Hold om mig - JDB

Carlina har altid haft et tæt forhold til hendes far. En dag fortæller han at han har fundet en kæreste.
Carlina bliver hurtig betaget af sin fars kærestes berømte søn.
Carlina's bedsteveninde Alice, er sikker på at han er Carlinas udkårne, men det er Carlina ikke så sikker på.
En dag sker en frygtelig ulykke, og Carlina kommer for alvor i problemer.

42Likes
333Kommentarer
10941Visninger
AA

34. En irriteret Justin og en forvirret Carlina..

”Justin..” sagde jeg og sukkede. Jeg havde lige ringet Justin op, og jeg ville fortælle ham om Sebastian, høre hans mening. ”Carlina” sagde han og lød en anelse glad for at jeg havde ringet. ”Jeg savner dig..” startede jeg ud. ”Jeg savner godt nok også dig, rigtig meget, hvad så?” spurgte han og jeg kunne næsten høre at han smilte. ”Jeg.. jeg vil lige spørge dig om n-oget” min stemme knækkede over. ”Hvad så søde?” hans stemme var så rolig og så fin og jeg havde aller mest lyst til at han bare ville komme tilbage til mig og omfavne mig. ”Jeg har mødt en dreng, han hedder Sebastian” sagde jeg med en smule ydmyg i stemmen. Justin lød en smule overrasket. ”Nå okay. Øhm okay” sagde han og jeg kunne høre at han ikke rigtig vidste hvad han skulle sige. ”Problemet er bare at jeg… Jeg kan ikke glemme dig! – Jeg kan ikke slippe dig. Det var dumt af dig overhovedet at kysse mig” sagde jeg og sukkede. ”Så det er pludselig min skyld eller hvad?” sagde han en smule irriteret. Jeg havde ikke regnet med at han reagerede sådan. ”Hvad nej.. Eller jo. Men jeg bebrejder dig ingenting!” ”Carlina hør.” sagde han og sukkede. ”Du må gøre hvad du vil. Jeg vil ikke stå i vejen. Men grunden til at jeg kyssede dig var fordi jeg troede vi kunne have noget sammen, men du tænkte kun på hvad alle andre ville tænke om os, og hvad de ville tænke om mig! Du følger ikke dit hjerte, og jeg synes ærlig talt at det er pisse irriterende. Du bliver nød til at tage ansvar i dit eget liv” sagde han en smule surt, men også alvorligt. Jeg var mundlam, total mundlam! ”Jeg gider ikke det her hvis du ikke snart begynder at blive lidt mere.. Ja… Men jeg smutter, pas på dig selv” sagde han og lagde på. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og gøre. For første gang i lang tid kunne jeg mærke tårerne begynde at løbe ned af mine kinder, og jeg ville ikke stoppe dem. Jeg skulle tage ansvar i mit eget liv, og det inkluderede altså også tårerne. Jeg begyndte stille at græde lydløst. Justin havde jo fuldstændig ret. Jeg tænkte altid på andre frem for mig selv, og det var altså ikke altid en fordel.
Resten af den dag lavede jeg ikke andet end at spekulere. Hvad var det jeg ville? Var jeg rent faktisk interesseret i Sebastian og dermed også kommet over Justin, eller prøvede jeg bare at glemme ham? Justin var vel kommet over mig? Det var jeg næsten sikker på. Han havde tusindevis af andre tilbud. Og vi kunne heller aldrig være sammen, det ville være for mærkeligt når han nu også næsten var min bror, det kunne jo ikke lade sig gøre. Det var også kun fordi at han var taget afsted i de 8 måneder, ellers ville jeg hellere end gerne have været hans kæreste. Jeg overvejede heftigt at fortælle min far det, men alligevel ikke. Jeg blev ligesom bare nød til at finde ud af det med Sebastian.
Jeg valgte at ringe til Sebastian, jeg ville høre hvad han mente. Der gik lidt tid inden han svarede men til sidst tog han den. ”Oh hej Carlina, undskyld jeg ikke lige svarede, jeg har lige besøg af min kæreste” sagde han glad. Jeg kunne ikke svare, jeg fik ligesom svar på hans følelser der! Kæreste?! Hvorfor havde han så flirtet med mig? Havde han overhovedet flirtet med mig, eller var det bare mig der følte det. I alt panik lagde jeg på, uden at svare ham. Det var nok det mest dumme jeg nogensinde havde gjort, og jeg bandede af mig selv. Jeg kunne virkelig godt bruge Alices hjælp. Tanken om hende var fjern, meget faktisk. I lang tid havde Beatrice erstattet hende, men jeg savnede alligevel Alice en del. Pludselig begyndte tårerne igen. Om jeg græd over Alice, Sebastian eller Justin, vidste jeg ikke. Jeg knyttede min hånd sammen og slog den hårdt ned i sengen, hvor jeg befandt mig lige nu.
Dumme, dumme Carlina! At lægge på ville da overhovedet ikke vække mistanke. Jeg blev nød til at ringe til ham og fortælle at det var et uheld og at min mobil gik ud. Jeg fik forsigtigt ringet ham op igen.
”Hvad skete der lige der?” spurgte han og jeg kunne høre at han lød forvirret. ”Min åndsvage mobil gik bare lige ud” sagde jeg og prøvede at lyde glad. En ting slog mig.. Hvad skulle jeg sige til ham nu? ”Nå okay, men hvad ville du?” spurgte han og jeg kunne næsten forstille mig at hans kæreste havde armene om ham imens han snakkede med mig. Men hvad havde jeg forstillet mig? Han var en 18 årig moden dreng, og jeg var jo overhovedet ikke interesseret i ham? Eller var jeg?
”Oh jeg kedede mig bare og ville snakke, men det er lige meget nu” sagde jeg og håbede på at han ville købe den. ”Nå okay, du må ringe en anden gang. Vi ses søde Carlina” sagde han og lagde på.
Okay nu var jeg dybt forvirret. Var hans kæreste ikke blevet jaloux over at han kaldte mig søde, og så imens hun hørte på det? Kunne han måske godt lide mig og spillede bare skuespil overfor sin kæreste eller hvad var der med ham? I realiteten kunne det jo også være lige meget, jeg ville jo have Justin, det var jo ham der var mit mål…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...