Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10920Visninger
AA

31. Farvel og goddag.

Jeg vågnede stille og roligt næste morgen. Mit hjerte hamrede hurtigt, meget hurtigt endda. I dag tog Pattie og Justin afsted, og jeg var sikker på at her ville blive aldeles tomt uden dem. Godt nok var det sjældent at Justin var her i længere tid. Men Pattie var her tit, og det gav en mærkelig tryghed på en måde. Jeg tog et bad, hvorefter jeg fandt noget tøj. Det blev til et par karamel farvet leggins, hvorpå jeg havde et par shorts uden over, samt en stribet t-shirts der var en smule stor, hvilket var meningen. Jeg lod mit hår hænge løst, og sminkede mig let. Det var nu. Det var nu jeg skulle sige farvel til Justin, nu at han netop ville forlade mig. Jeg gik med forsigtige skridt ned af trapperne. Klokken var 11 og om et kvarter tog de afsted. Min far og Pattie sad og snakkede. Sikkert i gang med de helt store kærlighedserklæringer! ”Justin er på gæsteværelset” sagde Pattie og rettede blikket mod mig, hvorefter hun rettede det mod min fars igen. Jeg smilte som svar og gik oven på igen.
Da jeg ankom ind på gæsteværelset stod en klar Justin. Han var netop lige på vej ud af døren, lige som jeg, så det var egentlig ret heldigt at vi ikke stødte sammen. ”Klare du den?” spurgte han smilende og lagde en hånd omkring min skulder. ”Nej jeg tror jeg dør.. – Selvfølgelig klare jeg den dumme!” sagde jeg og slog ham forsigtigt over brystkassen. ”Av…” mumlede han måbende. ”Jeg kan godt klare mig uden dig!” sagde jeg og fik det til at lyde en smule komisk. ”Det var godt.”
Pattie og Justin stod i døren, parat til at tage af sted. En bil var netop ankommet for at køre dem til lufthavnen, og chaufføren havde akkurat lige taget alle deres tasker og kufferter ud i bilen. Det var lige før at min far og Pattie stod med tårer i øjnene, det måtte virkelig være hårdt for dem, men det kunne jeg egentlig godt forstå. De kyssede og krammede hinanden, og jeg ved virkelig ikke hvor mange gange de gentog det, men det var hvert fald mange gange. Justin og jeg rystede bare begge på hovederne af dem. Vi var ret enige om at voksen kærlighed var noget mærkeligt noget.
Justin kom smilende over mod mig. ”Så er det tid til at sige farvel Carlina” sagde han og hans ansigtsudtryk blev en smule tristere. Jeg nikkede sørgmodigt. ”Kom her!” sagde han og gjorde tegn til at jeg skulle kramme ham. Jeg slog med forsigtige bevægelser mine arme ud, og plantede dem rundt om ham. ”Jeg elsker dig, husk det!” hviskede han stille i mit øre. Jeg kunne ikke andet end at smile. Han kyssede mig derefter blidt på kinden, og jeg smilede endnu mere. Pattie og min far var så optaget af hinanden at de intet så. Han sukkede højlydt og trak sig derefter væk fra mig.
”Pas på jer selv!” råbte min far ud af døren. Ham og jeg stod i døråbningen og vinkede til Pattie og Justin. Det var nu tid for dem at forlade os i 8 måneder, og for mit vedkommende ville det betyde at Justin også forlod mit liv, og forhåbentlig mine tanker. Han ville godt nok ikke forsvinde helt ud af mit liv, jeg ville selvfølgelig gerne fortsætte vores venskab, selvom jeg var overbevist om at vi aldrig fik det samme forhold til hinanden igen.
”Kom nu ind i varmen far” mumlede jeg efter at han havde stået ude i døren i noget tid. Han kom traskende ind i stuen hvor jeg befandt mig. ”Her bliver helt tomt” mumlede han stille og satte sig ned ved siden af mig. ”Men så kan vi måske få lidt tid sammen nu?” sagde han og smilede. Jeg nikkede, ”ja det kunne da være fint.” ”Men far jeg smutter over til Beatrice..” sagde jeg og gik med de ord ud af hoveddøren.
Jeg skulle have fortalt hende at jeg skulle flytte til Atlanta til sommerferien, hvordan jeg end havde tænkt mig det, vidste jeg ikke. Jeg vidste bare at jeg skulle have sagt det til hende på en eller anden måde.
Jeg gik i mine egne tanker over til Beatrice, jeg tænkte på hvordan jeg skulle fortælle hende det. Jeg fandt bare ingen løsning, og lige som jeg gik der, midt på gaden, gik jeg ind i noget hårdt, og med ét lå jeg på jorden. Jeg kiggede forsigtigt op på en mørkhåret dreng. ”Det må du virkelig undskylde” sagde han og rakte en hånd ned for at hjælpe mig op. Vi fik med det samme øjenkontakt, og jeg kunne genkende ham med det samme. Det så også ud til at han kunne kende mig, for han lyste op i et stort smil da vores blikke mødte hinanden. ”Hvor sjovt vi skulle mødes her” sagde jeg smilende da jeg havde fået rejst mig up. Drengen jeg havde mødt her på gaden i New York, var den samme dreng som jeg mødte i Danmark. Drengen ved navn Sebastian. ”Jeg bor her skam også” sagde han smilende. Jeg kiggede forundret på ham, det havde han da ikke fortalt noget om. ”Bor du her i New York?” Han nikkede. ”Hvor henne?” spurgte jeg. Han pegede over mod en lejelighed, der ikke lå ret langt væk fra hvor vi stod, og dermed heller ikke ret langt fra mig. ”Min mor er fra Danmark, så der bor hun med min lillesøster, og min far er her fra New York, så her bor jeg” sagde han med et vidunderligt glimt i øjet. ”Hvor mærkelig at vi aldrig har mødt hinanden før, nu hvor vi egentlig bor så tæt på hinanden” sagde jeg grinende. Han grinede med. Jeg studerede Sebastian tøjstil, samt hans udseende generelt. Han havde et par mærke denim jeans på, der sad en smule stramt, men alligevel perfekt, samt en hvid t-shirt med en lang V-skæring. Hans mørke hår var sat op med voks, og der var en smule krøller. Han havde krystalblå øjne, som var ufattelig smukke. Jeg havde på fornemmelsen at vi kunne blive gode venner, hvilket jeg allerede havde troet da jeg mødte ham i Danmark. Nu var Justin jo også lige så stille gået ud af mit liv, for en stund hvert fald, og så var det nok på tide at møde nogle nye mennesker. Pludselig var jeg utrolig glad for at jeg var rendt i Sebastian, det var klart et plus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...