Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10933Visninger
AA

19. Fars hjælp.

Jeg blev stoppet af Pattie. ”Hey, hey, Carlina hvad sker der?” spurgte hun bekymret. ”Spørg din søn!” sagde jeg hårdt og grædende. ”Hvad mener du? Hvad har han nu rodet sig ud i?” spurgte hun. Jeg grinte en smule over hendes kommentar og tørrede forsigtigt mine tårer væk. ”Jamen pigebarn, hvad er der dog sket, du har jo grædt?!” spurgte Pattie medlidende. ”Jeg skal hjem” sagde jeg panisk og ledte efter udgangen. Hun trak blidt fat i min skulder. ”Nej det skal du ikke!” sagde hun. ”Jo, jeg må ikke være her mere for Justin!” sagde jeg og fortrød med det samme at jeg havde sagt det. Pattie gik med lange skridt ind i det rum hvor Justin og Jasmine sad. Jeg ville stoppe hende, for det var ikke meningen at hun skulle blandes ind i det. ”Pattie, nej.. stop” sagde jeg og løb hen til hende. Men det var for sent. Justin og Jasmine kiggede begge mærkeligt på mig, hvorefter Jasmine grinte lydløst af mig. Jeg klaskede hænderne op foran mit hoved. ”Pattie, nej lad være. Jeg kan alligevel ikke forklare mig ud af det!” sagde jeg og gik. ”Carlina du kommer her” sagde hun en smule hårdt. Jeg turde kun gøre hvad hun sagde, så jeg gik tilbage. ”Hvad mener du med at du ikke kan forklare dig ud af det...?” spurgte Justin, en smule stille. ”Hun er jo totalt forelsket i dig, og blev bare pisse jaloux!” kom det fra Jasmine. ”Jasmine er du sød at holde mund” sagde Pattie til hende. Hun holdte mund. Jeg svarede ikke, men kiggede i stedet ned i jorden. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og til sidst brudte jeg sammen. Jeg kunne ikke styre mig selv og satte mig til sidst ned i sofaen. Alle så forskrækket på mig, ja selv Jasmine. Pattie lagde en arm rundt om min skulder. ”Justin, nu holder du dig til din koncert. Men det her slipper du ikke fra. Du ved at Carlina stadig er meget skrøbelig efter ulykken” sagde Pattie hårdt. Pludselig fik jeg nok. Jeg fik virkelig nok. Det her handlede ikke om Alice, og kunne folk ikke snart forstå at jeg også havde andre følelser, og kunne græde over andre ting også?! Åbenbart ikke!..
”Forhelved.... Det er ikke det!” sagde jeg grådkvalt og rejste mig fra sofaen. ”Det her handler om at JUSTIN..” jeg lagde ekstra pres på JUSTIN. ”Bad mig om at skride, uden overhovedet at vide hvad der var sket!” sagde jeg surt. ”Jeg vidste jo godt hvad der var sket!” sagde han. Tårerne trillede stadig ned af mine kinder. ”Havde du overvejet at det ikke var rigtig” sagde jeg med en rolig, men også meget grådkvalt stemme. Han kiggede forvirret over på Jasmine. Pattie sagde ikke noget. Men kiggede forvirret på os alle 3. Jeg kunne ikke holde det ud mere, så jeg valgte at gå. Eller jeg valgte at løbe. Jeg var fuldstændig ligeglad med alle vagterne, og alle fansene. Jeg fandt en udvej, og jeg stod nu blandt en masse skrigende fans. Jeg fik med tålmodighed mast mig ud gennem en masse Justin Bieber fans. Der var rimelig langt hjem, men jeg var ligeglad, jeg skulle hjem, så jeg begyndte at gå. Det var koldt, meget koldt, og jeg havde ikke ret meget tøj på. Et par små snefnug strejfede himlen, men ellers var luften ren.
Efter en time og 10 minutter stod jeg endelig ude foran vores hoveddør. Jeg overvejede heftigt hvad jeg skulle fortælle min far, inden jeg gik ind. Jeg gik forsigtigt ind af døren og håbede på at han ikke ville spørge. Men jeg var ikke heldig. Selvfølgelig var jeg ikke heldig. ”Carlina kommer du allerede hjem?” spurgte han forvirret. ”Ja, jeg måtte ikke være der mere” sagde jeg med en meget lille og stadig grådkvalt stemme. ”For hvem dog?” spurgte han. ”Justin” sagde jeg ligegyldigt og fortsatte ovenpå. Selvfølgelig gik han efter mig. Jeg havde lyst til at sige at han skulle skride, men det var ikke min stil. ”Hvorfor måtte du ikke være der mere?” spurgte han medlidende og satte sig hen på sengen ved siden af mig. ”Et mindre skænderi” sagde jeg og min stemme blev lidt roligere. ”Vil du snakke om det søde?” spurgte mig far og lagde en arm om min skulder. Jeg nikkede. Jeg ville gerne snakke om det, og jeg var sikker på at han ville forstå. Men jeg kunne næsten bare ikke fortælle ham sandheden uden også at nævne at jeg var en smule forelsket i Justin. Så jeg ville bare fortælle at Jasmine brugte ham og det gjorde mig ked af det, på Justins vegne.
”Hvad så?” spurgte han og et lille smil viste sig på hans læber. ”Justin og Jasmine er kærester..” begyndte jeg, men fortsatte straks. ”Men Jasmine kan slet ikke lide Justin, det sagde hun til mig.” sagde jeg snøftende. ”Så jeg råbte en smule af hende, fordi jeg ikke synes hun kan være det bekendt, Justin kom så uheldigvis på det tidspunkt” sagde jeg og kiggede ned i jorden. ”Og så smed han dig ud?” spurgte min far og satte brynene i vejret. ”Altså Jasmine leger rundt med ham hele tiden, og hun gav ham en hel anden forklaring, så ja han smed mig ud!” ”Jeg ved bare at Justin aldrig vil tro mig. Og jeg vil have at Jasmine fortæller ham sandheden” sagde jeg bestemt. Min far smilede. ”Du er et godt menneske, min skat. Præcis ligesom din mor” sagde han og nussede min kind. Jeg smilede en smule. ”Men hvad får Jasmine ud af at være kæreste med Justin hvis hun ikke kan lide ham?” spurgte han undrende. ”Hun mener at det er godt for hendes 'image' hun er virkelig ALT for selvglad!” sagde jeg surt. ”Du må jo prøve at snakke med Justin, og håbe på han lytter til dig. Du gør jo det rigtige, fortæller sandheden, så må han jo selv bestemme om han vil tro på løgnen eller sandheden” sagde min far smilende. Jeg nikkede, han havde ret. ”Men husk, Justin ved ikke hvilket der er løgnen, og hvilket der er sandheden, så han er i en meget svært situation” sagde han blidt og gik derefter ud. Jeg smed mig udmattet på min seng. Min far havde altid hjulpet mig, og jeg var dybt taknemlig. Godt nok havde jeg ikke fortalt min far sandheden, sådan detaljeret, men tæt på, og jeg ville derfor følge hans råd. Jeg ville snakke med Justin, og håbe på at han ville tro på sandheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...