Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10936Visninger
AA

21. "Jeg har brug for en pause fra dig!"

”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige” sagde han til sidst. ”Jeg ved det. Jeg er ked af det” sagde jeg og kiggede ned. Han sukkede. ”Hvorfor er jeg også sådan en hjerteknusende idiot!” mumlede han. Jeg grinte en smule af hans kommentar. ”Jeg ved det ikke. Du er for sød” mumlede jeg. Han svarede ikke. ”Jeg ved stadig ikke om jeg skal tro på at Jasmine slet ikke kan lide mig.. Jeg mener hun kyssede mig jo” sagde han og kiggede forvirret på mig. ”Nu ved du hvordan jeg har det” sagde jeg. ”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi regnet med at du var forelsket i mig” sagde han og kiggede ned i jorden. ”Jeg ved det.. Jeg har ødelagt vores venskab” sagde jeg sukkende. ”Jeg er glad for at du er ærlig Carlina. Men du skal vide at jeg ikke har de samme følelser for dig.” sagde han. Det var det. Nu var alt håb hvert fald ude. Han havde sagt ligeud at han overhovedet ikke havde følelser for mig. Nu var den minimale chance der ikke mere. Jeg sukkede. ”Nej, det havde jeg regnet ud” sagde jeg. Justin bed i sine negle. Det havde jeg lagt mærke til at han altid gjorde, når han ikke vidste hvad han skulle sige. ”Jeg kan bare ikke forstille mig at Jasmine ikke kan lide mig” sagde han sukkende. Jeg trak på skulderene. ”Hun vil nok heller ikke indrømme det. Men Justin, jeg vil have at du er glad, og hvis hun gør dig glad, så må jeg leve med det” sagde jeg og smilede. ”Jeg ved ikke hvor forelsket jeg er i hende hvis hun har løjet og brugt mig. Men lige meget hvad så er der en af jer der har løjet” sagde han og sukkede. Han var virkelig i et dilemma, i et vildt dilemma. ”Oh.. Hvorfor sker det her for mig?!” sukkede han. ”Justin, jeg vil have at du ikke fortæller noget til din mor, altså om at jeg er.. du ved.. okay?” sagde jeg. ”Jeg fortæller normalt alt til min mor” sagde han og sukkede. ”Men vil du ikke nok lade være med det denne ene gang, for min skyld. Ellers skal jeg til at komme med en masse forklaringer, please?” sagde jeg bedende. Han sukkede. ”For din skyld så!”
”Men Carlina, jeg har brug for...” han sukkede trist. ”Jeg har brug for en pause fra dig!” sagde han hvorefter han rejste sig og gik. Pause?! Hvad ville det sige. Tårerne begyndte stille og lydløst at trille ned af mine kinder. Jeg måtte ederrøvme være verdens største tudefjæs.
Ville det så sige at han troede på Jasmine, og ikke mig? Det sagde han intet om. Kun at han havde brug for en pause, hvor lang var en pause? Snakkede vi om måneder, eller minutter?
Den dag gik hurtigere end jeg havde forventet. Jeg havde ringet til Justin et par gange, men han tog den ikke. Jeg vidste ikke hvornår jeg så ham igen, kom han overhovedet til nytår? I så fald gik der lang tid før jeg så ham.
Dagen kom hvor Beatrice endelig ankom hjem. Jeg fik på et split sekund taget overtøj på, efter at jeg havde modtaget en besked fra hende hvori der stod: #Så er jeg hjemme igen, du er velkommen ((-:#
Der var ikke lang vej over til Beatrice og jeg kunne gå. Jeg mødte hendes dejlige smil i gangen. ”Beatrice, du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig!” sagde jeg og løb i favnen på hende. Jeg havde savnet hende meget. Rigtig meget.
”Sagde han virkelig det?” spurgte Beatrice trist. Jeg nikkede. Jeg havde lige fortalt hende hele historien om hvad der var sket mellem Jasmine, Justin og jeg. Godt nok vidste hun godt at jeg var små forelsket i Justin. ”Jeg sagde jo han var dum” sagde hun irriteret. Jeg trak på skulderene. ”Jeg håber han vil tro mig” sagde jeg sukkende. ”Jeg forstår” sagde hun. ”Meeeeen..... Er du ga hvor jeg dog glæder mig til København, jeg kan ikke takke dig nok!” sagde jeg og skiftede emne. ”Det bliver fedt!” sagde hun i samme hvinende toneleje som jeg. ”Om det gør!” ”Du må ikke misforstå mig okay Carlina?” sagde hun blidt. Jeg kiggede spørgende på hende. ”Der er en stor tidsforskel på Danmark og USA, så har du noget imod hvis jeg har brug for noget søvn?” spurgte hun en smule nervøst. Jeg rystede på hovedet. ”Selvfølgelig ikke, vi ses” sagde jeg og krammede hende hurtigt, hvorefter jeg fortsatte hjem.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...