående. En meget stor flok.
”Justin Bieber, Justin Bieber, Justin Bieber...” råbte de. Jeg kiggede forvirrede over på Beatrice. ”Ja, de er også ramt af Bieber fever herovre, de har allerede haft lavet 4 parader før, og nu er de så åbenbart i gang med d. 5.” sagde hun og smilede. Jeg var egentlig ret træt af at de kom, for det her skulle være en ferie hvor jeg ikke skulle tænke på Justin, og jeg vidste at jeg kom til det nu..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...