Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10956Visninger
AA

20. En tilståelse overfor Justin.

Den aften kunne jeg ikke sove, jeg lukkede ikke et øje den nat. Godt nok lå jeg i min seng, men jeg lå og spekulerede, og det brugte jeg en hel nat på. Det var i dag d. 27. dec. og om 4 dage var det nytårsaften.
Da klokken blev 7 gik jeg i bad. Jeg orkede ikke at gøre noget ud af mig selv, så jeg fandt bare et par jogging bukser frem, samt en nedringet hvid top. Jeg tog intet makeup på, og jeg lod mit hår hænge løst. Beatrice ville komme hjem i morgen, og det så jeg meget frem til. Jeg savnede selvskab. Jeg ville takke hende for gaven, selvom jeg allerede havde gjort det hundred vis af gange.
”Carlina er du allerede oppe?” spurgte min far, da han kom ind på mit værelse klokken 8. Jeg nikkede. ”Jeg har ikke sovet i nat” sagde jeg mumlende. ”Det var ikke godt, få hellere noget søvn. Jeg køre på arbejde” sagde han og smilede. ”Arbejde?” spurgte jeg forvirret. ”Ja, det er jo ikke alle der har juleferie” sagde han drillende. ”Åh hold da op..” sagde jeg smilende. Han grinte og gik derefter ud. Jeg havde intet at give mig til, og til sidst endte det med at jeg faldt i søvn. Jeg vågnede ved at der blidt var en der ruskede i mig. ”Carlina...” sagde en rolig stemme. Jeg kunne genkende stemmen med det samme. Jeg åbnede stille mine øjne og mødte et par dejlige varme brune øjne. ”Justin?” mumlede jeg og satte mig op. Han nikkede smilende. Jeg vil snakke med dig” sagde han blidt. ”Har du tid til det?” mumlede jeg. ”Som sagt, har jeg altid tid til min bedsteveninde!” sagde han smilende og tog fat i min hånd. Han tog armbåndet op af sin lomme og puttede det forsigtigt på min hånd – endnu en gang. Jeg gjorde ikke modstand, da jeg selv havde fortrudt at jeg kastede det i hovedet af ham.
”Jeg er ked af det” mumlede jeg. ”Jeg ved det” sagde han sukkende. ”Men det er jeg også” tilføjede han. ”Men du må forstå at jeg ikke ved hvem jeg skal tro på” sagde han. ”Jeg ved det. Min far sagde at han synes jeg skulle fortælle dig hvad der var sket, og så måtte jeg håbe at du ville tro på sandheden, som jeg fortalte” sagde jeg. ”Men han sagde også at du jo ikke kunne vide hvad sandheden og løgnen i det var, så det er forståeligt.. Og det er mit ord mod hendes, og jeg har aldrig været den helt store 'overbeviser' så mit ord bliver nok nemt at slå” sagde jeg trist. Han svarede ikke. ”Hvad er det helt præcist Jasmine har fortalt dig?” spurgte jeg, og ville gerne høre hvor meget hun egentlig havde fordrejet historien. ”At du var ulykkelig forelsket i mig. Og at hun kom til at nævne Alice og at du så blev fuldstændig gal på hende. Hun sagde at hun gjorde alt for at blive gode venner, men at du slet ikke hjalp til” sagde han, og jeg kunne tydeligt høre at hendes version var bedre end den rigtige. ”Noget af det er sandt” sagde jeg stille. ”Hvilket?” ”Jeg hjalp nok ikke til med at blive venner. Faktisk dømte jeg hende på hendes udseende” sagde jeg sukkende. ”Og var det ikke dumt? Hun har jo et godt hjerte” sagde han smilende. ”Nej det har hun ikke!” sagde jeg en anelse højt. ”Du skal ikke råbe” tilføjede han. Jeg sukkede. ”Jasmine fortalte mig at hun slet ikke kunne lide dig, hun synes bare at det ville være godt for hendes image, hvis hende og dig var kærester” sagde jeg og håbede inderligt på at det lød overbevisende. ”Og derfor råbte du af hende?” spurgte han og rynkede bryn. Jeg rystede på hovedet. ”Hvad så?” spurgte han forvirret. ”Jasmine spurgte mig om en ting, hvorefter jeg.. Eller ja.. Så nævnte hun Alice” sagde jeg og fumlede med ordene. Jeg fik dem ikke formuleret rigtigt. ”Og så begyndte du at græde fordi du kom til at tænke på hende?” spurgte han. Jeg åndede lettet op, han spurgte heldigvis ikke til hvad Jasmine havde spurgt mig om. ”Nej, men jeg ville ikke have at Alice skulle blandes ind i det” sagde jeg og fortrød med det samme. Hvorfor kunne jeg ikke holde min store kæft lukket?! ”Blandes ind i hvad? Hvad spurgte Jasmine dig da om?” spurgte han forvirret. ”Din forklaring er altså meget indviklet” sagde han og kløede sig i hovedet. ”Jeg ved det. Men det er altså den rigtige forklaring” sagde jeg oprigtigt. ”Hvad spurgte hun dig om?” sagde han igen. Jeg kunne lige så god lægge kortene på bordet og fortælle ham det hele. Man kom længst med ærlighed. Også selvom det ville ændre Justins og mit venskab.
”Jasmine spurgte mig om jeg havde regnet med at du ville vælge sådan en som mig” sagde jeg sukkende. ”Hun mener ikke at jeg er god nok til dig. Og så blev jeg bare ked af det” sagde jeg. ”Men hvorfor, havde du da regnet med at jeg ville vælge dig, altså, hvad mener du?” spurgte han stadig en smule forvirret.
”Justin jeg er forelsket i dig!” råbte jeg højt og rejste mig op. Hvorfor sagde jeg nu det?! Hvad havde jeg lige gang i?!... Jeg sukkede. ”Det jeg sagde er rigtigt, men noget af det hun sagde er også rigtigt” sagde jeg og mumlede.
Justin sagde ikke noget men kiggede bare på mig. ”Jeg synes bare ikke at du skal være sammen med hende når hun ikke engang er forelsket i dig! Og ja jeg ved at det skal jeg heller ikke, det er ikke en mulighed, og det har det aldrig været. Men du burde være van til det, tusinde vis af piger er jo forelsket i dig, og jeg lovede mig selv ikke at falde i, men det gjorde jeg!” råbte jeg og jeg kunne mærke at jeg rystede. ”Carlina slap af” sagde han og lagde en hånd på min skulder. ”Og ja, nu tror du sikkert endnu mere på Jasmine.. Nu tror du vel at jeg bare vil sætte hende i dårligt lys, så jeg kan få dig. Men sådan er jeg ikke. Dine følelser er ikke gengældt, og jeg har aldrig i mit liv haft en kæreste, og jeg havde ikke regnet med at Justin Bieber skulle være min første kæreste” sagde jeg og trak vejret hurtigt. Justin vidste ikke hvad han skulle sige, og det kunne jeg ærlig talt godt forstå. Intet af det jeg lige havde sagt var planlagt overhovedet!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...