Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10941Visninger
AA

11. En rørende sang!

Kap 11. - En rørene sang.
”Det var jo ikke din skyld, du er den sidste der er skyld i det” sagde jeg og lagde en hånd på hans skulder. Han blinkede tårerne væk, og smilede en lille smule. ”Hvis ikke i skulle til min dumme koncert var det aldrig sket!” sagde han bestemt. Jeg rynkede øjne. Han havde ret, det var pga. hans koncert, men vi sagde selv, ja... Og nej han skulle ikke have skylden for det her! ”Det var en spritbilist..” sagde jeg med en lille stemme, og kæmpede for ikke at græde. Han sukkede. ”Jae, men det har bare fået mig til at tænke så meget” sagde han. ”Vent lige..” han gik ud af mit værelse. Jeg sad tilbage alene, og vidste ikke hvad han skulle, kom han overhovedet tilbage?
Lidt tid efter kom han ind af min dør med en guitar i hånden. ”Efter Alice's død, kom jeg til at tænke på at alle de sange jeg havde lavede bare handlede om kærlighed, der er ingen der er rigtige alvorlige” han sad med et trist ansigtsudtryk, men samtidig med at han smilede. ”Nu kender jeg ikke alle dine sange, men hvor vil du hen med det?” spurgte jeg og smilede også en del. ”Jeg har skrevet en ny sang, som jeg gerne vil have dig til at bedømme” sagde han og begyndte lige så stille at spille introen til sangen. Det lød godt, rigtig godt. Og jeg kunne ikke lade være med at smile. Han begyndte nu også at synge.

I just cant sleep tonight.
Knowing that things aint right.
It's in the papers, it's on the tv, it's everywhere that i go.
Children are crying.
Soldiers are dying.
Some people don't have a home.
But i know there's sunshine behind that rain.
I know there's good times behind that pain, hey.
Can you tell me how I can make a change?

Han stoppede med at synge og spille. Jeg sad som forstenet. ”Det er virkelig smukt.” sagde jeg stille med tårer i øjnene. Han smilede. Hvorefter han begyndte at spille videre, og jeg var overbevist om at det var omkvædet han ville synge nu.

I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.
I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.

Det lød så smukt. Hans stemme sammen med tonerne fra guitaren klingede bare helt perfekt. Jeg vidste ikke om det var sangen eller hans sangstemme jeg græd over, men pludselig græd jeg, helt lydløst.

I lose my appetite, knowing kids starve tonight.
And when I sit up, cause my dinner is still on my plate
Ooo I got a vision, to make a difference.
And it's starting today.
Cause i know there's sunshine behind that rain.
I know there's good times behind that pain, hey.
Haven't tell me how I can make a change.

I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.
I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.

I close my eyes and pray.
For the broken-hearted.
I pray for the life not started.
I pray for all the ones not breathing.
I pray for all the souls in need.
I pray. Can you give them one today.
I just cant sleep tonight.
Can someone tell how to make a change?

I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.
I close my eyes and i can see a better day.
I close my eyes and pray.

I pray...
I close my eyes and pray.

Da han afsluttede sangen havde han selv tårer i øjnene. Han stoppede med at spille og lagde guitaren fra sig. ”Hvad synes du?” mumlede han og prøvede på at smile, hvilket tydeligvis ikke fungerede. ”Virkelig smuk” sagde jeg fascinerende. Alice ville være blevet stolt over at Justin Bieber havde skrevet en sang, som hun rent faktisk havde inspireret ham til. ”Du er den første der høre den, udover min mor” sagde han. Han sad rent faktisk og spillede en sang for en pige han egentlig ikke kendte. ”Wow.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige” sagde jeg stille. ”Du skal ikke sige noget. Det jo ikke en kærlighedserklæring til dig... endnu..” sagde han og han begyndte at grine en smule. Han havde et sødt grin, og jeg begyndte selv at le, for første gang siden den aften. Men bagefter begyndte jeg at tænke mere over det.. Endnu? Hvad mente han med det?
Vi fik snakket meget sammen den dag, og det føltes nærmest som om at vi havde kendt hinanden hele livet. Vi havde allerede både grint og grædt sammen, og jeg blev mere glad i hans selvskab. Tanken om at han skulle væk igen, gjorde mig ked af det. Når jeg var i hans selvskab tænkte jeg ikke på Alice, og det gjorde mig mere glad. Men han var en kendt stjerne som skulle rejse rundt. Efter dagen i dag skulle han være væk i 3 uger, hvor min far også skulle undvære Pattie, altså i de 3 uger.
Klokken var omkring 5, da ham og Pattie tog hjem.
Om aftenen da jeg lå i min seng, græd jeg ikke. For første gang. Den aften tænkte jeg på Justin. Hvorfor han havde sagt 'endnu' til det med kærlighedserklæringen. Om det bare var en joke eller hvad? Jeg var hvert fald sikker på en ting.. Jeg var glad i hans selvskab, jeg følte mig tryg og så havde jeg fået en ven, af hankøn, for første gang i mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...